De fleste jægere har med årene fundet sig en lettilgængelig kilde, der kan give dem solens op- og nedgangstider for den enkelte jagtdag – men hvordan finder man den rigtige kilde
Solopgang og solnedgang – hvor og hvornår?
Af Redaktionen
Men de forskellige kilder er ofte uenige, så hvilken er bedst og legal at anvende; aviser, nettet, gps, app’s eller jagtblade? Eller hvis man i godt vejr kan se selve solen, er det så overkanten, midten eller underkanten af solskiven der gælder?
Hvis man sidder den 16. maj om morgenen og lytter til bukkejagtens første skud, kan man let gå hen og tvivle på, om ens ur går korrekt. Men det skud man måske tror er afgivet nogle minutter for tidligt, kan sagtens vise sig at være afgivet korrekt, altså efter solen er stået op.
Ikke altid det man tror
Der kan nemlig være op til tre, fire minutters forskel på det solopgangstidspunkt man har noteret sig for en given dag og sted, sammenholdt med hvad en anden jæger rent faktisk kan se med sine egne øjne.
LÆS mere på:
netnatur.dk/RIFFELJAGT
De forskellige kilder jægerne havde til rådighed for København den 14. oktober gav en del variationer:
07:40 og 18:10 DMI og Jægerforbundets liste.
07:38 og 18:11 Almanak (på internettet).
07:38 og 18:12 TV2 tekstnyheder.
07:38 og 18:13 Trafikken.dk (lygtetændingstid).
KLIK og hent Netnaturs App – med lokale tider for solopgange og solnedgange
Forskel på tre minutter
En forskel på 2 min. i tiderne for solopgang og 3 min. for solnedgang er ret betragtelig, men da jagtloven ikke indeholder en definition for beregning af solens op- og nedgangstider, kan det forventes, at alle ville være gyldige i en retssag!
Forskellen skyldes bl.a. beregningsmetoderne, hvor DMI anvender solens centerlinje som reference mens de resterende anvender solens overkant og den ene metode er såmænd ikke mere korrekt end den anden. Dog synes det mere udbredt at bruge overkanten af solskiven, hvilket f.eks. den amerikanske flåde anvender.
En lille pudsighed ved solopgang er, at den kan observeres et par minutter før den faktisk finder sted! Dette skyldes lysets krumning i atmosfæren, men både DMI og andre kilder tager hensyn til dette forhold.
Da der er en betragtelig forskel i solens op- og nedgangtider fra den ene ende af landet til den anden (omkring 30 minutter), angiver de fleste kilder tiderne for adskillige byer, og den enkelte jæger må så interpolere til sin egen position.
KLIK og hent Netnaturs App – med lokale tider for solopgange og solnedgange
LÆS mere på netnatur.dk/RIFFELJAGT
|
KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker. Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhol