I dag er det på trods af stor personlig indsats kun få jægere beskåret at skyde argali over 50 inch, elefanttyre med over 100 pound elfenben i hver stødtang og bongo over 36 inch., mente Ricardo Medem, der i 1997 modtog The Weatherby Big Game Trophy
Tekst: Henning Kørvel – Fotos: Fra ”The Weatherby”, Safari Press, USA
Da han i 1997 fik The Weatherby Big Game Trophy, havde han indtil det tidspunkt nedlagt 240 trofæbærende vildtarter på seks kontinenter, og ikke færre end 208 af dem var optaget i trofærekordbøger.
Ricardo Medem (10. januar 1932 – november 2009), der var født i Madrid, havde indtil det tidspunkt foruden intens jagtudøvelse i sit hjemland, Spanien, gennemført 15 jagtrejser til USA og 27 safarier til Afrika, og han kompletterede to afrikanske ”The Big Five”, et Nordamerikansk Grand Slam for vildfår og et Super Slam for ligeledes vildfår.
Han havde desuden nedlagt samtlige spiralhornede antiloper i Afrika, og hertil føjede sig grand slam i spanske stenbukke.
Slamet kræver nedlæggelse af en guldmedalje af hver af de fire arter stenbukke inden for et år, men indtil 1997 havde han i øvrigt nedlagt 10 Gredosbukke, seks Beceitebukke, to Rondabukke og to bukke af den Sydøstlige variant, der blandt andet lever i Sierra Nevada og Sierra Cazorla y Segura.
Ricardo Medem ses her med Weatherby Big Game Trophy, som han i 1997 fik overrakt af Joe Foss på Silver Legacy Hotel i Reno, Nevada. (The Weatherby, Safari Press, USA 2004).
Den mest udfordrende jagt
Som en af Europas fremtrædende jægere var han af den opfattelse, at det på trods af stor indsats kun er forsvindende få jægere, der i dag får held til at nedlægge en argali over 50 inch., en elefanttyr med over 100 pound elfenben i hver stødtand og en bongo over 36 inch.
Der er nemlig så få trofæer på og over de nævnte værdier, at man skal være mere end almindelig heldig for at finde dem, mener Ricardo Medem og minder om, at udover, at den fundamentale forudsætning, at dyrene skal findes på stedet, naturligvis først og fremmest skal være opfyldt, så handler det til syvende og sidst om at være på det rette sted på det rigtige tidspunkt.
Stolt over, at Spanien har en stor bestand af stenbuk: Gredos ibex (Capra pyrenaica victoriae), Beceite ibex, Ronda ibex og Sydøstlig ibex, der på latin alle hedder (Capra p. hispanica), beklager han alligevel, at to andre ibex-arter er uddøde.
Galician Spanish ibex uddøde således for mere end et hundrede år siden, og pyrenæisk stenbuk, Bucardo, uddøde, før forskerne havde held til at genskabe den, men kostbare forsøg skortede det ikke på.
”Udover selv at gå på jagt har jeg fulgt med over 50 jægere på ibexjagt forskellige steder i Spanien, og jeg kan således garantere for, at ibexjagt i Spanien er en af de største udfordringer i bjergjagt i Europa. For at få fat på et ”monster”, skal man nemlig være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Ellers kan man glemmes alt om at erhverve det”, mener han.
I november 2001 ledsagede han to venner, Sherwin Scot og Ludo Wurfbain, der på auktion havde købt retten til at skyde hver en ibex, som Ricardo Medem og to andre Weatherby-modtagere, Valentin de Madariaga og Enrique Zamacola sammen med en kronhjort og muflonvædder havde doneret til The Weatherby Foundation.
Heldig? Nej, et mirakel
”De ønskede hver især at skyde en stor ibex, og det lykkedes for dem at få drømmen opfyldt, fordi de hver især skød en sølvmedalje, men jeg hverken så eller skød en guldmedalje, som jeg var ude efter. Jeg sagde derfor til guiden, Salva, at jeg ville komme tilbage ugen efter”.
”Ved ankomsten ugen efter var vejret dårligt, og hele morgenen og formiddagen havde vi kun spottet nogle få hundyr og en yngre buk, der ikke var tjenlig til afskydning. Da vi krydsede over en offentlig vej, stoppede en familie i bil, fordi de kunne se vores jagtvåben, og kvinden fortalte, at hun havde en set en næsten sort stenbuk gå op af en bjergside kort forinden”.
Salva og Ricardo Medem så imidlertid umiddelbart ingen buk på bjergsiden, men da de igen mødte familien i bilen, sagde kvinden, at hun ikke havde spottet stenbukken på den nærmeste bjergformation, men derimod på den næste formation.
Salva fik kort efter øje på den i den bjergformation, som kvinden havde udpeget, og da Ricardo også fik hold på, hvor den var, bragte han sin Heym .270 i stilling og trykkede på aftrækkeren, da han havde set, at begge horn var mega.
Først næste dag fandt de efter tre timers kravling den forendte stenbuk.
Den var ikke uventet mega og 13 år gammel, og den vandt Shikar Safari European Award med en score på 87 4/8 SCI-point.
”Heldig? Jeg tror mere på, at det var et mirakel. Men sådan er jagt. Nogle gange er jagt et kursus, og andre gange er den et mirakel, men jagten giver dig altid en lektion for livet”.
”Jeg rettede for en sidste gang øjet mod det sted, hvor bukken havde stået for sidste gang i sit liv, før jeg skød den. Tak, min Gud”.
Ricardo Medem med en nedlagt Beceite Ibex, der blandt andet lever i bjergene ved Teruel nordøst for Valencia. (The Weatherby, Safari Press, USA 2004).
Fond rådgiver regeringen
Ricardo Medem, der var generalimportør af John Deere i Spanien, lagde i 1976 grunden til Cazatur, der i begyndelsen hovedsagelig solgte jagtture i Spanien, men siden hen har bredt viften ud til store dele af resten af verden, og således også sender jægere på jagt efter vilde geder og får i Pakistan og Iran.
Han var aktivt medlem af Shikar-Safari Club, SCI og North American Wild Sheep Foundation.
Han var også tidligere direktør for The International Wildlife Foundation. I 1985 betænkte Safari Club International ham med SCI International Award. I 1986 organiserede han den første World Hunting and Conservation Congress.
Nok så væsentlige stiftede Ricardo Medem ”Natura Ricardo Medem Foundation”, som specielt rådgiver den spanske regering om vildtforvaltning, jagtforvaltning, og den miljømæssige indflydelse på disse temaer.
Medemfamilien ejer stor finca, og tre af hans fem børn: Conzalo (til venstre), Jaime og Walter vender her hjem fra en jagt efter rødbenede agerhøns og møder deres far, Ricardo (til højre). (The Weatherby, Safari Press, USA 2004).
Ricardo Medem var forfatter af adskillige artikler i spanske og amerikanske jagttidsskrifter, og han har skrevet en hel del bøger, hvoraf nogle er oversat til engelsk, blandt andet: ”Persia Safaris on the Summits”, ”Argali-High Mountains Hunting”, ”Guia del Muslo de Animales Salvajesdel Fundation” og ”Argali Caserias de alta montana”.
Han blev begravet 26. november 2009, og venner – som han havde mange af – siger samstemmende om ham, at hans storhed var hans ydmyghed, og at han – i overført betydning – altid vil være iblandt os.
Stenbuk af den sydøstlige variant er den mindste af de fire spanske geografiske racer. Mindst er imidlertid stenbukke i Sierra de Ronda, hvilket antagelig skyldes fødetilgangen. (The Weatherby, Safari Press, USA, 2004).
