Det er ikke kun i Thy, at råvildtet parrer sig uden for den definerede parringssæson. Ved Hjerm er en parringsagt optaget via et selvudløst vildtkamera.

Af Redaktionen

Det er blevet populært at anvende vildtkameraer, som døgnet rundt sladrer om alle former for bevægelser i nærheden af det selvudløste apparat. Olav Rasmussen, Hjerm fik sig dog en stor overraskelse, da han den 10. maj hentede sit digitale kort i den opstillede fotofælde.

Billederne afslørede nemlig intime optagelser af råvildtets privatliv. Selv om det kan være lidt vanskeligt at se på billedet, ligner det en regulær parring mellem buk og rå. Er det tilfældet, er der tale om en regulær sensation. Aldrig tidligere er der – redaktionen bekendt – dokumenteret råvildtparringer så tidligt på året.

Olav Rasmussen oplyser overfor Netnatur.dk, at han kender bukken, som han betegner som en “jævn” seksender. Billederne er godt i tråd med de iagttagelser, som Bent Sørensen gjorde sig under en bukkejagt i Thy i denne sæson. Også han var vidne til en beslåning længe før moder natur normalvis giver tilladelse til den slags. Spørgsmålet er om parringerne bærer frugt, eller der bare er tale om sex for sjov.

Klik og læs om Bent Sørensens iagttagelser: SEX I UTIDE

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version