Mysteriet om Tovbukken, der gik med et reb og dele af en en opsats om halsen, spøger stadig
Tovbukken spøger stadig
Tekst: Henning Kørvel
Tovbukken spøger stadig. Bukken med tov om halsen på Enø, der døde sidst i brunsten i 2022, lever stadig blandt de mennesker, der kendte den, hvilket vil sige sommerhusejere i det nordøstlige hjørne af den store sommerhusbebyggelse øst for Redtzholmvej.
Bukken savnes, og der tales stadigvæk om mysteriet, hvordan bukken fik tovet om sin hals? Svaret er, at det er der ingen, der ved, og det bliver heller aldrig nogen sinde opklaret.
Læs også anmeldelse af bogen:
Råvildt og råvildtjagt
Man kan kun teoretisere over emnet, og der er to muligheder at vælge imellem, idet bukken kan have fået tovet om halsen ved, at nogle drenge i sjov har villet lassoe den, men fordi det ikke lyder særligt sandsynligt, så hælder jeg og andre mennesker på Enø mere til, at bukken har fået tovet om halsen ved, at den må være kommet i karambolage med tovværket, der antagelig hang på et stakit, en hæk, en låge, eller det på jorden, og bukken har fået det viklet om sin hals.
Dette kan være sket i forbindelse med, at bukken var i færd med at kaste den forrige opsats, fordi en kastestang fra denne blev viklet ind i tovet og hang i det under dens hals.
Fordi der var frigang imellem tovet og halsen, generede tovet tilsyneladende ikke bukken, der var normalt udviklet, og havde – set med menneskeøjne – en helt normal adfærd.
Med tovet om halsen blev den set og videofilmet med mobiltelefon første gang i vinteren 2021, og på det tidspunkt var tovet af hamp så langt, at bukken slæbte det efter sig på jorden.
Mange beboere frygtede med rette, at bukken kunne blive kvalt, hvis tovværket kom til at sidde fast, og bukken følgelig ville forsøge at vriste sig fri.
Bukken skiftede terrorium
Bukkens held var, at tovet var af hamp og ikke nylon, for havde det været af nylon, ville det ikke have kunnet slides på samme måde som et hampreb, og det må således formodes, at faren for, at bukken kunne være kvalt af tovet, ville have været større.
Da jeg så tovbukken første gang i foråret 2021, var tovet forkortet så meget af slitage, at det – når bukken stod i oprejst stilling – nåede ned til jorden.
Efter at have været i klinks med nabobukken kunne Tovbukken gå i enrum for at esse. I tovet under dens hals ses kastestangen fra dens forrige opsats. Bukken fik formentlig tovet om halsen under kastningen af stangen.
I den tyndere sommerpels gled tovet ned ad halsen og kunne næsten kun ses på enden af tovet og den vedhæftede kastestang, hvilket indikerer, at tovet ikke har været til væsentlig gene for bukken.
I 2021 blev Tovbukken, som den blev kaldt, territoriehævdende og havde territorium i nogle haver og en del af engen og rørskæret på østsiden af sommerhusområdet orienteret imod Gavnø.
Når jeg var på fotopyrsch på stedet, så jeg ofte Tovbukken, og har taget mange fotos af den.
Tovbukkens territorium stødte op til et territorium, der hævdedes af en buk med en brækket forsprosse på højre stang og en brækket bagsprosse på venstre stang. Den og tovbukken kom ofte i karambolage med hinanden, når de begge essede på engen.
Fordi Tovbukken åbenbart var utilfreds med at blive angrebet hver gang, den viste sig på engen, forlod den sit territorium på den østlige eng og søgte i foråret 2022 ind i midten af sommerhusområdet og stod i et par haver og på et bredt brandbælte.
Det lykkedes mig ikke at få den at se i de nye omgivelser, men sidst i brunsten i 2022 fik jeg af John at vide, at Tovbukken var død.
En beboer havde set den stå op af en hæk, og til ham havde beskrevet, at den så ”underlig” ud.
Jeg vil gætte på, at den må have set underlig ud, fordi den antagelig må være blevet stanget af en anden buk i maven eller lungen, og bukken døde af dette, men dens død er ligeså mystisk som, hvordan den fik tovet om halsen.
Læs mere om BUKKEJAGT
Bukken lå død i en sommerhushave, og fordi den var gået i forrådnelse og lugtede fælt, havde ingen lyst til at undersøge ådslet, der blev bortskaffet i rørskoven, og der gættes på, at den ikke har fået lov til at ligge ret længe, før rævene har taget sig af resterne af den sagnomspundne buk.
