De spørgsmål, som udløste klapsalver, kan man ikke læse om i Jægerforbundets mødereferat, hvor der heller ikke blev plads til et indlæg om Miljø- og Fødevareministerens svar på en række rejste spørgsmål.
Af Redaktionen
De kritiske spørgsmål og bemærkninger og de eneste, som der i følge Netnaturs oplysninger rent faktisk blev klappet af under hjortemøde i Aulum, blev slet ikke nævnt i DJ’s referatet.
Kun de bemærkninger, der var positive overfor det fremlagte forsalg, kunne DJ tilsyneladende finde plads til i netop publicerede referat, som har startet en debat om DJ’s troværdighed og om hvorvidt fremtidige DJ-møder skal video-domumentres.
Læs mere: DJ’s hjortemøder kræves nu dokumenteret
I referatet er bl.a. tidligere klitplantør og forfatter til flere af Jægerforbundets kronvildtoversigter sammen med kredsformand i region 2 citeret. Begge opfordrer DJ til at smide alle forbehold og tilslutte sig det forslag, som DJ selv har været med til at udarbejde. (Se citater herunder).
Men helt så nemt er det måske ikke længere for DJ. Den politiske situation har nemlig taget en drejning undervejs i den lange proces, som nu nærmer sig sin afslutning.
Bæredygtig Landbrug (BL) har sendt en utvetydig advarsel om, at der ikke skal røres ved den private jagt- og ejendomsret. Og i forbundets kreds 2 er der, som konsekvens af den igangværende hjortedebat, valgt nyt medlem til forbundets hovedbestyrelse.
Dette sammenholdt med massive skriverier på de sociale medier har naturligvis betydet, at forbundet nu tilsyneladende er begyndt at vakle i troen på det fremsendte forslag til Vildtforvaltningsrådet.
Ifølge det fremlagte referat på DJ’s hjemmeside har DJ dog ingen grund til at ryste på hånden. Medlemmerne står bag forsalget.
”Kom nu i gang, DJ,” lyder overskrifter på det omdiskuterede referat.
Dermed kan man godt få den opfattelse, at DJ-medlemmerne på mødet i Aulum bakker massivt op om det forslag, som Den Nationale Hjortevildtgruppe har sendt til Vildtforvaltningsrådet.
I følge flere medlemmer, som deltog på mødet, er det fremlagte referat dog stærkt fordrejet …
Det, der er skrevet, er ikke i sig selv usandt, men det er kun en del af sandheden. Væsentlige fremførte kritikpunkter kom ikke med i DJ’s gengivelse af mødet i Aulum, lyder kritikken fra nogle af de mødedeltagere, som efterfølgende har ytret sig på de sociale medier.
Ifølge Netnatur.dks oplysninger blev de kritiske spørgsmål, og de eneste, som der blev klappet af, ikke ført til referat.
DJ’s nye medlem af hovedbestyrelsen og DJ’s nye medlem af Den Nationale Hjortevildtgruppe Norbert Ravnsbæk kunne pga af arbejdsrelaterede arrangementer i udlandet ikke deltage i mødet, som blev afviklet d. 19. maj og i begyndelsen af den nye bukkejagtsæson.
Ravnsbæk oplyser dog, at han er informeret om, at referatet ikke er retvisende og oplyser, at han finder det ”utænkeligt, at nogen laver et referat offentlig, som ikke henviser til det der skete på mødet.”
– Jeg har dog snakket med en del i løbet af dagen, (d. 21.maj red.) som var med til mødet i Aulum, og de var på ingen måde tilfredse med gengivelsen af mødet. Dette har jeg naturligvis bedt dem om at gå videre med til Claus Lind Christensen. Så der er et eller andet der ikke hænger sammen!( CLC deltog i mødet red.)
Sådan lyder det fra det nyvalgte HB-medlem Norbert Ravnbæk, som tidligere har siddet i DJ’s bestyrelse, og som blev genvalgt, da han stod for en anden linje end den herskende i DJ’s hovedbestyrelse.
Men i følge DJ’s refarat er jægerne i forbundets midtjyske kreds bestemt ikke ueninge med DNH’s forslag og i referatet kan man læse:
” Det var ikke i kreds to, at DJ mødte ubetinget opbakning til sine forbehold over for den forvaltningsplan, som Den Nationale Hjortevildtgruppe har indstillet til Vildtforvaltningsrådet. Tværtimod var budskabet snarere; kom nu i gang DJ – det er tid til handling.”
Og videre skriveres der:
– Se så at få bakket op om den plan, som Den Nationale Hjortevildtgruppe har indstillet til Vildtforvaltningsrådet og lad os få rettet op på de bestande, lyder udledningen af referatet.
Disse budskab står unægtelig i kontrast til, at region to netop har valgt ny mand til hovedbestyrelsen netop som konsekvens af den linje, som DJ har ført i Den Nationale Hjortevildtgruppe.
Men eftersom det nye medlem ikke deltog på mødet, kan man naturligvis spørge om det var musene, altså de vragede tilhængere af DNH’s indstillede plan, som benyttede lejligheden at lege på bordet, da katten, altså det nyvalgte HB-medlem og den nye mand i Den Nationale Hjortevildtgruppe, var ude af huset.
Derfor er det store spørgsmål naturligvis om det refererede indslag vitterlig også er udtryk for den generelle stemning på mødet. Det kan der kun gisnes om al den stund, at der ikke blev gennemført afstemninger om Jægerforbundets forbehold over for egne forslag.
Men at de mest populære indslag, vurderet ud for de fremmødtes klapsalver, ikke blev refereret i DJ’s referat er sikkert og vist, selv om der i referatet skrives:
“Det skal for en god ordens skyld nævnes, at der også var flere jægere, som var kritiske overfor arealkravet og den tvungne indberetning. Men det rokker dog ikke ved det overordnede indtryk, at de vestjyske jægere er klar til bakke op om Den nationale Hjortevildtgruppes forvaltningsplan.”
Et af de citater, som der ikke blev plads til i Jægerforbundets referat, var et indlæg fra stifteren af Facebook gruppen Hjortevildtforvaltning i Danmark
Under mødet læste han op fra en skrivelse, hvor nuværende Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen, Venstre oplyser, at man i det store og hele er i mål med de formuleringer, som Vildtforvaltningsrådet udformede tilbage i 2004.
Esben Lunde Larsen begrunder sin udtalelse ud fra et notat, som han har fået udarbejdet i Naturstyrelsen.
Ministerens udlægning får stifteren af Facebookgruppen til at rejse spørgsmål om hvor vidt der er behov for så drastiske ændringer, som der lægges op til, hvis man ifølge ministren og Naturstyrelsen i det store og hele allerede er i mål.
Facebook stifterens spørgsmål blev der ikke plads til i DJ’s referatet, men herunder kan man læse, hvad han læste op for den fremmødte forsamling på mødet i Aulum.
Esben Lunde Larsens svar på en række rejste spørgsmål:
Samlet set er kronvildtet i fremgang, og i visse områder er der også for mange dyr. De målsætninger, som Vildtforvaltningsrådet satte sig i 2004 for forvaltning af kronvildt er i store træk indfriet. Undtagelsen er andelen af ældre hjorte, og der arbejder Vildtforvaltningsrådet på anbefalinger om forvaltning af kronvildt, herunder hvordan andelen af ældre hjorte kan øges. Læs mere: EBL svar på rejste spørgsmål i relation til kronvildtforvaltning |
Medlemscitater fra DJ’s referat af det første ud af i alt fire planlagte dialogmøder kan ses herunder:
Jæger Robert Vestergaard formulerede det således under debatten: – Det er usselt, at Jægerforbundet tramper rundt foran målstregen. Det er Jægerforbundets ansvar at forvalte det klovbærende vildt. DJ skal træde i karakter og bakke om op indstillingen til Vildtforvaltningsrådet, så det er et enigt råd, der indstiller til ministeren. Jeg mener, at det er et ualmindeligt generøst forslag, man har fundet frem til. Det er flot, at man må skyde en hjort pr. 100 hektar, sagde Robert Vestergaard. Også Hans Jørgen Dahl, formand for jægerrådet i Ringkøbing-Skjern, der repræsenterer et område, hvor 10 pct. af det samlede hjortevildt skydes, sagde: – Få nu stemt for det forslag, ellers dør vi jo alle, inden vi er færdige med at diskutere de skide hjorte. Knud Pedersen, der udtaler sig på vegne af jægerne i et område, hvor 40 pct. af hjortene nedlægges, bakkede ligeledes op om Den Nationale Hjortevildtgruppes indstilling. |