Når sortspætten hakker (trommer), kan det høres op til et par kilometer væk – og hastigheden er også imponerende – omkring 20 slag på et par sekunder

Af Redaktionen

Sortspætten (Dryocopus martius) er udbredt i det meste af Europa, men er en forholdsvis ny ynglefugl i Danmark.

Den indvandrede i 1961 til Nordøstsjælland og siden også til Bornholm. Med tiden har den spredt sig til både Fyn og Jylland.

Arten er i fremgang, men den er dog stadigvæk en fåtallig ynglefugl. Antallet af ynglepar svinger fra år til år. 

Sortspætten er en standfugl og forbliver således i Danmark om vinteren.

Imponerende størrelse

Med en størrelse på 45 centimeter og en vægt på op til 350 gram er det den største europæiske spætteart – faktisk er den på størrelse med en gråkrage.

Sortspætten foretrækker højstammet skov, gerne med bøgetræer. Hvert år udhugger den et nyt redehul, som regel i omkring ti meters højde. De forladte redehuller genbruges gerne af perleugle, hvinand og huldue.

At sortspætten hvert år bygger nyt redehul, er til stor gavn for skovens andre hul-rugende fugle.

Sortspættens føde består hovedsageligt af myrer.

Sådan er sortspætten beskyttet

Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I
Bern-konventionens liste II
Fredet


FØLG NETNATUR.DK OG FUGLEAPP PÅ FACEBOOK
Gå ind på Netnatur eller FugleApp’s facebook side, tryk på knappen “Følger” og marker punktet “Se først”.
Så sikrer du dig, at du får alle nyheder.
Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version