Det måtte jo – og skulle komme – våbenskabet med roterende våbenstativ

Af Redaktionen

Det måske første våbenskab med roterende våbenstativ i Norden er nu sat i masseproduktion af virksomheden Corrotech AB, der i mange år har fremstillet traditionelle våbenskabe og brandsikrede skabe til kontorer. Skabet er blevet til i et samarbejde med jægere og elever på industridesign-linien på universitetet i Rovaniemi i Finland.

Det roterende skab er udviklet for at gøre det nemmere for jægeren at få fat i det våben han ønsker. Enhver kender problemet med at få fat i det rigtige våben, især hvis man har mange af dem. Med det roterende våbenstativ er man fri for at skulle flytte våben der står i vejen. Vægten på skabet er hele 250 kilo og er 75 centimeter bredt, 65 centimeter dybt og 170 centimeter højt.

Det leveres som standard i hvid eller sort. Prisen er 15.500 svenske kroner med nøgle og 17.300 svenske kroner med kodelås. Disse priser inkluderer svensk moms og fragt inden for rigets grænser. Skabet forhandles i øjeblikket kun i Sverige og Finland.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version