Passer alderen på skudte bukke?

Passer alderen på skudte bukke? Det spørgsmål rejser Henning Kørvel, der henviser til de aldersvurderinger, som DCE modtager fra jægerne

Til Vildtudbyttestatistikken kan jagtudøvere opgive, om de bukke de har skudt, er 2+ eller kun 1 år gamle. På grundlag af indberetningerne slutter DCE, at der skydes flest bukke i alderen 2+ år, men Henning Kørvel mener ikke, at dette kan være korrekt, og mener, at DCE bør udføre en stikprøvekontrol, hvor man anmoder et udsnit af de jægere, der oplyser at have skudt bukke på 2+ samt ukendte, om yderligere information i form af underkæbe og foto af den eller de skudte bukke, og når det er undersøgt, vil det så vise sig, om indtrykket, at der skydes flest bukke i alderen 2+ år, holder vand.

Tekst og foto: Henning Kørvel

Kort inde i bukkejagten oversvømmes de sociale medier af fotos af nedlagte bukke og udmeldinger som:

”Jeg har skudt min første seksender” og i et andet tilfælde ”min første gaffelbuk”. Og jeg skal ile med at ønske nyjægerne tillykke med den første buk. Vi alle starter jo jægerlivet sådan.

Når man derudover hører urutinerede jagtudøvere, fordi man først kan kaldes for jæger, når jægerhåndværket er sikret forankret i rygraden, og det etiske fundament er i orden, fortælle om jagten og alderen på bukken, lyder forklaringen ofte tvetydig, fordi den opgives til to-tre år, hvilket jeg vælger at fortolke som toårig, men medgiver, at to-tre årig lyder bedre.

Men det er etårige bukke, som jeg først og fremmest vil fokusere på. Og her er jeg nødt til at støtte mig til ”den udvidede indberetning” til vildtudbyttestatistikken. Altså spørgsmålet om, hvorvidt de eller den afskudte buk er 2+ år eller 1 år.

Ses på 2021-2022 jagtsæsonen, så blev der indsendt supplerende information for i alt 31.690 stk. råvildt. Bukkene er dog de mest interessante. 8.431 bukke oplyses at være 2+ år, mens der ifølge vildtudbyttestatistikken kun er indberettet 2.029 bukke på 1 år, og yderligere 8.124 med ukendt alder.

KILDE: Råvildt og råvildtjagt af Henning Kørvel

Skriger til himlen

Totalen for nedlagt råvildt med supplerende oplysninger tallet naturligvis også råer og lam. For sidstnævntes vedkommende skelnes blot mellem han og hunkøn.

Tallene for nedlagte bukke skriger imidlertid til himlen. Hvordan skal jagtudøvere med ringe kendskab til også råvildt og aldersbestemmelse kunne afgøre, om en buk er 2+ år, og yderligere 8.124 har ukendt alder, og kun 2.029 opgives at være etårige?

Jeg tror fuldt og fast på, at når det opgives, at 2.029 er et år, så er det nogen lunde i overensstemmelse med sandheden, men fordi danske jagtudøvere én bloc ofte ikke kan vurdere en buks omtrentlige alder i felten, så må dette nødvendigvis også gøre sig gældende, når bukken er nedlagt.

Jeg stiller derfor stort spørgsmålstegn ved, at 8.431 bukke er 2+ år, og jeg tror endvidere, at en stor del af de 8.124 bukke med ukendt alder ligeledes er et år.

Jeg ved meget vel, at det på baggrund af jagtudøvernes egne opgivelser til vildtudbyttestatistikken konkluderes, at der overvejende skydes voksne bukke i Danmark, men det er en konstatering med modifikationer.

Rutinerede bukkejægere skyder naturligvis kun voksne bukke, med mindre unge bukker skønnes at tegne dårligt, og de derfor bliver skudt som ”afskudsbukke”. Alligevel skønner jeg, at der skydes flest bukke under tre-fire år, hvilket jeg til dels også bygger på den kendsgerning, at mens jeg i ”Jæger” lavede Danske råbukkes Top-10, var det mere reglen end undtagelsen, at flere Top-10 bukke var blot tre år gamle, og de blev vurderet som ældre, da de blev nedlagt af selv erfarne råvildt- og bukkejægere.

Men fordi jeg ikke føler, at det urutinerede segment har styr på aldersvurderingen og heller ikke kan aflæse slitagen på tænderne i underkæben, må jeg tage for givet, at der af ukendskab er ”pyntet” på alderen for bukke på 2+, og at der tillige er en stor mængde etårige bukke blandt de ukendte, hvilket får balancen til at tippe, og der således reelt set skydes flest unge bukke på et-to år, der ud fra en rationel synsvinkel burde have været skånet, så de kan skydes, når de er modne.

Indrømmet. Mit synspunkt bygger på en fornemmelse, fordi danske jagtudøvere har mere fokus på at skyde bukke end at fokusere på, hvad der ikke bør skydes, men skal gemmes til næste år og næste igen.

Jeg vil vove den påstand, at mens de tre tidligere jagtforeninger eksisterede, og hvor organisationsprocenten var højere end i dag, og ungjægerne tilmed var yngre end i dag, fordi de ofte var sønner af jægerfædre, der gav deres ophav grundlæggende viden, hvor de i dag ikke generelt er jægersønner eller døtre, men først begynder at gå på jagt som 35-40-årige, havde man mere føling med, at fordi der hele tiden kommer nye jagtudøvere til, så skal historien om ”eva og adam” fortælles igen og igen.

Jeg har selv været med til dette i både ”Dansk Jagt” og ”Jagt & Fiskeri”, Men fordi dette forsømmes i dag, hvor en del af de nye uvidende jagtudøvere skal tage til takke med et selvhøjtideligt overflødighedshorn af et ”ungjægermagasin”, der ikke i mindste måde rummer bare en flig af den grundviden, som de har brug for, skal de derfor selv søge den information, som det er påkrævet at få ind under huden.

Brug Vildtinformation til opgaven

Det bedste medie, der når ud til alle jagttegnsberettigede, er Miljøstyrelsens ”Vildtinformation”, der er genopstået elektronisk, og det bør støttes og udbygges i stedet for at smide penge ud til en privat aktør, som har kontakt med omkring ¼ af de danske jagtudøvere. Her kan Miljøstyrelsen (Vildtinformation), hvis den ønsker det, informere jagtudøverne om blandt andet bukkes kendetegn.

DCE formidler kun de tal, som jagtudøverne har indsendt til statistikken, men for at kunne fastslå, om jagtudøvernes opgivelser er korrekte, bør DCE gennemføre en stikprøvekontrol, hvor man fra x-antal jagtudøvere udbeder sig dokumentation i form af tænder fra underkæben og foto af den nedlagte buk, og det derudfra og på baggrund af en helhedsvurdering sluttes, om alderen er korrekt opgivet.

For at undgå forplumring, bør det tilsikres, at stikprøvekontrollen alene bliver et spørgsmål imellem DCE of jagtudøverne, og andre kræfter således ikke får med dette at gøre, og kontrollen derved forplumres.

Det er med andre ord alene DCE, der tager stilling til, om man vil følge op på mistanken om, at der er noget rivende galt med den supplerende indberetning og foranstalter den ønskede stikprøvekontrol.

Hvis DCE er enig i, at en stikprøvekontrol er nødvendig for at få styr på den danske afskydning af navnlig bukke, så bør man allerede i den næste udgave af Vildtinformation meddele, at man vil gennemføre en stikprøvekontrol, og jagtens udøvere derfor bør gemme underkæber fra nedlagte bukke, så de i givet fald kan indsendes som et led i bedømmelsen af alderen for nedlagte bukke.

Desuden bør DCE sikre sig, at jagtudøverne har fotos af de nedlagte bukke, fordi fotos kan bruges i bedømmelsen af en buks omtrentlige alder, fordi man her kan se fysiske kendetegn, der sammenholdes med slitagen på tænderne i underkæben giver en klar indikation på den enkelte buks alder.

Typisk etårig buk med buet ryg og opsats i godt ørehøjde, men hvis nu bukken havde opsats i cirka dobbelt ørehøjde og var seksender med korte sprosser, vil den så blive bedømt til kun et år? Næppe.