Når det gælder medaljebukke, er den danske klippeø noget særligt og flere af landets største bukke er nedlagt på Bornholm, som nu får sin helt egen TOP 10 for stærke bukkeopsatser

Af Netnatur

TOP 10 Alletiders, en oversigt over de største trofæer nedlagt af danske jægere i ind- og udland, har udvidet oversigten med listen TOP 10 Bornholm, som viser de gennem tiden største nedlagte bukke på Bornholm, som denne redaktion har dokumenteret kendskab til.

– Vi er en lille gruppe på 7 medlemmer, som sammen har en bukkeklub. Vi har holdt sammen siden 1996 og vi har tilsammen nedlagt mange fine bukke.

Det skriver John Anker i en mail sendt til info@netnatur.dk.

Baggrunden for henvendelsen og dialogen med Netnatur er et fælles ønske om at oprette en TOP 10 Bornholm over stærke bukke nedlagt og opmålt af en trofæopmåler.

Men før det giver mening at starte en TOP 10 Bornholm skal der være nok stærke bukke til en selvstænding liste til det nye initiativ.

Noget tyder dog på, at omtalte bukkeklub, er et godt sted at starte. Allerede nu er klubben i stand til at levere flere af medaljebukke til den nye liste, som ses i oversigt nederst i denne artikel.

LÆS mere om: TOP 10

– I vores bornholmske bukkeklub kårer vi hvert år den grimmeste buk, dette kunne være den mindste, den grimmeste eller den mest anderledes. Det oplyser John Anker, som fortsætter:

– Vi hædrer ikke de største – størrelsen er hæder i sig selv, men ved at kåre den grimmeste, (som er en form for hadepræmie) påvirker vi hinanden til endnu mere selektiv afskydning.

John Anker håber at en selvstænding TOP 10 for Bornholm vil få flere af de flotte bornholmske bukke frem i lyset.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version