Hele tre gange har Morten Lykke Kjær – som den måske eneste nogensinde – mærket det spirerende lakseeventyr i Nordjylland

Tre gange nordjysk lakseeventyr

Af Redaktionen

Nordjylland er blandt lystfiskere kendt for mange og meget alsidige fiskemuligheder, men laks i nordjyske vandløb er ikke noget, der normalt hører til blandt nordjyske fiskeoplevelser.

De mange vandløb er helt domineret af bæk- og havørreder, men i 2022 kunne Miljøstyrelsen – for første gang – konstatere lakseyngel i et nordjysk vandløb.

Læs mere:

Nyt lakseeventyr i Nordjylland?

Det er dog ikke første gang, at lystfiskerne i Ryå-systemet konstaterer laks. Det kan Morten Lykke Kjær berette om. Ikke kun en, men hele gange har han landet laks langs et nordjysk vandløb, da han i de sidste to år har fanget i alt tre laks i Ryå …

Laks i pausen

Første gang fiskelykken slog ned var en overskyet efterårsdag, hvor Morten Lykke Kjær havde besluttet sig for at tage en pause fra sine daglige gøremål for at prøve lykken ved Ryå.

– Hvorfor ikke tage fem minutters pause?” Fiskegrejet er jo allerede i bilen, tænkte han …

Denne impulsive indskydelse skulle vise sig at blive en beslutning, som han sent vil glemme …

– Uden nogen større forberedelser og uden at have taget hensyn til min påklædning, gik jeg ned til åen med en simpel prop og en orm – uden landingsnet.

– Jeg begyndte at kaste i håb om at fange en ørred, men jeg var bestemt ikke forberedt på det, som skulle ske.

– Efter et par kast og et par minutters fiskeri, kunne jeg se noget stort tage ormen.

– Først troede jeg, det var en stor brasen, men anden gang fisken gik efter ormen, kunne jeg se, at det var noget langt større, fortæller Morten Lykke Kjær, der ikke var klar over, at han snart skulle stå overfor en udfordring, han ikke var forberedt på.

Der er mange muligheder for at fange f.eks. havørreder i nordjyske vandløb, men laks hører til de absolutte undtagelser, men noget tyder på, at dette kan høre fortiden til, da Miljøstyrelsen for første gang har konstateret yngel efter en selvproducerende bestand i Ryå-systemet

 

– Efter mit tredje kast gled proppen hen over det sted, hvor fisken var set, og i et pludseligt hug forsvandt proppen under overfladen.

– Jeg gav instinktivt modhug og mærkede øjeblikkeligt, at jeg havde kroget en stor fisk. Det var her, det gik op for mig, at jeg var uden net. Panikken bredte sig, men heldigvis var jeg ikke alene ved åen.

– Kim G., en venlig fisker, som var kommet for at kigge, rådede mig til at tage det roligt. Han havde også været vidne til hele dramaet og var fast besluttet på at hjælpe mig. Jeg spurgte ham, om han havde et net, men svaret var desværre nej.

– Jeg gav min telefon til Kim og bad ham om at filme, da chancerne for at fange en laks på disse breddegrader er sjælden. Især med publikum som vidner. (se video nederst i denne opdatering)

Heldigvis lykkedes det mig at lande fisken sikkert, og uden et net. Det viste sig at være en pragtfuld laks på imponerende 65 centimeter, fanget midt i åen med en simpel prop og en orm.

– Denne uforglemmelige oplevelse mindede mig om, hvorfor fiskeri i Nordjylland er så spændende. Man ved aldrig, hvad der venter under overfladen, og det er netop det, der gør det til en passion for mange af os. Så næste gang du overvejer at tage en kort pause og kaste snøren ud, kan det være værd at huske på, at de bedste fiskerihistorier ofte skabes i de mest uventede øjeblikke.

Morten Lykke Kjærs nordjyske eventyr 2023 sluttede dog ikke med billedet herunder …

Læs mere under foto:

netnatur.dk/FISKERI

 

Senere på sæsonen var Morten Lykke Kjær atter ved åen …

– Efter to timer uden at mærke så meget som et eneste hug, var jeg ved at indse, at en god dag ved åen ikke altid er en dag med fisk på krogen …

– Jeg var på vej tilbage til det sted, hvor jeg havde fanget den første laks, da min mobilalarm begyndte at ringe. Tiden til at køre hjem, var kommet, men noget fangede mit opmærksomhed – cirka midt i åen, hvor en fisk ringede i overfladen.

 

– Jeg besluttede mig for at tage chancen og prøve et sidste kast, inden jeg vendte hjemad.

Mit sidste kast til blev til cirka 20 og pludselig kunne jeg mærke en tung fisk gå til agnen …

– For at gøre en lang historie kort, viste det sig at være endnu en laks … Denne gang en stærk hanlaks, der målte 56 centimeter.

Også denne taget på pålidelige prop og orm …

 

Efter et hurtigt billede blev flotte han-laks atter sat fri …

Morten Lykke Kjær har senere erfaret, at han er den eneste, som har fanget laks i Ryå i 2023. Og som en ret bemærkelsesværdig tillægs-information fortæller han, at begge laks er fanget stort set samme sted – og indenfor 40-50 meter af åen.

Også en hanlaks på 67.5 centimeter, som han fangede i 2022, er taget indenfor samme afmålte strækning.

Og når vi nu er ved tilføjelserne, bør det naturligvis nævnes, at Kim G., – der assisterede Morten Lykke Kjær under landingen beskrevet henover – , i 2022 noterede sig med en flue-fanget laks i Ryå på imponerende ni kilo.

 

Sportsfiskeri

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version