Det norske ægtepar, Finn og Berit Aaagard, der havde oplevet storvildtjagtens guldalder i Kenya, rejste til USA, da præsident Kenyatta i 1977 drejede nøglen om for jagt. Og 11 år senere var elefantbestanden på 65.000 svundet ind til cirka 17.000 på grund af krybskytteri
Tekst: Henning Kørvel, Fotos: Aagaard’s African Adventures (Safari Press)
Han blev født i 1932 af norske forældre, der havde bosat sig i Kenya i 1927 og blev opflasket med jagt af faren. Under Mau-Mau-bevægelsens oprør gjorde han tjeneste i The Kenya Regiment.
På en privat jagttur i 1960 mødte han Berit, der var datter af den første norske ambassadør i Kenya.
Året efter blev Finn Aagaard professionel jæger, og da Berit 11 måneder senere havde fået studentereksamen hjemme i Norge, blev han og Berit gift.
Finn Aagaard var partner i Bateleur Safaris, og han blev hurtigt efterspurgt til at lede safaris i det dengang vildtrige Kenya.
Da hans far kom til Kenya i 1927, medbragte han sin 7×57 Mauserriffel med 28 inch. løb, som fulgte ham livet igennem, og som han skød hundreder, ja, tusinder af stykker vildt med.
Familiesammenkomst under Mau-Mau-Mau-oprøret. Finn Aagaards forældre (nummer tre og fire fra venstre), er bevæbnet, han med en .45 automatic, og hun med en Browning. (Aagaard’s African Adventures, Safari Press, USA).
Tidligt skød han en roantyr, der var fredet, men han tog chancen og tog kødet og hornene med hjem, og hornene hang i mange år på familiens veranda, uden at myndighederne påtalte det.
”Han skød ikke elefanter og næsehorn, men gerne løver og bøfler. Da jeg var fire et halvt år, lærte han mig at skyde med en Winchester M67 singleshot .22 rimfire.
Sasha og Mickey med stødtænderne fra hendes elefanttyr på 66 pounds pr. stk: (Aagard’s African Adventures, Safari Press, USA).
Skød vildt til gryden
”Indtil min far i 1948 købte en farm på Yatta Plateau, havde jeg kun få muligheder for at skyde storvildt, men på farmen var der mange impala, dik-dik antiloper, bushbuck, Coke hartebeest, eland, nogle få næsehorn og guineafowl’s, og når jeg havde fri, gik jeg en tur med riflen for at skyde impala eller fugle til gryden”, fortæller Finn Aaagard i ”Aagaard’s African Adventures” (Safari Press).
Berit Aagaard ses her mellem to gravide masaikvinder. (Aagaard’s African Adventures,Safari Press, USA).
”Min onkel bragte to styk 8×60 Mauser med sig til Kenya. Under Anden Verdenskrig havde italienerne brugt 8×60 i Abessinien. Min far gav mig den af riflerne med 28 inch løb, og jeg brugte den fra 1948-1962.
”En farmer tilkaldte mig for at hjælpe ham af med en løve, der havde dræbt en ko. Jeg stillede mig op af landroveren og ventede på, at det skulle blive mørkt. Klokken 23.30 kom løven, som jeg skød, og næste morgen fandt vi den forendt”.
”Pengene var små, og da min far blev tilbudt at kunne købe Karen Blixens .318 riffel til en favorabel pris, da hun rejste tilbage til Danmark efter kaffefarmens fallit, afslog min far at købe den, fordi ammunitionen var for dyr, og han ikke havde råd til den. Med sin 7×57 Mauser skød han mest vildt til gryden, og på den tid boede der i Kenya meget få trofæjægere”.
”Mange hvide i Kenya havde forkærlighed for 9×57 mm Mauser, der lå tæt op af .358 Winchester. I 1958 indførte Kenya minimumskalibre til farligt storvildt, der fra det tidspunkt skulle skydes med minimum .375 H&H.
Finn Aaagard guidede John McCoy til denne næsehornstyr, som han i 1973 skød med sin .375 H&H. (Aagaard’s African Adventures, Safari Press, USA).
Næsehorn i vejen for bøffel
”Mens jeg guidede Joe Cheffings på bøffeljagt, rendte vi ind i næsehorn. Joe skød med en .375 Model Winchester 70, og da han omsider fik frit skud til bøffel, lod han kuglen gå, og jeg skød til den, da den stak af, mens næsehornene forvirret flygtede i forskellige retninger, og bøflen gik ned”
”Jeg guidede også et ægtepar. Sasha og Mickey, fra Gratz i Østrig på elefantjagt. Han havde under Anden Verdenskrig fløjet Messerschmitt 109 jagerfly for jugoslaverne imod tyskerne. Ved Tana River, hvor John A, Hunter skød over to tusinde næsehorn, skød hun med .375 H&H en elefanttyr med stødtænder på 7½ fod, der hver især vejede 66 pounds.
”Da jeg blev PH og fik ”Assistant’s Permit”, indbragte elfenben et pund sterling pr. pound elfenben. Jeg ville gerne have dækket omkostningerne til vores rekvisitter og permits og med .458 skød jeg til en elefanttyr i bevægelse. Vi fandt den først tre dage senere, hvor den lå forendt ved et termitbo, og stødtænderne vejede 70 og 66 pounds. Fordi løver havde ædt af den forendte elefant, brugte jeg den som bait og skød om natten to løver”, der i lighed med stødtænderne blev solgt.
”Jeg assisterede Søren Lindstrøm (født 1938) med at finde en løve til en klient. Han skød med en 8×68 mm Mauser, der kan sammenlignes med .300 Winchester Magnum, og efter at han havde skudt til den, skød jeg igen til den, da den flygtede. Da vi skinnede løven, fandt vi både hans og min kugle, og hans kugle sad, hvor den skulle” sidde, fastslår Finn Aagaard.
Finn Aagaard med nedlagt bøffeltyr. (Aagaard’s African Adventures, Safari Press, USA).
Vi rejser!
Tsavo Nationalpark blev oprettet i 1948, og Kenya fik selvstændighed fra England i 1963. I 1977 udstedte præsident Kenyatta jagtforbud i Kenya, og landet mistede store indtægter ved jagt, og på grund af krybskytteri gik bestandene af elefanter, næsehorn og løver ned.
I 1977 stod der i Kenya 65.000 elefanter, og 11 år senere var tallet nede på 17.000, og den var stadig faldende på grund af krybskytteri, fordi elfenben var dyrt.
”Jeg sagde til Berit: Vi rejser, og vi og vores tre børn rejste så til Houston i Texas, hvor jeg fik en game ranch og arrangerede put-and-take-jagt, men stoppede efter ni år for at hellige mig at skrive om våben og ammunition for National Rifle Association.
Guidet af Finn Aagaard nedlagde Bob Bajan i juli 1970 denne tommy med sin pre-64 Winchester M70 .30.06. (Aagard’s African Adventures, Safari Press, USA).
Han skrev også Aagaard’s Africa. Finn Aagaard døde af cancer i år 2000, men har sammen med Berit sat sig en stele i Aagaard’s African Adventures, der kompletteres med forord af John Wooters, Craig Boddington, Jeff Cooper, Phil Shoemaker, Gary Sitton og sønnen Harald Aagaard, som på forbilledlig vis sætter Finn og Berit Aagaards liv i det Østafrika, de elskede i perspektiv, men som er tabt for evigt, og aldrig nogen sinde vil genopstå i en skikkelse som ”dengang”.
Finn & Berit Aagaard: Aagaard’s African Adventures, 346 pp. Safari Press, USA. 19,99 USD.
