Verdens laveste vildren findes på Svalbard, hvor bestanden har haft gavn af klimaforandringer, og siden 1989 er den fordoblet og tæller nu 22.000. Forskere har gps-mærket 23 rener, og indsamler kastestænger og afføring fra dem for at tjekke stressniveauet, og hvilke planter de foretrækker på skiftende årstider. Renerne på Svalbard er tilpasset livet i kolde egne, og med de stigende temperaturer vil renerne på sigt blive stillet over for nye udfordringer, fx regn, og når det fryser til is, kan de ikke komme ned til deres fødeemner. I 2019 døde 200 rener af denne årsag.
Tekst: Henning Kørvel
Svalbards rener (Rangifer t. platyrhynchus), der kendetegnes ved at være den laveste af verdens vildrener, der herudover findes i Norge, Grønland, Finland, Island, Rusland og Canada, lever på en fremgangsbølge.
Ifølge Smithsonian (December 2023) er bestanden fordoblet siden 1989 og skønnes i dag at tælle 22.000, men fordi dyrene er tilpasset det kolde klima, så mener forskere, at billedet meget vel kan tænkes at ville ændre sig med det forventede varmere klima.
”Rensdyr er superselektive med hensyn til deres føde, hvilket deres ekskrementer afslører”, forklarer Samantha Dwinnell, ph-kandidat i økologi.
Hun arbejder sammen med andre forskere på University Center i Svalbard på at indsamle data om den unikke Svalbardren.
Udover afføring indsamler gruppen kastestænger, og isotopanalyser af dem afslører vigtige detaljer om deres liv.
Herudover statustjekker forskerne 23 specifikke rener med gps-halsbånd. For at kunne gøre dette, vandrer forskerne i timevis rundt med en antenne for at følge signalerne fra gps-sendere på halsbåndene.
Når de har pejlet et dyr, opsøger de det sted, hvor det har esset og registrerer omhyggeligt de plantedele, som de har nippet til.
Forskerne er fascineret af den måde, hvorpå dyrene ved, hvilke planter og dele af dem, der er mest nærende på forskellige tidspunkter af året.
I foråret æder rener for eksempel kun hovederne på specifikke blomster, en ranunkeltype (Coptidium spitsbergense). Undersøgelserne viser, at dyr, der er målrettet imod de mest næringsrige fødevarer, har en højere kropsmasse.
Spilder ikke tiden på uegnede fødeemner
”Det giver mening, at de ikke spilder deres tid på uegnede fødeemner”, siger Samantha Dwinnell, men forskerne har dog nok så meget fokus på afføringen, fordi den giver klare indikationer på stressniveauet og parasitbelastning.
Øgruppen Svalbard ligger halvvejs imellem Norge og Nordpolen. Den største ø – Spitsbergen – rummer verdens nordligste by, Longyearbyen. Kulminebyen er hjemsted for cirka 2.300 mennesker, og er en travl turistindustri, der også huser universitetscentret på Svalbard.
Reindalens isolerede beliggenhed har stort set beskyttet Svalbards rener mod forstyrrelser fra mennesker. Og på grund af varmere klima har renerne et væld af planter til rådighed. Svalbardrenens relative succes er en velkommen kontrast til de udfordringer, som mange andre nordlige dyr står over for. Takket være den forlængede vækstsæson kan renerne tage nogle ekstra kilo på om sommeren, der sætter dem i stand til at klare sig igennem vinteren, hvor der er småt med føde, og sult er en førende dødsårsag.
Renbestanden i Reindalen er firedoblet i løbet af de seneste 30 år og tæller nu cirka 1.700 dyr. En tilsvarende situation er aktuel for andre af øgruppens rener, og den samlede bestand er nu oppe på 22.000, hvilket er en fordobling i forhold til 1989.
Svalbards rener synes i øjeblikket at befinde sig i deres ”Guldlokzone”, hvor forholdene er helt rigtige.
”Dyrene er på et stadium, hvor tingene ser ud til at gå godt for dem”, siger Samantha Dwinnell og understreger, at de gunstige forhold skyldes klimaændringer, der giver højere temperaturer på øgruppen.
Varmere klima kan betyde nye parasitter og sygdomme
Klimaændringerne kom tydeligt til udtryk i 2019, hvor der på øgruppen blev fundet 200 rener, som var døde af sult, fordi det havde regnet meget, og da det derefter blev frostvejr, frøs vandet til is, og dyrene kunne ikke skrabe ned til deres fødeemner.
Om foråret vejer bukke omkring 65 kg, og om efteråret 90 kg, og for simlerne er de tilsvarende vægte 53 og 70 kg.
Fordi Arktis stedse bliver varmere, vil renerne på Svalbard med tiden utvivlsomt få det for varmt. Fordi dyrene er tilpasset livet i kulden, kræver varmere temperaturer, at de regulerer deres kropstemperatur. Og varmere vintre vil kunne øge mængden af regn, og når den fryser, vil dyrene ikke kunne skrabe ned til fødeemnerne. Desuden vil det varmere klima kunne være ensbetydende med indvoldsparasitter, invasive arter og ukendte sygdomme.
”Vi er nødt til at holde øje med disse dyr. Vi kan ikke bare antage, at det vil være godt for evigt”, siger Samantha Dwinnell.
Forskerne har lært renerne godt at kende, og det gælder især for dem med gps-halsbånd. En ren, der hedder R380, karakteriseres således som en enspeænder, der elsker at hænge ud på toppen af gletsjere, og andre usædvanlige steder, og B255, der elsker at kæle med sin kalv.
”Renerne er så komplekse og har så mange små særheder, og du kan virkelig se, at de har forskellige personligheder”, siger Emma Djurberg.
