Der er flere teorier om årsagen til den faldende råvildtbestand, men det frie fald begynder samtidig med, at en stor politisk begivenhed ændrede det danske landskab dramatisk
Råvildt og brak
Af Michael Sand 31. januar 2022
I 2008 sker der dog noget, som måske har fået afgørende betydning for den danske råvildtbestandens udvikling og efter 2008 er det årlige udbytte faldet drastisk.
Hvorfor falder den danske råvildtbestand? Teorier er der mange og blandt jægere og andre med interesse for natur og vildt peges der på den endnu ikke klarlagte råvildtsyge og på den voksende bestand af dåvildt. Men også fodring og forkert beskydning, forurening med tungmetaller og en “naturlig” tilpasning til landets bæreevne, trækkes ind i debatten fra tid til anden.
LÆS OGSÅ:
Årsagerne til den faldende råvildtbestand kan altså være mange og måske er der ikke blot en overskyggende forklaring. Måske er der flere, som tilsammen medfører, at den danske råvildtbestand er sendt ud i noget, der minder om frit fald.
Den danske råvildtbestand topper i 2008. I hvert fald målt i forhold til aftal nedlagte dyr jfr. Vildtudbyttestatistikken.
I 2008 blev der nedlagt mere end 130.000 stykker råvildt. Dette skal ses i forhold til, at man i de første efterkrigsår ikke skød mere end cirka 20.000 årligt.
Første gang udnyttet kommer over 40.000 er i 1976. Men herefter går det kun en vej med udviklingen. Bortset fra enkelte sæsonmæssige udsving, vokser bestanden indtil den topper i 2008.
I 2008 sker der dog noget, som måske viser sig at få afgørende betydning for bestandens udvikling. Frem til 2007 udgjorde braklægningen nemlig op til ni procent af det danske landbrugsareal.
LÆS mere:
I 2008 blev pligten til at lægge landbrugsjord brak nemlig afskaffet og siden er andelen af braklagte arealer faldet voldsomt.
Det samme er bestanden af råvildt … Udbyttet er nu på niveau med det jægerne indrapporterede midt i firserne og udbyttestatistikken viser, at der nu “kun” nedlægges ca. 85.000 rådyr.
Det kan ikke udelukkes, at de de to kurver blot tilfældigvis starter udviklingen samtidig, men fakta er, at råvildtbestanden begynder at falde i årene efter den nye ordning for brak trådte i kraft.
Mistanken om at brakmarker kan være om ikke andet medvirkende til krakket i råvildtbestanden får ny næring, når man ser på hvordan ræven kan påvirke overlevelseschancen for nysatte lam.
Der er ikke noget nyt i, at ræven spiller en rolle i forhold til de ny satte rålams mulighed for at overleve. Det har været kendt længe, at en ganske betydelig andel ender som ræveføde.
På netnatur.dk bragte vi januar 2022 dog en artikel, der henviste til svenske forsøg med mærkede lam. Også denne undersøgelse bekræftede, hvad man allerede viste, nemlig at rålam er meget udsatte i de første leveuger.
Men … den svenske professor bag undersøgelsen med de radiomærkede rålam påpeger også, at rålammene har en langt større chance for at overleve, hvis de ser dagens lys i en skov. Her ender kun cirka 10% som rævemad.
I det åbne land ser det helt anderledes ud. Her kan op til 60-70% i områder med moderat rævejagt ende som ræveføde.
LÆS også:
Det spændende spørgsmål er om fordums tids store brakarealer, har virket som en slags skov for det danske råvildt. Altså som en sikker børnehave for nysatte rålam, hvor chancen for overlevelse er sammenlignelig med skovens og hvor ræven må arbejde hårdere for at finde frem til de næsten lugtfrie, trykkende lam. (Bemærkes skal det, at det danske udbytte af ræve er faldet i samt periode (2008-2021) med cirka 5.000 nedlagte ræve. )
Det må stå hen i det uvisse indtil dette evt. underlægges en undersøgelse ligesom det må forblive uvist, hvor stor rolle brakmarkerne spillede for råvildtets fødeindtag, da dyrene modsat f.eks. dåvildt er kendt for at være meget selektive i deres fødesøgning.
LÆS OGSÅ:
