Hvordan forvalter staten jagten på de offentlige arealer? Du kan blive lidt klogere på dette område her
Statens politik for jagt på offentlige arealer
Jagt på offentlige arealer er i dag tilgængelige for de danske jægere, som via flerårige kontrakter eller dagjagter tilbydes adgang til jagt på de naturrige arealer, som staten forvalter. Eftersom de statsejede arealer tilhører de danske statsborgere, er jagten på offentlige arealer underlagt bestemmelser, der ofte er mere omfattende end de regler, der i almindelighed anvendes ved leje af jagt på kort eller langt sigt.
Af Miljøstyrelsen
På de statsejede arealer er jagttrykket generelt væsentligt lavere end på tilsvarende privatejede arealer.
Politik for jagt og vildtforvaltning på Naturstyrelsens arealer
Retningslinjer for medarbejderes jagtdeltagelse
Færdsel i skoven, når der er jagt i skoven
Jagtudleje
Naturstyrelsen udlejer jagten på arealer til større eller mindre grupper af jægere.
I jagtlejekontrakterne fastsættes reglerne for jagtudøvelsen. Indtægterne fra jagtudlejen giver et væsentligt bidrag til statsskovenes drift.
Kongehusets jagter
Jagtretten på arealer i blandt andet Vestjylland og københavnsområdet tilhører kongehuset. I det omfang kongehuset ønsker at benytte sig af jagtretten, træffes de nødvendige aftaler med den kongelige jægermester.
Nyjægerjagter
Der holdes hvert år nyjægerjagter for nye jagttegnsløsere. Se nedenstående link.
Invitationsjagter
Der holdes hvert år et antal invitationsjagter, hvor medlemmer af de lokale jagtforeninger, brugerråd, jægerfora, samarbejdspartnere, frivillige med flere inviteres til at deltage.
Styrelsens jægere
Der er ansat personale i Naturstyrelsen, der forestår jagt- og vildtforvaltningen.
LÆS også: HOLDNING TIL JAGT I HEGN