Spidsanden ses mest rastende i Vestjylland i forårs- og efterårsperioden. Dog optræder den også som en fåtallig ynglefugl
Portræt af spidsand – også populært kaldet perleand
Af Redaktionen
Spidsanden (Anas acuta) har fået sit navn på grund af dens lange spidse halefjer, som er et godt kendetegn for arten. Desuden kendes hannen let på det brune hoved og den lange hvide hals.
Hunnens fjerdragt er lysebrun, hvorfor den ligner mange af de andre andearter.
De er forholdsvis store svømmeænder med en længde på 56 til 66 centimeter og et vingefang på mellem 80 og 95 centimeter.
Spidsandens udbredelsesområde
Spidsand er almindelig som trækfugl i Danmark. I september-november og igen i marts-april raster flere tusinde spidsænder i Danmark, når de er på træk mellem ynglestederne i Skandinavien og Rusland og vinterkvarterene i bl.a. England og Frankrig.
LÆS også om ANDEJAGT
I Danmark er områder som Ringkøbing Fjord, Vadehavet og Ulvshale-Nyord vigtige rasteområder for spidsand.
Den forekommer kun som fåtallig ynglefugl i Danmark.
Levevis
Fuglene søger føden på lavt vand i fjorde, vige og på strandenge.
Fødeemnerne er typisk frø og rødder fra blomsterplanter samt smådyr som snegle og orme, der lever i tilknytning til vandplanterne. Indimellem fouragerer spidsænderne også på stubmarker, hvor de æder spildkorn.
Hvad kan hjælpe spidsanden?
I nogle rasteområder udledes så store mængder næringsstoffer, at der ofte er masseopblomstring af alger. Algerne skygger vandplanterne væk, og derfor reduceres spidsandens fødegrundlag.
En sænkning i niveauet af næringsstofudledningen kan derfor hjælpe spidsand.
Ved eksempelvis at stoppe dræningen af strandenge og ved at lade strandengene afgræsse af kreaturer kan der skabes gode fødesøgningsvilkår for spidsænderne.
Sådan er spidsanden beskyttet
Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4(2)
Bonn-konventionens liste II
Bern-konventionens liste II
Fredet – uden for jagttid
Se jagttid
