En effektiv rotteskytte skal mestre flere ting for at være et sikkert og giftfrit alternativ til rottebekæmpelse. Det forklarer Danmarks måske bedste rotteskytte
Kjeld Nyhus: Rotteskytte på aftenarbejde
Af Redaktionen
Klokken var midt aften og det var mørkt som i nærmest sort, da vi slukkede bilen og hilste på manden, der ventede på os i mørket. Mit syn havde endnu ikke vænnet sig til det svage lys, men selv om jeg ingen ting kunne se, var jeg ikke i tvivl om, at vi stod foran en kostald. Lugten af foder og de store dyr var ikke til at tage fejl …
Manden i mørket var Kjeld Nyhus Andersen – professionel rottebekæmper af den økologiske slags. Hans rottebekæmpelse er ikke baseret på gift og kemiske midler. I stedet anvender han varmeregistreret spotter og en kraftig luftbøsse forsynet med et sigte, der nærmest gør nat til dag.
-Vil du se, sagde Kjeld Nyhus og rakte mig en termisk spotter.
Jeg kan desværre ikke hævde, at være særlig erfaren i brug af termisk udstyr til jagt og regulering af skadevoldende vildt. Men spotteren er nem at betjene og det var lidt af en åbenbaring at se kostalden foran mig forvandle sig til en lang gang med gumlende kører i lange rækker.
De store dyr tog for sig af det udlagte foder og fra tid til anden var der et af dyrene, der gav udtryk for et eller andet. Men bortset fra det, var der stille.
Men det var dog ikke kreaturerne, der havde rotteskyttens interesse. Det var de små, nærmest selvlysende dyr, der hoppede rundt i spotterens søgefelt …
Jeg var ikke forberedt på at filme eller fotografere i den mørke kostald. Muligheden for at se Kjeld Nyhus i aktion opstod ved lidt af en tilfældighed, da jeg besøgte Andy Nielsen, som er indehaver af firmaet Nielod ved Silkeborg.
Andy Nielsen vidste, at Nyhus var i nabolaget og tilbød mig at se hvordan termiske spottere og luftvåben med nightvision kan være et særdeles effektivt alternativ til brug af gift og fælder. Den mulighed vil jeg ikke gå glip af.
Klar til rotter
-To minutter mere! Så er jeg klar, sagde jeg for trejde gang, mens jeg forsøgte at finde en løsning, der kunne give vores læsere et indblik i rotteskyttens arbejde. Imens peb en iskold vind ind over gårdspladsen og ind gennem bilen, hvor jeg rodede med mit udstyr …
-Så er jeg klar, sagde jeg selv om jeg egentlig ikke rigtig fandt den optimale løsning. Men lidt lyd kunne jeg altid indfange og på et tidspunkt skulle der vel også anvendes lidt lys, når de skudte rotter skulle samles op. Her kunne jeg måske få lidt billeder …
-Jeg tager en tur rundt om stalden, sagde Andy, der trippede i kulden og gerne ville i gang. Han havde selv medbragt eget udstyr til reguleringen og skød et par rotter i stalden inden han gik videre.
Kort tid senere sendte Nyhus det første skudt ned gennem rækken af opstaldende køer.
-Pling, sagde det, da det store hagl slog i en rotte omkring tyve meter fra os.
Jeg kunne se det hele i spotteren og rotten lagde sig med en svag sitren i den store bunke foder. Den havde spist sit sidst majskorn …
De øvrige rotter virkede ikke rigtig til at tage notits af skuddet, men da endnu en rotte kort tid efter vippede omkuld til lyden af et tydeligt “pling” bredte uroen sig.
Flere trak sig og forsvandt. Andre sad mistænksomme tilbage. Længe nok til at Kjeld kunne nedbringe bestanden med endnu et par stykker. Herefter blev der stille … Rotterne havde forladt scenen. Hvor spotteren før kunne registrer omkring 25 rotter, var der nu ingen.
Trecifret rotte-afskydning
Jeg var allerede bekendt med de enorme afskydningstal, som Kjeld Nyhus kan levere i områder, der er hjemsøgt af rotter. Men efter nogle minutters stille venten uden andet selvskab end køerne og den i skolde vind, meldte spørgsmålet sig: Hvornår kommer de igen, så en trecifret afslutning på bekæmpelsen kan realiseres inden midnat eller lidt over?
Noget var ikke helt, som det plejer at være og det giver Kjeld Nyhus en forklaring på i nedenstående video.
Godt begyndt er halv fuldendt, forklarer Kjeld Nyhus, professionel rotteskytte fortæller, hvorfor det er vigtigt at starte reguleringen med de rigtige rotter.
Der er ingen tvivl om, at Kjeld Nyhus Andersen har indsigt i rotternes adfærd og sociale struktur som få. Mens vi ventede på, at rotterne skulle vende tilbage til staldens overflade forklarede han, at rotterne oftest organiserer sig i klaner …
I en stald vil der ofte være tre, fire grupper. Den stærkeste gruppe sidder på den bedste del af stalden. De svagere må tage til takke med de knap så gode områder. Men når det gælder adgang til vand, som er altafgørende, har rotterne ingået en slags overenskomst. Alle skal have adgang til vand, selv om det betyder, at vandet er placeret i f.eks. den dominerende klans territorie.
Studie i rotter
Kjeld Nyhus´ interesse for rotter går tilbage til drengetiden, hvor han havde tamme rotter, som han studerede.
På spørgsmålet om hvorvidt han ligefrem holder af rotterne, svarer han
-Ja, det gør jeg vel.
-Se nu den unge fyr, der sidder der, siger han og peger på en sammenkrøbet rotte, der ikke nåede i skjul, da vi tændte pandelampen og begyndte indsamlingen af døde rotter.
-Den ved, at den er udsat, fordi vi er så tæt på. Alligevel holder den hovedet koldt og sidder musestille. Det er da fascinerende, lyder det fra Nyhus, da jeg jeg tjekker ud og rotteskytten gør sig klar til næste etape i aftenens regulering.
Efter i alt tre aftenbesøg forventer han, at stalden er så godt som rottefri ..
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 73)
