Skal de græssende husdyr, som udsættes i de nye naturnationalparker, overlades til en “naturlig” død og hvordan ser de ansvarshavende myndigheder egentlig selv på begrebet dyreetik i de nye parker?
Naturnationalparker og dyrevelfærd
Af Redaktionen
Dyrevelfærd i naturnationalparkerne har været en af de mest markante omdrejningspunkter i debatten om de mange områder, som regeringen har på tegnebrættet, men hvordan ser Miljøministeriet selv på begrebet dyreetik i de nye parker. ?
På Naturstyrelsens egen hjemmeside har man listet en lang række spørgsmål, som ofte optræder i debatten. Styrelsen også givet svar på spørgsmålene, som ses herunder.
Skal der udsættes dyr i alle naturnationalparkerne?
– Det er ikke et krav, at der skal udsættes dyr i naturnationalparkerne.
– Når der er tale om at sætte kreaturer og andre græssende dyr ud i naturnationalparkerne, er det fordi, de kan hjælpe naturen. Dyrene kan både skabe og afgræsse lysåbne pletter og sørge for, at naturen bliver mere varieret med både krat, skov og lysåbne områder. De har dermed en vigtig opgave med at sikre biodiversiteten.
– Der er allerede eksempler på vilde nøglearter på statens arealer. For eksempel bisonerne på Bornholm og de vilde heste på Langeland. Her er det lykkedes med både at få naturpleje, større biodiversitet og samtidig en mere spændende natur at gå på opdagelse i.
Hvorfor er det god dyrevelfærd, at dyrene kan leve mere frit?
– Dyrene i naturnationalparkerne får bedre muligheder for naturlig udfoldelse og naturlig adfærd – sammenlignet med dyr, der holdes på mindre arealer, og dyr på stald. Det nævnes ofte som en væsentlig faktor, når der tales om dyrevelfærd.
Hvorfor er der behov for at ændre dyrevelfærdsloven i naturnationalparkerne?
– Det er tanken, at dyrene i naturnationalparkerne skal kunne indgå i naturen på mere naturlige præmisser og med mindre indblanding fra mennesker. Enkelte af reglerne i dyrevelfærdsloven er til hinder for, at dyrene kan leve i naturnationalparkerne med begrænset indblanding fra mennesker. Det handler især om, at det skal være muligt at have tilsyn med bestanden frem for det enkelte dyr. Når der dispenseres for reglerne i naturnationalparkerne, fastsætter Fødevarestyrelsen samtidig vilkår, så dyrevelfærden sikres.
– Der vil ikke blive gået på kompromis med dyrevelfærden. God dyrevelfærd og natur skal gå hånd i hånd.
Hvordan sikres det, at dyrevelfærden tilgodeses i de kommende naturnationalparker?
– I forbindelse med dispensation vil Fødevarestyrelsen stille vilkår for dispensationen. Vilkårene kan bl.a. handle om krav til arealets beskaffenhed, hvilke dyr der må udsættes i naturnationalparken, tilsynet med dyrene og regulering af bestanden af de udsatte dyr og deres afkom.
– Det skal fremgå af forvaltningsplanen for den enkelte naturnationalpark, hvordan dyrenes velfærd sikres – herunder hvordan eventuelle syge eller tilskadekomne dyr skal opdages og håndteres, så de ikke udsættes for unødig lidelse. Det skal også fremgå, hvordan der skal ske regulering af dyrebestanden, hvis levevilkårene ændrer sig.
– Det forudsættes i den forbindelse, at tilsynet omfatter en vurdering (scoring) af dyrenes huld og adfærd.
Hvordan vil det blive håndteret, hvis der ikke er tilstrækkeligt med føde til dyrene i området?
– Udgangspunktet er, at områderne skal kunne understøtte dyrene året rundt. Naturstyrelsen vil gennem en proaktiv indsats løbende regulere antallet af dyr, så dyrebestanden er tilpasset områdets størrelse og den tilgængelige fødemængde.
– Det skal fremgå af forvaltningsplanerne for områderne, hvordan der skal ske regulering af dyrebestanden, hvis levevilkårene ændrer sig.
– Naturstyrelsen vil desuden udarbejde en beredskabsplan for håndtering af dyrene i særligt kritiske situationer, hvor det ikke er muligt at afhjælpe fødemanglen ved at reducere dyrebestanden. De tiltag, der kan indgå i en beredskabsplan, omfatter bl.a. tilskudsfodring, nedskæring af løvtræer for at dyrene kan æde knopper, kviste mv. og flytning af dyrene.
