Stor skallesluger blev af Vildtforvaltningsrådet i 2013 undtaget for jagttid. Tiden skal så vise, om fredningen har haft den positive indflydelse på bestanden, som man har håbet på
Stor skallesluger – en farverig fisker
Af Redaktionen
Mens meget få store skalleslugere (Mergus merganser) yngler her i landet, er Danmark vært for mange af fuglene på træk, eller når de kommer hertil for at overvintre.
Fuglene ankommer i november fra yngleområderne i bl.a. Finland, og i januar-februar kan der tælles mere end 10.000 store skalleslugere.
De fleste af ænderne ses i områder som Limfjorden, Arresø og omkring København. Om foråret trækker fuglene atter mod deres yngle-områder.
Det er relativt få par (under 100 fugle), der yngler her i landet.
Stor skallesluger er større end gråanden. Når hannen er i pragtdragt, kendes den let på det metalgrønne hoved, det lange røde næb med en tydelige krog og den generelt svagt laksefarvede, lyse fjerdragt.
Hunnen er mere diskret med grå overside og et mørkebrunt hoved. Hunnen kan let forveksles med toppet skallesluger, men kendes fra denne på bl.a. tydelig hvid strube og mere kontrast mellem hoved og hals.
Levevis
De fleste overvintrende store skalleslugere ses i søer og vandløb, men de forekommer også i store antal i fjorde, laguner og ved lavvandede kyster.
Et egnet fødesøgningsområde er et uforstyrret område, hvor stor skallesluger kan finde tilstrækkelige mængder fisk til føden, eksempelvis karpefisk eller ål og hundestejler.
I Danmark yngler de store skalleslugere hovedsageligt ved de sydlige kyster.
Reden placeres i et hullet træ eller i en redekasse i nærheden af kysten.
“Opsætning af redekasser har medvirket til, at antallet af ynglende store skalleslugere i Danmark er stigende.”
Sådan er stor skallesluger beskyttet
Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4(2)
Bonn-konventionens liste II
Bern-konventionens liste II
Fredet