Sort rekordbuk nedlagt i Nordtyskland af dansk jæger i 2010 er ikke længere verdensrekord på den særlige SCI-liste for sort råbuk

Sort dansk rekordbuk slået

Per Kauffmann (død i 2020), der i 2010 nedlagde en sort råbuk i Nordtyskland, som med en score på 47 7/8 inch. blev verdensrekord, da SCI i 2015 gjorde sort råbuk til en selvstændig vildtart, og han fik opmålt sin buk efter dette system, er blevet slået af en større sort buk. Ifølge formanden for SCI Royal Chapter, Jens Kjær Knudsen, er der opmålt og registreret 21 sorte råbukke i SCI, og grænserne for medaljer rykker sig løbende, alt efter hvor mange opsatser der er opmålt. Jens Kjær Knudsen ser gerne, at så mange som muligt får opmålt deres jagttrofæer efter SCI’s regler, men de fleste europæiske jægere foretrækker at få opmålt trofæer efter de europæiske CIC-regler, som anses for at matche europæiske vildtarter bedre.
Læs også: SCI betegner sort råbuk som selvstændig art

Tekst: Henning Kørvel

Efter at danske Per Kauffmann (død 2020) 5. juni 2010 havde nedlagt en sort råbuk i Niedersachsen i Nordtyskland, blev den med en score på 47 7/8 inch. en verdensrekord, da Safari Club International (SCI) i 2015 gjorde sort råbuk til en selvstændig vildtart, der fik sin egen liste i klubbens trofærekordbøger, og han fik sin opsats opmålt efter disse regler.

Kaufmanns verdensrekord er imidlertid blevet slået af en større opsats, oplyser Jens Kjær Knudsen, SCI Royal Chapter, og tilføjer, at der indtil nu er opmålt og registreret 21 sorte råbukke i SCI, og en af disse er større end Per Kauffmanns sorte buk.

Kravet til guldmedalje efter SCi’s regler er 27 6/8 inch. Almindelig råbuk kræver 50 3/8 inch. Grænsen for medalje rykker løbende i henhold til, hvor mange trofæer der er opmålt.

Da SCI, der på verdensplan har 50.000 medlemmer i 2015 godkendte sort råbik som selvstændig art, mente Jens Kjær Knudsen (og andre), at SCI’s krave til medaljer var for lave i forhold til det europæiske CIC opmålingssystem, hvor vægt og volumen udgør cirka 75% af pointssummen, og hvor guld kræver 130 point, sølvmedalje 115 og bronze 105 point.

Jens Kjær Knudsen udtalte dengang, at han ville tale med amerikanerne i SCI om dette problem, men i dag husker han ikke dette.

”Det er jo over 10 år siden”, siger han.

Efter at SCI i 2015 anerkendte sort råbuk som en selvstændig vildtart, steg interessen i Danmark for at få opmålt jagttrofæer efter SCI’s regler.

Der burde være plads til både SCI og CIC, men danskerne har siden hen i vid udstrækning fravalgt SCI, vel sagtens fordi de der får opmålt trofæer, dels skal være medlem af SCI og oven i oven betale et klækkeligt gebyr for registrering af opmålte trofæer til SCI.

”Vi ser gerne, at så mange jægere som muligt får opmålt trofæer af vores netværk af SCI-opmåler og registrerer deres trofæer i SCI’s database. Registrering kan kun ske, hvis man er medlem af SCI og betaler en registreringsafgift. Trofæer, der blot opmåles, men ikke registreres i SCI, har ikke interesse for klubben, fordi det ikke giver en indtægt til SCI, der dækker en del af de store udgifter, som SCi har i kampen for, at vores efterfølgere også kan tage på trofæjagt, og trofæjagt fortsat forbliver en naturlig del af vildtforvaltningen”, siger Jens Kjær Knudsen.

 

Per Kauffmann fik sin sorte råbuk målt op i Danmark og oplyste allerede kort tid efter nedlæggelsen, at der var nedlagt større sorte bukke end den buk, som for en tid blev verdensrekord. 

Se flere artikler om bukkejagt i stor SEKTION

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version