Tamgrise i naturen har ført til helt ny viden. Tamgrise ændrede vildsvinenes gener og ny forskning afslører overraskende effekt
Tamgrise i naturen har ført til helt ny viden
Af Redaktionen
Efter atomulykken i Fukushima slap tamgrise ud i naturen og parrede sig med japanske vildsvin. Nu viser et nyt genetisk studie, at netop tamgrisens moderlinje fik en afgørende betydning for, hvordan bestandens gener udviklede sig – og resultaterne kan få betydning langt uden for Japan.
Da atomkraftværket i Fukushima blev ramt af katastrofen i 2011, blev tusindvis af mennesker evakueret. Tilbage stod tomme landsbyer, forladte landbrug – og tamgrise, som slap ud og fandt vej til de omkringliggende skove.
Her mødte de de vilde japanske vildsvin, og i årene efter opstod en omfattende hybridisering mellem de to arter. Nu har forskere kortlagt, hvad der faktisk skete genetisk, og resultatet var ikke det, de havde forventet.
Tamgrisens moderlinje satte tempoet
Studiet, som er ledet af professor Shingo Kaneko fra Hirosaki University, viser, at tamgrisens særlige formeringsegenskaber blev videreført gennem moderlinjen.
Tamgrise kan få kuld flere gange om året, mens vilde vildsvin normalt kun formerer sig én gang årligt. Den hurtigere reproduktion blev tilsyneladende bevaret hos hybrider med tamgrise som mødre.
Paradoksalt nok betød det ikke, at tamgrisenes gener blev mere dominerende. Tværtimod.
Den hurtigere generationsudskiftning førte til, at tamgrisens gener blev fortyndet hurtigere gennem gentagne parringer med rene vildsvin.
Fem generationer på få år
Forskerne analyserede DNA, som nedarves fra moderen, sammen med øvrige genetiske markører hos 191 vildsvin og 10 tamgrise indsamlet mellem 2015 og 2018.
Resultaterne viste, at mange dyr med tamgrise-moderlinjer allerede var mere end fem generationer væk fra den oprindelige krydsning.
Det betyder, at de stadig bar spor af tamgrisens moderlinje, men kun en relativt lille del af de øvrige tamgrisegener.
Forskerne mener derfor, at moderlinjen har fungeret som en genetisk motor, der har øget hastigheden i generationsskiftet.
VILDSVIN
Kan have betydning langt uden for Japan
Forskerne understreger, at mekanismen sandsynligvis ikke er unik for Fukushima. Mange steder i verden lever fritgående eller forvildede tamgrise side om side med vilde vildsvin, og her kan den samme genetiske proces være i gang.
Det gælder blandt andet områder i Europa, Asien og Amerika, hvor hybridisering mellem tamgrise og vildsvin allerede er dokumenteret.
Den nye viden kan derfor få praktisk betydning for naturforvaltning og bekæmpelse af invasive bestande.
Hvis myndighederne ved, hvilke genetiske linjer der formerer sig hurtigst, kan de lettere forudsige risikoen for bestandsvækst og målrette reguleringen.
Forskningen giver nyt indblik i hybridisering
Studiet ændrer samtidig forskernes forståelse af, hvordan hybridisering påvirker vilde bestande. Hidtil har fokus primært været på, hvor mange tamgrisegener der overføres til vildsvinene. Den nye forskning viser, at selve reproduktionshastigheden kan være mindst lige så vigtig.
Det betyder, at moderlinjen kan få stor betydning for udviklingen af fremtidige bestande – også selv om de oprindelige tamgrisegener gradvist forsvinder.
Tamgrisegener fortyndes hurtigt
Hybridisering mellem tamgrise og vildsvin forekommer flere steder i verden, hvor undslupne eller forvildede tamgrise møder vilde bestande. Krydsningerne kan påvirke både dyrenes adfærd, reproduktion og genetiske sammensætning.
Det nye studie fra Japan viser, at moderlinjen kan spille en langt større rolle end hidtil antaget, fordi tamgrisens hurtige reproduktion kan videreføres, selv om de fleste tamgrisegener efter få generationer er fortyndet væk.
