Rygfilet fra råvildt er en kongelig spise, og det er nemt at lave et super lækkert måltid til en hyggeaften
Rådyrfilét i ovnen
Af Redaktionen – fra netnatur sektionen netnatur.dk/MAD
Det skal du bruge – ud over én patron
1 dyrefilet ca. 800 g
3 dl. rødvin
10 tørrede enebær
2 laurbærblade
6 kviste timian
4 spsk. smør
Salt & peber
Sauce:
200 g svampe
1 spsk. smør
1 dl. fløde
1 tsk. kulør
Evt. maizena eller mel til at jævne saucen
LÆS mere om brug af naturens mad-ressourcer på netnatur.dk/MAD
Sådan gør du
Sæt ovnen på 180 grader.
Læg fileten i et ovnfast fad og dæk bunden af fadet med en god rødvin.
Nu drysses de tørrede enebær over fileten og ned i rødvinen.
Læg også laurbærblade og timian i rødvinen.
Drys med salt og peber. Læg små klatter af smør ovenpå kødet og sæt fadet ind i ovnen.
Der steges i ovnen til fileten har en kernetemperatur på 60 grader.– typisk efter 20 min. i ovnen.
I mellemtiden renses svampene og skæres i skiver.
Tag fadet ud af ovnen, når kødet er klar og si rødvinen fra i en gryde.
Tildæk kødet med staniol, så det holder sig varmt.
Kom smør på panden og steg svampene til de er bløde eller sprøde – det er efter behag. Hæld derefter rødvinen over og bring det i kog.
Dæmp nu varmen og tilsæt fløde samt evt. kulør.
Smag til med salt og peber, og jævn evt. saucen.
Tilbehør kan være kogte, bagte eller stegte kartofler samt en rødkåls- eller broccolisalat.
LÆS OGSÅ:
Læs mere på netnatur.dk/BUKKEJAGT
KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker.
Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhol