Det får meget store konsekvenser for alle former for jagt og friluftsliv, at der nu er konstateret afrikansk svinepest (ASF) i Sverige for første gang

ASF i Sverige gør meget ondt på jægere og andre naturbrugere

Af Redaktionen, opdateret 10. sep.

De svenske myndigheder var allerede dagen efter afrikansk svinepest (ASF) blev offentlig kendt klar med en plan, der skal dæmme op for smitten med den meget smitsomme og dødelige svinpest …

Den svenske Landbrugsstyrelse har besluttet at etablere en såkaldt smitte-zone, der strækker sig over Fagersta kommune samt tilstødende kommuner. Det oplyser en række svenske medier, der følger udviklingen time for time.

LÆS også:
Afrikansk svinepest – hvad er det?

Tiltaget betyder, at der nu gælder strenge restriktioner i området. Ophold i skoven er som udgangspunkt fuldstændig forbudt.

LÆS mere på netnatur.dk/VILDSVIN

De svenske myndigheder advarer om, at ASF-bekæmpelsen med alle de restriktioner, det medfører, kan stå på i måneder og måske år …

Det udpegede smitte-område strækker sig over ikke mindre end 1.000 kvadratkilometer eller 100.000 hektar skov og åbne områder …

Til sammenligning er Samsø 114 km2 og Amager cirka 96 km2

Den svenske landbrugsstyrelse vil oprette et operativt kommandocenter i området, og vil herfra være med til at sikre, at forbuddene overholdes og man dermed mindsker risikoen for spredning uden for den inficerede zone.

Se også Netnatur.dk/SVERIGE

De døde vildsvin er fundet i en linje ud for Fagersta bygd, langs en strækning på cirka tre kilometer. Håbet er nu, at virussen ikke har spredt sig langt uden for dette område.

 

Oplysninger fra lokale jægere viser at vildsvinebestanden hovedsageligt findes nordøst og sydvest for Fagersta bygd. Men det udlagte smitteområde er alligevel mange gange større.

Information fremfor hegn

Afspærringerne vil ikke bestå af hegn, men skal vedligeholdes af folk, der respekterer de grænser, som myndighederne har udpeget. Desuden vil man via informationer ved bl.a. skiltning blive iværksat, mens smittebekæmpelsen foregår.

Myndighederne i Sverige forventer, at bekæmpelsen vil tage måneder og henviser til erfaringer fra andre lande herunder Belgien og Tjekkiet. Her gik der et år mellem det første og det sidste døde vildsvin blev fundet.

De svenske jægere vil via deres erfaring og indsigt i vildsvinenes adfærd i området spille en afgørende rolle i en succesfuld kampagne mod SVA, lyder det i flere udtalelser …

Lørdag d. 9. september blev der fundet ni døde vildsvin i det smittede område. Det oplyser bl.a. Svensk Jakt, der følger udviklingen

 

Værdien af jagt i de berørte områder er de næste mange måneder lig nul. Det konstater bl.a. Svensk Jakt, der fungerer som medie for det svenske jægerforbund.

 

VIND JAGTREJSE til Afrika – sponsoreret af Otriruze Safaris, der har vortesvin som logo. Alle, som er tilmeldt Netnaturs nyhedsbrev, deltager i udtrækningen.

LÆS OGSÅ:

Information til jægere omkring Afrikansk Svinepest

Læs mere om vildsvin, svinepest og vildsvinejagt på netnatur.dk/VILDSVIN

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version