Den danske råvildtbestandes status og udvikling, skal i ny DCE-analyse bl.a. sammenlignes med råvildtets generelle udvikling i Sverige, Norge og Nordtyskland
Miljøstyrelsen har efter anmodning fra Vildtforvaltningsrådet hos DCE bestilt en analyse af den danske råvildtbestandes status og udvikling, og til sammenligning at se på råvildts generelle udvikling i Sverige, Norge og Nordtyskland. Baggrunden for analysen er råvildtets tilbagegang i nogle dele af landet, herunder på Fyn, hvor afskydningen er reduceret med op til 85%, men det alligevel viser sig, at de fynske råers yngleevne er lige så gode, som før ”råvildtsygen” kom til i 2001. Analysen ventes at foreligge i september 2022.
Tekst og foto: Henning Kørvel
På vegne af Vildtforvaltningsrådet har Miljøstyrelsen bestilt Århus Universitet – DCE – til at udføre en analyse af den danske råvildtbestands status og udvikling, køns- og aldersfordeling, og råvildts generelle udvikling i Danmark, Sverige, Norge og Nordtyskland. Analysen skal endvidere fokusere på bukkejagt i Danmark i forhold til de nævnte lande.
Bestillingen af analysen skal ses på baggrund af, at selv om ukendte dele af råvildtbestanden generelt er sund, er en ukendt andel det generelt ikke, fordi bestanden stadig viger i nogle dele af landet, og jagtudbyttet er faldet, efter at det toppede i 2009-2010, hvor der blev nedlagt 133.600 stykker råvildt. I 2019-2020 blev der nedlagt 90.786 stykker råvildt og 88.844 i 2020-2021.
På Fyn har ”råvildtsygen” – kronisk diarre og afmagring – siden 2001 reduceret afskydningen af råvildt med cirka 75%, og nogle steder endda op til 85%, og bestanden viger stadig på Fyn. Og hvis denne udvikling fortsætter fremadrettet, så vil der efter al sandsynlighed ikke kunne skydes råvildt på Fyn efter år 2032.
Jagtudbyttet er udover på Fyn faldet drastisk i Østjylland og på Sjælland og Lolland-Falster. Faldet sker i nogle områder i disse regioner, men i andre områder i de samme regioner er råvildtbestanden status quo.
Både på Fyn og Lolland-Falster, men især på Lolland, er dåvildt gået drastisk frem på fri vildtbane til over 4.000 stykker, mens råvildt går tilbage.
Selv om problemstillingen ikke er undersøgt videnskabeligt, så mener nogle jagtudøvere, at man ikke kan se bort fra dåvildts negative indflydelse på råvildtbestanden, fordi svenske undersøgelser viser, at råvildt og dåvildt i stort omfang æder de samme planter, og de således konkurrerer imod hinanden. Fødeoverlappet estimeres til 75%. Desuden har undersøgelser i England konstateret, at dåvildt ofte er aggressivt over for råvildt.
Spiller zink i svinegylle en rolle?
Modsat råvildt er dåvildt flokdyr, og det menes, at specielt bukke bliver ekstremt stressede, når en rudel dåvildt bevæger sig ind på bukkes territorium, og at det kan betyde, at bukke kan dø af stress og afmagring. Problemet er antagelig mindre for råers vedkommende, fordi de ikke hævder territorier på samme måde som bukke.
En undersøgelse på Fyn viser, at de fynske råer formerer sig fuldt ud så godt, som før bestanden blev ramt af sygdommen og begyndte at gå tilbage, og det er således et godt spørgsmål, hvad der sker, efter at lammene er født.
En undersøgelse, som Danmarks Jægerforbund har udført i samarbejde med Københavns Universitet, viser, at dansk råvildt har en høj sundhedsstatus i mave- og tarmkanalen, men hvad der sker, når råvildt i nogle egne af landet på trods heraf dør af kronisk diarre og afmagres, vides ikke.
Til spørgsmålet, om DCE også vil se på indflydelsen af kobber og zink i svinegylle, der fra planter optages af råvildt, svarer Anders Larsen, Miljøstyrelsen:
”Styrelsen har fuld tillid til, at DCE inddrager de elementer, herunder eventuelle metaller m.v., de vurderer som relevante i sammenhængen”.
Evident er det, at får ikke tåler at æde planter, der er gødet med svinegylle med indhold af kobber og zink, som tilsættes foder til smågrise, for at de kan holde føden i sig. Nogle jagtudøvere mener derfor, at det er relevant at undersøge, om råvildt tåler planter, gødet med svinegylle fra smågrise med indhold af kobber og zink.
Analysen ventes afrapporteret i september i år, og den vil danne grundlag for drøftelser i såvel som Den Nationale Hjortevildtgruppe som Vildtforvaltningsrådet, der på baggrund heraf også vil tage stilling til eventuelle tiltag for at forbedre situationen for dansk råvildt, eventuelt gennem nytænkning af den nuværende råvildtjagt.
Det hævdes ofte, at den store afskydning af bukke – 53% i den seneste jagtsæson – er skyld i, at råvildtbestanden har problemer. Men inden sin død tidligere i år afviste dr. phil. Helmuth Strandgaard dette.
Årsagen til de problemer, som en del af råvildtbestanden befinder sig i, skal altså findes i andre forhold, men hvilke, håbes det, at den analyse som DCE udfører for Vildtforvaltningsrådet, vil afdække.
Fordi en voksen råbuk beslår to-tre råer, er der i en råvildtbestand i balance således behov for 25-30% bukke, og at stræbe efter lige mange bukke og råer er illusorisk, fordi overskydende unge bukke, som der ikke er plads til på reviret, vil udvandre til nye revirer.
I bestande under opbygning er det en god taktik at spare på afskydning af råer, men i bestande i balance, holdes bestanden ung, når der skydes 20-25% af de ældre råer, og der bør lægges ud med at skyde de ældre råer, som går med ét lam.
