Flytningen af slåningstidspunktet for brakarealer har været en fin og gratis politisk finte for Fødevareministeren
Af Peter Thisted
Biolog Bo Håkansson, som har deltaget i en arbejdsgruppe med “Vildt Venlig Høst” under en tidligere minister, kritiserer sammen med andre organisationer i “Det Grønne Kontaktudvalg” ministeriets indsats på området.
– Det er jo på sin vis fint nok at flytte slåningstidspunktet på brakarealerne. Men det omfatter kun brakarealerne. Dermed er problemet på ingen måde løst for hovedparten af de dyrkede arealer. Men det er naturligvis økonomisk gratis for ministeren at gøre sådan, siger Bo Håkansson.
Arbejdsgruppens indsats under “Vildt Venlig Høst” resulterede kun i, at der blev udarbejdet en pjece til landbrugets maskinførere. En pjece, som ministeren nu blot har henvist til, efter at han i maj måned modtog et brev fra de grønne organisationer med en opfordring til at gøre en mere nutidig indsats.
– Det er landmanden, der beslutter, hvornår og hvordan et areal høstes. Derfor er det også landmanden, der i praksis kan gøre en forskel, og landmanden bør afgjort forsøge at undgå, at der overhovedet er rådyr og harer på markerne, når han høster. Og det kan han i nogen grad sikre, ved at skræmme dyrene væk forinden eller ved selve høstmetoden, som det er beskrevet i den fælles pjece fra sidste år, svarer Dan Jørgensen.
Organisationerne bag “Det Grønne Kontaktudvalg” er forbavsede over, at man ikke vil prioritere flere midler til at få gang i andre løsninger end at opsætte flamingo-kasser, som det er nævnt i pjecen.
– Men der er brug for flere muligheder. Derfor er forskerne ved at udvikle teknologier, som kan finde de vilde dyr, der skjuler sig i markerne. Fødevareministeriet støtter dette arbejde, som bl.a. involverer Aarhus Universitet, udtaler Dan Jørgensen.
45% er harekillinger
DMU vurderer i en rapport, at på visse afgrødetyper er det 45 procent af harekillingerne, som ryger igennem maskinerne. Hertil kan så lægges et stort antal rålam og jordrugende fugle.
Hertil konkluderer Dan Jørgensen, at “det samlet vurderes, at at der ikke er sket større ændringer i bestanden af hare, rådyr, agerhøne og fasan i de senere år”.
Ovenstående påstand er formentlig rigtig – men både hare og agerhøne er til gengæld gået markant tilbage gennem de sidste årtier, og at bestanden nu har stabiliseret sig på et historisk lavt niveau, kan vel ikke blot opfattes som positivt?
I betragtning af, at haren er på “Rødlisten” over truede arter i Danmark, så virker det besynderligt, at man ikke er indstillet på at ville gøre mere fra ministeriets side. Både landbruget og de grønne organisationer er jo enige om, at det er vejen frem at opprioritere udviklingen af teknologiske løsninger.
Ophængte flamingo-kasser står unægtelig i skarp kontrast til de nutidige muligheder med f.eks. droner, udstyret med varmefølsomme kameraer.
