Ny besøgsrapport fra netnatur.dk viser, at der aldrig tidligere har været så mange besøg pr. uge, som Netnatur oplever i disse dage
Besøgsrekord på Netnatur
Ny besøgsstatistik fra netnatur.dk viser, at der aldrig tidligere har været så mange besøg pr. uge
Efter næsten 25 år som nettets mest populære hjemmeside for jægere og andre naturbrugere er det ikke længere en selvfølge at sætte nye besøgsrekorder.
Mange ting har ændret sig siden Netnatur gik i luften vinteren 2001. Der er kommet langt flere personer på nettet, og samtidig er der også mange flere aktører, som forsøger at tiltrække brugernes opmærksomhed.
Alligevel har Netnatur netop nu rekordmange besøg. Mere end 45.000 forskellige jægere og andre naturbrugere har besøgt siden i ugen, der gik.
Redaktionen er naturligvis meget glade for den store interesse, men understreger, at besøgstal ikke er det eneste, der styrer de redaktionelle beslutninger og prioriteringer.
Ideen med netnatur.dk er fortsat at være den frie og uafhængige naturpresse, der kan og vil berøre de emner, der rører sig omkring os – uanset om de engagerer mange og udløser stor læserskare, eller om de kun berører få.
Netnatur vil fortsat arbejde for at levere kvalitetsindhold, der inspirerer, oplyser og skaber debat blandt naturinteresserede.
Redaktionen håber, at læserne vil fortsætte med at følge med og bidrage med kommentarer, erfaringer og spørgsmål, så Netnatur kan forblive et levende samlingspunkt for alle, der elsker og bruger naturen på ansvarlig og bæredygtig vis.


