Portræt af Stortrappe – den tungeste flyver, – som måske står overfor ny æra som jagtfugl i EU-land …
Stortrappe – verdens tungeste flyver
Tekst: Henning Kørvel
Engang var stortrappen vidt udbredt i Europa og Centralasien, men nu er den enten forsvundet eller sjælden i en lang række lande. Spanien har dog formået at fastholde den tungeste flyver, fordi her findes 30.00-35.000, hvilket er imponerende, fordi bestanden i Europa tæller 38.000-45.000. Også Portugal og Ungarn er godt med, og i England er den genintroduceret og trives godt efter at have været fraværende siden 1832. Få danskere har jaget stortrappe, mens det var muligt, og blandt disse var Rudolf Sand, der under safariklubbens besøg hos ham i 1990 fortalte om sin jagtoplevelse på den ungarske Puszta.
Da vi en formiddag kørte hjem til vores lejede hus i Cetina i Aragonien efter endt bukkejagt, sagde Pepe, at vi skulle forbi mandellunden.
Han fortalte ikke hvorfor, men da vi omsider nåede frem, tonede årsagen frem på stubmarken nær lunden: Seks-syv stortrapper (Otis t. tarda), alle hunner.
Vi var vildt imponerede. Hverken mine spanske venner eller jeg, der har rejst i Spanien siden 1980, og været der 150 gange, havde tidligere set den største hønsefugl efter struds, emu og nandu.
Året efter spottede Rafa og jeg en kok af Otis t. tarda, der på spansk hedder avutarda og på engelsk greater buster.
Jeg (vi) havde nu spottet både en kok og året forinden hønerne, hvilket er bemærkelsesværdigt, og en oplevelse i særklasse, men logisk er det, at oplevelsen netop gik ind på nethinden i Spanien, for her findes størsteparten af verdens stortrapper. Bestanden anslås til 30.000-35.000 individer ud af en anslået verdensbestand på 38.000-45.000.
I Spanien findes stortrapper mere eller mindre i store dele af landet, men er især udbredt på de store åbne og flade landbrugsarealer i Castilien og Leon og navnlig ved fx Valledolid.
I mange spanske jægeres trofæsamlinger hænger der skuldermonterede stortrapper, som monteres på samme måde som vildkalkuner med udslået hale.
Stortrappen, der står på IUCNs røde liste, var allerede fredet, da jeg var på jagt i Spanien første gang i 1980.
Blev jaget indtil 1970-erne
Af jægere, der har jaget stortrappen, hvor kokke kan veje op til 21 kg, og høner cirka 10 kg, og den således er den tungeste flyvende fugl med en vingefang på cirka 2,2 meter, har jeg fået at vide, at udover at kokke blev jaget med en småkalibret riffel i yngletiden om foråret fra skjul, blev stortrapper i ukendt omfang jaget ved drivjagt.
Skytter blev stillet for i den retning, som fuglene forventedes at ville tage, når de lettede ved, at en mand gik frem imod dem fra den modsatte side.
Af danskere, der har skudt den store flyver, har jeg kun kendskab til en, nemlig Rudolf Sand (15. november 1922 – 9. juni 2002).
Da jeg besøgte ham i Farum i 1990 for at se hans jagttrofæer, fortalte han, at han havde skudt den imponerende stortrappekok på den ungarske Puszta.
”Fordi stortrappen er enormt sky, men havde vænnet sig til, at bønder med hestevogn kørte hø ind, lå jeg i et hølæs på en hestevogn, der langsomt kørte ind mod en stortrappekok. Kommet ind på et passende skudhold skød jeg kokken, da den uforvarende var kommet ind på en vibes territorium, da den kiggede efter viben, der fløj skrigende rundt over den. Da den herefter kiggede efter hølæsset, indså den, at den havde gjort en fejl”, fortalte Rudolf Sand, mens vi betragtede den fuldmonterede kok i en montre på en trappeopsats i hans villa ud til Furesø.
I Spanien har der været talt om en mulig genåbning af licensjagt på spillende kokke om foråret, men det er blevet ved snakken.
Den næststørste bestand af stortrappe findes i Rusland, hvor der skulle findes 5.000-6.000, men i Tjekkiet, Bulgarien, Rumænien, Polen og Tyskland er den næsten uddød.
I Ungarn findes der 1.500-1.600 stortrapper, og i Portugal cirka 1.400. I 2016 blev det estimeret, at der i Centraleuropa i alt fandtes 2.700 stortrapper. Hertil den spanske bestand.
Desuden fandtes den i Storbritannien, hvor den sidste fugl blev skudt i 1832. I 2004 blev den udsat på Salisbury Plain, der er et træningsområde for hæren. Fordi offentligheden ikke har adgang, lever stortrapperne her uforstyrret, og her skulle der nu findes 40. I Marokko skulle der findes cirka 50.
Årsagen til det katastrofale fald i bestanden af stortrappe er menneskeskabt, fordi den skyldes et for stort jagttryk i det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede.
Også den ændrede landbrugsdrift spiller ind, og privatisering af landarealer i Østeuropa har gjort sit til, at stortrappen er enten forsvundet eller reduceret markant i antal. Endvidere er krybskytteri en negativ faktor i Ukraine, Rusland og Kina. Luftledninger er en tredje trussel mod fuglene, og dertil kommer prædation, og reder køres over af landbrugsmaskiner, samt at løsgående hunde truer fuglene.
Stortrappen er enormt sårbar i forhold til forstyrrelse, og i Østrig er bestanden er blevet genrejst i et reservat på 5.300 hektar. Her findes der nu cirka 500 stortrapper mod cirka 60 i slutningen af det 20. århundrede.
