Tiderne skifter og råvildtet tilpasser sig – lige nu måske mere end på noget andet tidspunkt i dyrenes cyklus. Se fotoserie af Henning Kørvel, der bl.a. har fanget råbuk med pose på opsatsen
I april begyndte de yngste dyr i råvildtbestanden at skifte vinterdragten ud med sommerdragt, og mens de fleste unge dyr vil have skiftet til sommerdragt, når bukkejagten går ind 16. maj, så vil de fleste midaldrende og ældre bukke først være færdige med at skifte dragt i juni. Og fra medio juni vil alle individer bære den smukke rødbrune sommerdragt indtil medio september, hvor de igen begynder at skifte til vinterdragt.
Tekst og foto: Henning Kørvel
De ser ømme ud, men dragtskiftet er et årlig tilbagevendende fænomen for hjortevildtet, og hos råvildtet begyndte skiftet fra den tykke vinterdragt til den tyndere sommerdragt i april.
Netop nu ser dyr i dragtskiftet ”ømme” – mølædte – ud, men når bukkejagten går ind 16.maj, så vil de fleste unge dyr have skiftet til den rødbrune sommerdragt, mens midaldrende og ældre individer følger efter i juni.
Men sommerdragten er en kort fornøjelse, for allerede medio september begynder smaldyr igen at skifte til den tykke vinterdragt, der bæres i cirka otte måneder mod sommerdragten, som kun holder i plus/minus fire måneder,
Dragtskiftet reguleres af dagslyset med lysimpulser, som påvirker overordnede nervecentre i hjernen. Variationen er imidlertid stor.
Vejrforholdene spiller således ind på dragtskiftet, idet det sker senere på udsatte steder, hvor det er koldt og blæser meget. Dyrene skifter her cirka 8-10 dage senere end dyr, der lever i mildere klima inde i landet.
Hoved og hals får først sommerdragtens rødbrune farve, og denne dragt har cirka tre centimeter lange massive hår, der kun er 0,1 millimeter tykke, og farven varierer fra dybt rødbrun til gullig.
Bukke mørkere end råer
Principielt er der en tendens til, at bukkes sommerdragt er mørkere end råers, men variationen er stor. Ældre bukke har nemlig ofte en mørkere dragt end unge bukke, men også ældre bukkes dragt kan variere i spektret fra dybt mørkebrun til næsten gullig.
Det antages, at det enkelte dyrs fysiske tilstand har indflydelse på sommerdragtens farve. Tesen er, at dyr i god kondition får en dybere rød dragt end svage artsfæller.
Når dyrene fra september igen skifter til den tykke vinterdragt, så er det smaldyr, der igen er først på banen.
Karakteristisk er et desuden, at råer med lam først skifter til vinterdragt hen imod slutningen af oktober.
I vinterdragt ser alt råvildt uanset køn og alder mere buttede ud end i sommerdragt, fordi vinterdragten med cirka fire centimeter lange og 0,2 millimeter hule hår er dobbelt så tyk som sommerdragten. Vinterdragtens hår står desuden mere oprejste end sommerdragtens.
Vinterdragten udvikles i løbet af en måned, men den vedbliver at vokse vinteren igennem, og den bliver både længere og tykkere efter vinterens strenghed.
Fordi vinterdragtens hår er hule, yder den effektiv beskyttelse imod kulde, sne og regn. De luftfyldte hår giver desuden beskyttelse, når dyr svømmer over søer, fjorde og bugter.
I vinterdragt har dyrene ofte to hvide pletter på halsen. Spejlet – det store parti af hvide hår på bagenden – findes derimod i begge dragter, men er dog mest udtalt i vinterdragt, og mens råers spejl er hjerteformet, er bukkes ovalt.
De hvide hår kan rejses, og dette betegnes, at spejlet slås ud. Når spejlet slås ud, bliver det dobbelt så stort som normalt, men spejlet slås i almindelighed kun ud, når dyrene bliver skræmt. Når dyr flygter med udslået spejl, er det lettere for artsfæller at følge efter, og det er således givet, at spejlet fungerer som retningsviser for lammene.
Ældre dyr mere grå i hovedet
Hos råen er spejlets hvide hår ved kønsåbningen forlænget, og dette kaldes for skørtet, og lige efter skiftet til vinterdragt er dette endnu grågulligt, fordi skørtet er den sidste del af dragten, der skiftes. Hos bukke kaldes de forlængede hår ved penis for pelselen.
Råvildts pels består af dækhår og underuld. Underuldens hår er korte og tynde. De har derfor næppe så stor isolerende effekt som underulden hos andre pattedyrsarter.
Hos råvildt er der derfor hovedsagelig dækhårene, der sørger for regulering af temperaturen imod huden.
Med alderen bliver råvildt mere grå i hovedet. Tydeligst ses dette i panden langs næseryggen og omkring øjnene.
Hos ældre dyr kan de sorte hår omkring munden blive så fremtrædende, at de danner en ”moustache”. I nogle tilfælde vil man på gråningen i hovedet kunne skelne mellem ældre og yngre dyr. Men den individuelle variation er så stor, at alderen isoleret set aldrig vil kunne bedømmes på grundlag af gråningen.
Men til en aldersbedømmelse i felten kan den grå hovedtegning bruges i sammenhæng med andre kendetegn: Dyrets bygning, kropsstørrelse, bagkroppens afrunding, brystdybde, halvtykkelse, hovedets facon, og for bukkes vedkommende opsatsen og bukkens fremtræden og adfærd.
Ældre bukke er både mere sky end yngre bukke, og når de er uforstyrrede, færdes de med hovedet i linje med rygsøjlen.
Modsat midaldrende og ældre bukke har unge bukke ofte en hvid tegning på næseryggen, hvor ældre og midaldrende bukke er mere ensartede grålige.
Hos nyfødte lam varierer pelsen fra rødbrun over brun til sandfarvet, og den er med lyse, ofte helt hvide pletter på kroppens sider og lårene. Hovedet har samme farve som voksne dyrs, men i seksugersalderen begynder pletterne sat forsvinde for endelig at forsvinde helt, når lammet får sin første rødbrune sommerpels.
