Måske er sneppetrækket ikke så mystisk og uforudsigeligt, som mange regner med og selv erfaren ringmærker lader sig imponere af sneppens ret stabile og forudsigelige trækmønstre
Skovsneppen måske mindre mystisk end sit rygte
Af Redaktionen
Troldfuglen kalder jægerne skovsneppen; skovens mystiske og uforudsigelige vadefugl, der gæster danske skovområder både forår og efterår, når de trækker fra ynglepladserne i nord til de milde vinterområder i midt- og sydeuropa.
Den ene dag er de her, den næste dag er de væk.
Der er mange teorier om hvornår man kan finde rastende skovsneppen under trækket. Men det er mest teorier. Garantier gives ikke, når det gælder jagt på jægernes måske mest feterede fuglevildt.
Owen Williams, der har ringmærket skovsnepper siden 2007, ser dog ud til at kunne tegne et mere stabilt billede af sneppens trækmønstre end de fleste af os regnede med fordi vi ikke vidste bedre.
Og i følge Williams fangster og ikke mindst genfangster af allerede ringmærkede fugle, ser det ud til, at i hverfald en stor del af fuglene vender tilbage til de samme vintergrønne marker året efter der var ringmærket.
” 16 skovsnepper ringmærket sidste nat” indleder ringmærkeren en opdatering på sin Facebookside “The Woodcock network” i december 2018
Otte af de fangede fugle registrerede han som voksne fugle.
Mere opsigtsvækkende er det dog, at ikke færre end fem af de fangede fugle, allerede var ringmærket.
” Efter alle de år er det stadig ganske overraskende, at de fem fugle, som jeg har holdt i mine hænder, er fløjet 3000-4000 miles for at vende tilbage til samme mark, hvor jeg sidst så dem” skriver den dedikerede ringmærker.
Læs mere om sneppejagt