Taffelanden bærer sit navn, fordi man i fordums tid anså anden for at være en ganske særlig lækkerbidsken, lige til at servere ved et kongeligt taffel

Af Redaktionen

Taffelanden (Aythya ferina) er karakteristisk med kastanjebrunt hoved, røde øjne, sort bryst og lys krop. Hunnen har gråbrun fjerdragt. Dens vingefang er mellem 72 og 82 centimer og længden er omkring 46 centimeter.

Udbredelse

I midten af september og frem til november ankommer tusindvis af taffelænder til Danmark, når de er på vej til deres vinterkvarter i Sydeuropa.

Den vigtigste rastelokalitet i Danmark er Maribosøerne.

I milde vintre overvintrer en stor del af taffelænderne her i landet.

Store flokke er igen at se i marts-april, når ænderne er på vej til yngleområderne i eksempelvis Rusland.

Det er ganske få Taffelænder, der yngler i Danmark. De fleste er at finde i næringsrige småsøer og moser i den østlige del af Danmark. I Jylland er de også knyttet til beskyttede brakvandsområder.

Taffelandens levevis

Taffelanden er en dykand, men den er meget alsidig med hensyn til sit fødevalg.

Som andre dykænder lever den af bl.a. muslinger, snegle og vandplanter, men den kan også snadre i vandoverfladen, som svømmeænder almindeligvis gør.

“Insektlarver udgør en stor del af føden i yngleperioden, og er ællingernes foretrukne fødeemne.”

Uden for yngleperioden er taffelænderne ofte inaktive i dagstimerne og raster på vandet, for så om aftenen at flyve til deres fourageringsområder.  Det er vigtigt, at dag-rastepladserne er uforstyrrede.

Taffeland har ikke altid ynglet i Danmark. Omkring 1850 begyndte arten at yngle i Sverige, og i slutningen af 1800-tallet indvandrede taffelanden så til Danmark.

Taffelanden er blevet fredet fra 2020.

Sådan er taffelanden beskyttet

Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4(2)
Bonn-konventionens liste II
Bern-konventionens liste II
Fredet

Hvad kan hjælpe taffelanden?

Man kan hjælpe arten ved at begrænse færdslen (sejlads, fiskeri m.v.) på dagrastepladserne i perioden oktober til midten af marts.

Kilde: Miljøstyrelsen

 

 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version