– Råvildtudbyttet er stabiliseret, men råvildt dør stadigvæk i nogle egne af Danmark, uden at vi reelt kender årsagen. Det skriver Henning Kørvel
Efter den store tilbagegang i råvildtbestanden siden 2009-2010, hvor der i Danmark blev nedlagt cirka 134.000 stykker råvildt, skydes der i dag over 40.000 færre, men det ser dog ud til, at bestanden har stabiliseret sig på cirka 90.000. Råvildt dør dog stadigvæk i nogle egne af Danmark, uden at vi reelt kender årsagen, men den og tilbagegangen kan måske skyldes, at der i ”bøgeskovsregionen” har stået mere råvildt, end bæreevnen tillader. Miseren ser ud til at være jægeres uvilje mod at skyde råer. Men skal det undgås, at råvildtbestanden igen tager et dyk, så må danske jægere indse, at det er nødvendigt at skyde flere råer og lam, men til gengæld færre bukke.
Tekst og foto: Henning Kørvel
Hvordan går det for den danske råvildtbestand, efter at kurven knækkede i 2009-2010, og udbyttet begyndte at gå tilbage, hvor det ellers var steget, lige siden vildtudbyttestatistikkens indførelse i 1941?
Da jagtudbyttet af råvildt toppede i 2009-2010, blev der i Danmark nedlagt 133.600 stykker råvildt imod 20.000 ved Vildtudbyttestatistikkens indførelse i 1941.
I 2020-2021 blev der i Danmark skudt 89.659 stykker råvildt imod 87.817 i den foregående sæson. Råvildtudbyttet synes således at have stabiliseret sig på cirka 90.000, men alligevel kan man ikke konkludere, at problemerne for råvildtbestanden er overvundet.
Råvildt dør nemlig stadigvæk på ikke kun Fyn, hvor ”den fynske råvildtsyge” blev konstateret i 2001, og den har reduceret råvildtbestanden med cirka 85%. Råvildt dør også fortsat i mindre grad i Østjylland og på de øvrige danske øer udover Fyn, og sygdomsbilledet er analogt det, der ses på Fyn, idet dyrene dør afmagrede af diarre.
En undersøgelse af de fynske råer viser, at de er mere fertile end råer andre steder i landet, men hvad sker der, når lammene er født, lyder spørgsmålet fra fagfolk?
Fordi råvildt fortsat går frem i de tyndest besatte områder i Danmark, nemlig Vest- og Nordjylland, men at råvildt har haft, og stadig har problemer på Fyn, i Østjylland og på Øerne, hvor bestandstætheden alt andet lige er størst, giver det mistanke om, at terrænernes bæreevne for råvildt ganske enkelt har været overskredet, fordi mange jagtudøvere stadig har aversion imod at skyde navnlig råer.
Og når råvildtbestand forvaltes sådan år efter år, bliver der på et tidspunkt for mange dyr i et område i forhold til bæreevnen, og når mange dyr er samlet på et sted, øger det risikoen for sygdomsudbrud, idet syge dyr således smitter raske individer.
Primært fokus på bukke
Jagtudøvere har langt hen ad vejen kun fokus på bukkejagt, hvilket ses af, at 53% af jagtudbyttet er bukke, hvor udbyttet burde have ligget på 25-30%, og udbyttet af råer burde have haft den samme størrelse, mens 50% af udbyttet bør være lam.
Få en ide om bukketrenden på Facebook, hvor bukke med de mindste opsatser præsenteres, som om de er ”verdens navle”. Eller udenlandske medaljebukke, der præsenteres og ”glorificeres” i uhørt grad, og medaljer nærmest betragtes som det højest opnåelige statussymbol.
Hvis det ikke igen skal gå galt for råvildtbestanden, så er jagtudøverne nødt til at indse, at de må skyde råer og lam i efteråret for at bestanden kan holdes på en bæredygtig størrelse. Stil efter en afskydning på cirka 25% råer, 25% bukke og 50% lam.
Skyd først og fremmest gamle råer, der er begyndt at gå med et lam, men forveksl ikke med smalråer, der første gang de sætter lam, gerne får ét.
Fordi det gælder om at holde bestanden ung og livskraftig, så skyd både ældre råer, der går med et lam, og skyd også lammet. Undersøg den nedlagte rås underkæber, og du vil se problemet: Tænder, der er slidt kraftigt ned, og nogle tænder er faldet ud, og det er indlysende, at råer med så dårligt tandsæt, ikke kan omsætte føde i tilstrækkelig mængde til, at den kan producere mælk nok til hverken et eller to lam, der således er dømt til at blive svage og derfor bør skydes. Se samtidig på lammets vægt, der vil være lav i forhold til, hvad ”normalt udviklede” lam vejer.
I de områder i Danmark, hvor råvildt er gået tilbage, er billedet meget broget. Hvor råvildt er gået meget tilbage i nogle områder, er råvildt helt forsvundet i andre områder, og i helt andre områder igen er bestandes status uændret.
Det er svært, for ikke at sige, umuligt at forklare, hvorfor billedet er så uensartet, men man kan ikke udelukke, at det i nogen grad skyldes differentieringen i afskydningen af råer og lam, der er OK på nogle revirer, men til gengæld mangler på andre revirer. I nogle tilfælde, men ikke generelt, beror differentieringen på, om revirer er udlejet til konsortier, eller jagtvæsenet selv står for afskydningen af råvildtet.
Den ubekendte faktor i problemstillingen er dåvildt, som i samme periode, som råvildt er gået tilbage, og vi taler her om en tilbagegang på over 40.000 stykker råvildt i jagtudbyttet siden 2009-2010, er gået eksplosivt frem, og der skydes nu mere dåvildt (10.731 i 2020-2021) end kronvildt (9.861 i 2020-2021).
Dåvildt er konkurrenter om føden i forhold til råvildt, og de steder i landet, hvor der står meget dåvildt som på Lolland med over 4.000 stykker, er råvildt gået tilbage nogle steder, mens det andre steder næsten er forsvundet.
Hvis udviklingen fortsætter sådan fremadrettet, så må det antages, at råvildt stort set vil uddø på Lolland. Mon fortalerne for dåvildt har vidst, at lollandske jægere reelt har skullet vælge imellem, om de ville have dåvildt eller råvildt på øen, fordi det syntes givet, at begge arter med dåvildt i stort tal ikke trives på det samme revir.
Dåvildt fortrænger råvildt
Peter Zobel (18. januar 1936 – 3. september 2017) havde gjort denne erfaring på Bækkeskov, som han havde ejet siden 1996. Før sin død fortalte han mig, at under en storm væltede nogle store træer ned over hegnet til godsets dyrehave med dåvildt, og mange dyr undslap, før udslippet blev opdaget. Det lykkedes at jage nogle af de undslupne dyr tilbage til dyrehaven, men ikke dem alle.
Efter at Zobel havde købt Leestrup Skov og lagt den til Bækkeskov, blev der på godset årligt skudt i omegnen af 25 bukke, men Zobel så hvordan dåvildtet bredte sig på bekostning af råvildt. I sæsonen før Zobels bortgang blev der på Bækkeskov blot skudt fire bukke, hvilket for ham var en katastrofe, fordi han interesserede sig for råvildt, men ikke for dåvildt.
Han indså imidlertid også, at det er svært at bortskyde dåvildt på den frie vildtbane, for når han arrangerede trykjagt på dåvildt, så skete der hver gang det samme, at når dåvildt kom for, klumpede dyrene sig sammen, og ofte kunne der derfor ikke afgives skud. Resultatet blev hver gang, at der på en trykjagt kun blev nedlagt nogle få stykker dåvildt, men derimod ikke det høje antal stykker, som han ønskede, blev skudt.
Zobel mente, at dåvildtet stressede råvildt, og navnlig bukkene, som er territoriehævdende stort set hele året igennem, men mest i brunstperioden. En rudel dåvildt kan især stresse bukke, og Zobel fortalte, at stresssituationen gav bukkene diarre, og de døde i løbet af et par dage. På Bækkeskov blev der på den konto fundet flere faldbukke.
Læren fra Bækkeskov er god at blive klog af. Hvis dåvildtbestanden i et revir er stor, så vil råvildt gå tilbage eller helt forsvinde. Er dåvildtbestanden derimod enten lille, eller dåvildt blot veksler over reviret, så vil skadevirkningen i forhold til råvildt være minimal. Vi kan med andre ord ikke have både en stor dåvildtbestand og en stor råvildtbestand i det samme revir og bliver altså nødt til at vælge, om vi helst vil have råvildt eller dåvildt.
Ny jagttid for bukke
Det andet store problem, at over halvdelen af jagtudbyttet er bukke, vil kunne løses ved at fjerne jagttiden for bukke i efteråret, så kun råer og lam kan jages. Herved vil bukkeafskydningen kunne reduceres med cirka 10.000, og herudover kan afskydningen af bukke reduceres yderligere ved at skære i jagttiden om foråret og sommeren, eller jagten lægges om.
Jeg har tidligere gjort mig til talsmand for, at det vil tage trykket af bukkejagten, hvis vi om foråret kun skyder de bukke, som ikke ønskes ind i avlen og sparer de bukke, som vi ønsker, beslår råerne. Vi kan således skyde ”afskudsbukke” fra 16. maj til 15. juni, og når de store bukke har sørget for en ny generation, så skal de kunne jages sammen med afskudsbukke fra 15. august til 15. september.
Med denne jagttid vil vi nærme os den, som man må have haft i tankerne, da man i sin tid planlagde afskydningen af bukke, der fik jagttid om foråret, for at vi kunne skyde de dårlige bukke, som vi ønskede ind i avlen, men jagttiden blev ikke lavet færdig, fordi de stærke bukke ikke fik en jagttid efter brunstperioden. Dette vil der kunne rådes bod på ved at skyde de stærke bukke fra 15. august til 15. september, og de sidste afskudsbukke kan skydes samtidig.
Den foreslåede jagttid bør indføres som et forsøg over tre år, hvorefter forløbet evalueres.
På mange jagtrevirer drives der om efteråret trykjagt, hvor der foruden dåvildt skydes råer og lam. Nogle steder med dette jagtmønster har råvildtbestanden ikke været ramt af tilbagegang.
Der er stort pres på danske bukke, hvilket ses af, at over halvdelen af jagtudbyttet – 53% – er bukke. Hvis udbyttet af bukke skal reduceres, så skal der tænkes nye tanker om jagttider og afskydningen.
Selv om det er kendt af alle jægere, at der bør skydes 25-30% råer, så har mange jægere stadig aversion imod at skyde råer, hvilket formentlig har ført til større bestande, end bæreevnen tillader, og den danske råvildtbestand derfor er gået over 40.000 tilbage til det ”normale niveau”.
