Skovmåren er udbredt over hele landet med undtagelse af Bornholm og en række mindre øer. Arten er dog forholdsvis sjælden i de danske skove
Skovmåren – det skjulte dyr i skoven
Af Redaktionen
Skovmåren er et mindre mårdyr, der vejer omkring halvanden kilo, hunnen er dog lidt mindre end hannen. Fra snudespids til halerod måler den omkring 50 centimeter, og den buskede hale bliver omkring 25 centimeter lang.
Den mørkebrune pels er kort og ru i sommerperioden, mens den er tyk og glansfuld om vinteren. Underulden er lys brun, og på halsen har skovmåren en gullig plet. Pelsen fældes i perioden maj-juni, og vinterpelsen er vokset ud i oktober.
Skovmåren har følsomme knurhår omkring den sorte snude, og ørerne er store og trekantede.
På poterne er pelsen lidt mørkere end på resten af dyret, og om vinteren er trædepuderne dækket af hår. Kløerne kan trækkes delvis ind.
Den kan forveksles med husmåren. Denne har dog en mere hvid plet på brystet og er ikke så rødbrun i pelsen.
Skovmårens føde
Smågnavere, egern, fugle og fugleæg er skovmårens foretrukne føde, men den tager også gerne snegle, frøer og insekter. En stor del af efterårsføden består af bær.
Læs mere på netnatur.dk/FAUNA
Skovmårens levevis
Skovmåren lever i nåleskov, løv- og blandingsskov, men kan godt forekomme i mere åbne habitattyper. Dyrene er overvejende nataktive og søger føde både på jorden og i træerne. Om sommeren og efteråret, når der er rigeligt med føde, gemmer skovmåren små forråd rundt omkring i terrænet.
Hanner og hunner færdes oftest kun sammen i parringstiden, og begge køn forsvarer et territorium mod individer af deres eget køn.
Hannerne har et større territorium end hunnerne, og der kan være flere hun-territorier inden for en enkelt hans leveområde. Territoriet markeres med urin, ekskrementer og et sekret fra nogle kirtler, der findes ved halen.
Skovmåren er en god klatrer, og boet er som regel en naturlig hulhed i et træ eller en gammel sortspætterede.Der kan være flere bo inden for et individs territorium.
Skovmåren har forlænget drægtighed (i lighed med råvildt), hvilket betyder, at når parringen har fundet sted i juni-august, befinder de befrugtede æg sig i et hvilestadium i livmoderen. Først om foråret sætter æggene sig fast i livmodervæggen, og den egentlige fosterudvikling finder sted.
Fosterudviklingen tager en måned, og i marts-april fødes et kuld på 2-4 unger.
Naturlige fjender for skovmår
Ræven og ulven kan som de eneste arter i Danmark tage skovmår.
Trusler og bevaring
Manglen på egnede hvilesteder/bo kan lokalt være en trussel, og det hjælper derfor skovmåren, at gamle, hule træer og træer med sortspættereder bevares i skovene.
Skovmåren er fredet i Danmark.
Kilde: Miljøstyrelsen
LÆS mere på netnatur.dk/RIFFELJAGT
 |
 |
 |
KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker. Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhol
