– Andeudsætnings-forbud kræver nytænkning, skriver Henning Kørvel, som kalder på kreativitet, hvis andejagt ved en lang række vandhuller skal bevares
Andeudsætnings-forbud kræver nytænkning
Synspunkt af Henning Kørvel
Realiseringen af det såkaldte udsætningsforlig i Vildtforvaltningsrådet vil i sin nuværende kontekst kræve, at jagtudøverne tænker kreativt for at kunne bevare noget jagt ved andehuller. Hvordan skal det gøres? Skal jagtudøverne have en stambesætning af gråænder, som kan agere som lokkeænder, eller hvordan forestiller man sig, at jagten skal se ud fremadrettet? Fordi jægerforbundet slår til lyd for anlæggelse af flere nye andehuller, må det formodes, at forbundet har en strategi på bedding.
”Udsætning af vildt til jagt skal forbydes, og jægerne skal kun jage det naturligt forekommende vildt”.
Dette er en stående sætning hos især det ældre segment i DOF og DN. ”Den gamle garde” i disse to organisationer er nemlig indædte modstandere af udsætning af vildt til jagt, og jagt i det hele taget.
De er desværre ikke alene om at have denne ide om, hvordan jagt bør se ud i en mindre skala end nu, for nogle jagtudøvere deler nemlig standpunktet.
For DOF og DN er omdrejningspunktet at få jagt gearet så langt ned, at den ikke er til at få øje på. De vil bestemme, hvordan jagt skal se ud, og i Vildtforvaltningsrådet (VFR) – som bør omdøbes til jagtafviklingsrådet – har de desværre en noget stærkere stemme end jagtudøverne med undtagelse af Dansk Skovforening, der bider godt fra sig, men DOF og DN ville ikke have haft ”frit løb”, hvis Landsjagtforeningen af 1923s tidligere formand, Frede Petersen og Dansk Jagtforenings tidligere formand, Gustav Rønholt, sad med ved bordet – for slet ikke at nævne Kristian Raunkjær, der var formand for det oprindelige jægerforbund.
Med en af disse tidligere formænd i VFR ville DOF og DN, samt Dyrenes Beskyttelse – DB – ikke have fået lov til ”at køre med klatten”, og ”udsætningsforliget” må derfor antages at ville have set anderledes ud, end det gør nu, hvorefter udsætning af gråænder – med jægerforbundets velsignelse – anbefales udfaset om fem år, og udsætning af fasaner har fået endnu 10 år frem til 2035.
Når jagtudøvere plæderer for, at vi skal tilbage til at jage naturligt forekommende vildt, så overser de i lighed med VFR desværre godsernes udsætning til kommerciel jagt, der naturligvis skal holdes fri af jagtudøveres almene udsætning af vildt til jagt, fordi der jo ofte er tale om en driftsgren. Og når man beskærer en driftsgren, så griber man ind i godsernes indtjening, hvilket i modsætning til udsætning til ikke-kommerciel jagt udløser kæmpe erstatninger.
Udsætning hører til i Landbrugsloven
Jeg forstår godt grundtanken og glæden ved at jage naturligt forekommende vildt, men fordi jagt og udsætning er en driftsgren på mange danske godser, er spørgsmålet om udsætning dybest set ikke VFRs bord, fordi store pengebeløb er involveret, men VFR har ikke økonomiske kompetencer, fordi rådet udelukkende består af repræsentanter for interesseorganisationer, som har til opgave at rådgive miljøministeren i vildtforvaltningsspørgsmål.
Jo før VFR selv indser dets rolle, desto tidligere vil man kunne frigøre sig for overhovedet at skulle beskæftige sig med udsætning af vildt til jagt og i stedet for anbefale, at udsætning – der rettelig er et landbrugs- og skovbrugsanliggende – kommer ind under Landbrugsloven og Skovloven, og det fremadrettet således bliver et domæne i ministeren for landbrug og fødevarers regi, og godserne eventuelt skal have licens til at sætte fasaner ud.
LÆS mere om hagljagt:
Almindelige jagtudøvere har naturligvis ret til fortsat at ønske, at de på såvel deres egne eller lejede jagtarealer gerne vil jage naturligt forekommende vildt, men de bør være bevidste om, at uden udsætning til en start vil der kun i begrænset omfang kunne jages fasaner og gråænder, som er de to mest populære vildtarter i Danmark, som der skydes cirka 600.000 og 500.000 af årligt.
Det må antages, at jægerforbundet i god tid, før udsætning af gråænder udfases, vil informere om, hvordan jagtudøverne fortsat vil kunne skyde gråænder ved deres vandhuller. Når jægerforbundet plæderer for, at der med støtte fra jagttegnsmidlerne fortsat bør anlægges nye andehuller, så må det antages, at man samtidig gør sig ideer om, hvordan man får ænder til hullerne.
I naturlige vandhuller på enge og moser i kystnære områder vil jagtmulighederne have status Q, fordi der her i forvejen kun skydes vilde gråænder, pibeænder, krikænder og nogle steder også spidsænder og troldænder. Jagtudøvere, der driver jagt sådanne steder, vil fortsat være priviligerede, men vil på sigt måske opleve en nedgang i antallet af nedlagte gråænder, som der ifølge DOF findes 20.000 ynglepar af i Danmark, og hvis dette antal holder, så må det formodes, at intensiveret gråandejagt vil sætte ynglebestanden under pres.
Men for jagt ved andehuller uden for trækruter, hvor udsatte gråænder hidtil har holdt jagten kørende, forholder det sig anderledes.
Hvordan skal jagtudøverne sikre sig, at de fortsat kan jage ænder fra huller, der kun lejlighedsvis gæstes af vilde gråænder og måske lidt krikænder?
Skal de sørge for at have en stambesætning af gråænder, hvis formål er at agere ”lokkeænder”, og der samtidig kan skydes en del af deres afkom? Skal der kunne fodres, eller indgår det i pakken, at det – i lighed med udsætning af gråænder – bliver forbudt?
Et mess, når udsætning stopper
I så fald vil der ved mange andehuller kun kunne skydes ganske få ænder, fordi man hidtil har fået jagtlig gevinst ved netop at fodre, hvilket igen lokalt har ændret ænders trækruter, idet ænderne er fløjet direkte til disse vandhuller for kun at blive skudt, før de nåede frem til fadet, mens jægere der sad andre steder, hvor der tidligere kunne skydes ænder, ikke ser skyggen af en and.
Bort set fra, at DOF, DN og DB ikke kan lide jagt, så kan man ikke se bort fra, at forbuddet mod udsætning af gråænder fra 2029, skyldes miljøproblemer i navnlig mindre andehuller.
Det er dog stadig uforståeligt, hvorfor VFR ikke har forstået at sætte antallet af ænder, der kanudsættes, ned, og at større andehuller og søer på godserne, hvor der sættes ænder ud, bør friholdes, fordi andejagt er en del af jagt-driftsgrenen.
Det bliver derfor et rent mess, når udsætningsforbuddet træder i kraft, med mindre miljøministeren forbarmer sig, og træder på bremsen og redder udsætning af gråænder i større vandhuller og søer.
Jeg føler mig overbevist om, at miljøministeren overrendes af lobbyister, der står på nakken af hinanden for at komme med bedre råd, end det han har fået af VFR. Og fordi der er penge på spil, tager jeg næppe fejl, når Bæredygtig jagt, Dansk Skovforening og Landbrug & Fødevarer taler for deres medlemmers sag, mens den anden fløj – DOF, DN og DB – antagelig også gør deres hoser grønne. Dertil taler nogle af organisationerne formentlig med røde og blå politikere om deres syn på sagen.
Fordi det er svært, for ikke at sige umuligt, at gøre alle parter tilfredse, har vi endnu til gode at se udspillet fra miljøministeren. Han fik udsætningsforliget, som det kaldes, uagtet at det ikke er et forlig, fordi DN ikke bakker op om det, i juni 2023, og det må formodes, at vi snart får resultatet at se.
Fasaner er gået ram forbi i denne omgang og kan altså udsættes i endnu 10 år, hvilket er til stor lettelse for godser, der afvikler kommerciel jagt.
Jagtudøvere, der ønsker at jage naturligt forekommende gråænder og fasaner vildt. bliver principielt nødt til i starten at basere deres jagt på udsatte fugle.
For fasaners vedkommende bliver de nødt til at opbygge en naturlig bestand, der i modsætning til ”maskinproducerede” fugle kan reproducere sig, og de skal produceres med skrukhøns, hvilket er et klart tilbageskridt, men når kravet er naturligt vildt, så er der ingen udvej. Det kan dog mageligt lade sig gøre at få en vild fasanbestand på sit revir.
Vilde fasaner en mulighed
Da jeg i 1984 blev bukkejæger på Rosenfeldt Gods ved Vordingborg, gjorde godsejeren en stor dyd af at have en stor bestand af vilde fasaner, der naturligvis var grundlagt på basis af udsatte fugle, men ved at fodre fra om efteråret, når der ikke længere var naturligt foder på arealet, og indtil der igen fandtes naturlig føde det følgende forår, og ved kun at afvikle en klapjagt, hvor der blev skudt høner, lykkedes det at bevare den vilde fasanbestand intakt i mange år.
På den første jagt med høner blev der gerne skudt cirka 300 fasaner, hvilket var ganske enestående. Og jeg skal hilse at sige, at vilde fasaner – uden sammenligning – er hurtigere på vingerne end opdrættede ditto
På en gård på Næstvedegnen havde ejeren ligeledes vilde fasaner, og han hægede om dem ved at tillade, at der pr. jagtdeltager kun måtte skydes en høne, og resten skulle være kokke. Også han havde i lighed med Rosenfeldt Gods vilde fasaner i mange år, men af grunde som jeg ikke kender, hørte eventyret op en skønne dag.
Det bliver altså en ny verden, vi skal se ind i, når gråænder ikke længere vil kunne udsættes, men de der gerne kun vil jage naturligt forekommende vildt – konkret ænder og gæs – har naturligvis mulighed for at købe sig en skydepram og drive jagt på vilde fugle på søterritoriet.
På grund af årtiers mandefald i strandjagten er der så megen ro på søterritoriet, at der mange steder findes mange gæs og ænder, og her vil de, der har lyst til det, kunne opleve den kvalificerede jagt, som de ønsker.
På med handsken, men vær samtidig bevidst om, at hvis jagttrykket stiger væsentligt i forhold til status Q, så vil DOF kræve nye begrænsninger.
