Henning Kørvel mener politikerne giver den nye miljøminister alt for lang snor og rejser spørgsmålet: Skal hun virkelig have lov til at ødelægge plant-for-vildtet-ordningen, som Kørvel mener er den mest succesrige ordning for jagttegnsmidler med nær 96 år på bagen
Er politikere bange for den nye miljøminister?
Synspunkt af Henning Kørvel
Jeg har rettet henvendelse til en Folketingspolitiker i Region Sjælland med spørgsmålet, om den nye miljøminister Maria Reumert Gjerding skal have lov til at ødelægge plant-for-vildtet-ordningen, som er den mest succesrige ordning for jagttegnsmidler med nær 96 år på bagen. Jeg har ikke hørt fra vedkommende og mener, at det kan være udtryk for, at politikere har berøringsangst for Maria Reumert Gjerding. Hvorfor? Når den nuværende regering går af, får vi en ny miljøminister, som vi må håbe, vil rulle plant-for-vildtet-ordningen tilbage.
Synspunkter, der ønskes optaget på Netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk
Ordningen ”Plant for vildtet” er ophørt ”som led i implementeringen af det statslige arbejdsprogram”.
Denne information fik jeg fra Ministeriet for grøn Trepart til spørgsmålet, hvorfor tilskud til planter, som har eksisteret siden 1930, og er den ældste og mest succesrige ordning for jagttegnsmidler, er ophørt.
Ordningens ophør falder sammen med, at der er kommet ny miljøminister, Maria Reumert Gjerding, som tidligere var præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN), og som har gjort naturfredningsforeningen til en afdeling af den nuværende regering med flere tidligere DN-ansatte som rådgivere.
Fordi Maria Reumert Gjerding kendes for sit indædte og ofte blinde had til jagt, jægere, landmænd og fiskere, så mistænker jeg hende for at have aflivet den mest succesrige ordning, som nogen sinde har eksisteret for grundejere og danske jægere, og som betyder, at der overalt i landet er skudt vildtremiser og grønne oaser op, som gavner vildt og biodiversitet, som DN ganske vist ser stort på, men som er vigtige brikker i det åbne land.
Hvordan ville det åbne land have set ud uden vildtremiser, skel og andre beplantninger i markhjørner?
Anvendelsen af de godt 90 millioner kroner fra jagttegnene, er optaget på finansloven, men fra i år kan der ikke længere søges om tilskud til planter. Hidtil har jægere kunnet få 75% af planteudgiften dækket mod selv at skulle betale de resterende 25%.
Ordningens bortfald matcher ikke ønsket om mere differentieret natur og biodiversitet, men trækker i modsat retning og ligner ren idioti fra den fløj af blinde værdikrigere, som Maria Reumert Gjerding tilhører, der hader alt og alle undtagen sig selv.
På hjemmesiden for Styrelsen for grøn arealomlægning og Vandmiljø fremgår det, at der stadig findes fire områder, der finansieres af jagttegnsmidler: Skydebanepuljen, Formidlingspulje, Projektpulje og tilskud til vådområder.
I 2017 blev der bevilget op til 17.000 kroner til anlæggelse af et vådområde (andehul), selv om udsætning af gråænder til jagt tænkes udfaset.
Hvorfor skulle danske jægere dog fortsat anlægge nye andehuller, hvis udsætning af gråænder til jagt bortfalder på grund af nogle menneskers ejendommelige standpunkter om udsatte gråænder og jagten på disse?
Skal pengene bruges til ny skov?
Tilbage til ophøret for tilskud til planter for vildtet.
Skal jagttegnspenge så bruges til plantning af skov på lavbundsjord, som tages ud af landbrugsproduktionen?
Ja, det tror jeg, at hun har planer om, når hun ikke længere vil have, jægerne får tilskud af de penge, som de selv har betalt for jagttegnet.
Men skal hun bestemme det selv?
Hvad er det for et statsligt arbejdsprogram, som plant for vildtet-penge skal bruges til? Forhåbentlig er det noget, som har med vildtforvaltning og forbedring af vildtets vilkår i det åbne land at gøre, men vi ved ikke et spor om dette.
Hvorfor kommunikerer hun ikke noget ud om dette?
Det har ellers for en vane, da hun var i naturfredningsforeningen, for ikke at glemme, at hun affattede en principaftale med jægerne, som gud hjælpe mig er underskrevet af Danmarks Jægerforbunds formand, Claus Lind Christensen, og som binder jagten på hænder og fødder efter hendes vilje, men sig mig: Hvem tror hun egentlig, hun er?
Den eneste jagtorganisation, der hid til har protesteret over plant-for-vildtets bortfald, er Dansk Land og Strandjagt.
PÅ sin hjemmeside skriver Danmarks Jægerforbund om ordningens bortfald, men skyder ikke på Maria Reumert Gjerding, fordi hun vel sagtens er ophavskvinde til principaftalen med Danmarks Jægerforbund.
Jeg har rettet henvendelse til en Folketingspolitiker i Region Sjælland, for hvem det burde være det rene guf at få materiale til at kunne gå i flæsket på Maria Reumert Gjerding om plant-for-vildtets bortfald, men har ikke hørt fra vedkommende.
Det kan skyldes, at Folketinget har ferie p.t., men fordi jeg ikke har modtaget noget svar, kan årsagen også være, at vedkommende er bange for at stille kritiske spørgsmål til Maria Reumert Gjerding, som var Pia Olsen Dyhrs opfindelse, men som ingen andre politiske partiet skylder noget som helst. Så hvad er vedkommende angst for?
Hvis jeg var oppositionspolitiker i Folketinget, ville jeg ikke lade Maria Reumert Gjerding få fem minutters ro, før hun svarer fyldestgørende på, hvorfor en så succesrig ordning som plant for vildtet skal droppes efter cirka 96 års succes, som kan ses overalt i det åbne land, hvor der gennem årene er blevet plantet for millioner af kroner til gavn for det åbne land, vildtet og biodiversiten.
Maria Reumert Gjerding har selvfølgelig travlt med at udføre sine projekter, fordi hun udmærket har viden om, at hendes tid som miljøminister er begrænser til den nuværende regerings levetid, og efter hende kommer der en ny miljøminister, som jeg håber, vil rulle Maria Reumert Gjerdings tåbelige beslutning om plant for vildtets bortfald tilbage.
