Ifølge en rigsjagtlov fra 1934 blev alle jægere i Nazi-Tyskland tvungent til at være medlem af jagtforeningen ”Reichsbund Deutsche Jägershaft”
Tyskere tvunget til at være medlem af en jagtforening.
I nazitiden fra 1933-1945 blev alle dele af det tyske samfund nazificeret, og ifølge en rigsjagtlov fra 1934 var det tvungent for indehavere af jagttegn at være medlem af ”Reichsbund Deutsche Jägershaft”, men jøder var uønskede. Vildtbestandene gik frem under nazisterne, men de sejrende magter opløste Reichsbund Deutsche Jägerschaft i 1945 som led i afnazificeringen af Tyskland, og Deutsches Jagdverband, der stadig består, tog over.
Tekst: Henning Kørvel
Historisk set kendes tvungent medlemskab af en jagtforening i Europa kun i Tyskland, mens nazisterne sad enevældigt på magten.
Efter rigsjagtloven af 3. juli 1934, der var Tysklands første jagtlov for hele riget, blev alle hidtidige jagtorganisationer opløst, og det blev tvungent for tyske indehavere af jagttegn at være medlem af ”Reichsbund Deutsche Jägerschaft”, der blev leder af reichsjägermeister Herman Göring (12. januar 1893 – 15. oktober 1946). Göring blev ved ”Nürnberg-processen” dømt til døden for krigsforbrydelser, men snød bødlen ved at tage en cyankaliumpille natten før henrettelsen.
LÆS mere om Jagt i Nazi-Tyskland
Fordi nazisterne principielt havde afskaffet demokrati, havde Reichsbund Deutsche Jägerschaft ingen valgte bestyrelsesmedlemmer. Forbundet blev styret efter ”führerprincippet”. Embedsmænd blev således udpeget af forbundets administrative leder Walther von Keudell, og oberstjägermeister Ulrich Scherping var forbundets administrerende direktør.
Reichsbund Deutsches Jägerschaft havde tre overordnede mål at arbejde for:
- Uddanne jagtudøverne til en etisk jagtkultur. En tvungen jagtprøve blev indført.
- Bevare vildtbestandene uændret intakt til gavn for fremtidige generationer.
- Jøder blev udelukket fra medlemskab af Reichsbund Deutsche Jägerschaft, selv om de både ejede jagtarealer og var fuldbefarne, dygtige jægere.
Reichsbund Deutsche Jägerschaft blev organiseret i en række ”Jagdgau”, der blev ledet af en gaujägermeister. Gau var en middelalderlig betegnelse for et område som for eksempel et amt. Nazistpartiet – NSDAP – brugte ordet gau for administrative områder, som blev ledet af en gauleiter (regional partileder).
I hver jagtkreds var der en række ”hegering” (vildtreservater under en hegeringsleiter (vildtforvaltningsleder).
Nogle tyske delstater havde en landjæger, der var overordnede i forhold til gaujägermeisterne. Hvert gau bestod af et varierende antal jagtkredse under en kreisjägermeister.
Desuden hørte ”Institut für Jagdkunde” (jagtforskningsinstituttet og Deutsche Versuchsanstalt for Handfeuerwaffen” (Forsøgsinstituttet for Håndvåben under Reichsbund Deutsche Jägerschaft.
Med den nationale jagtlov og Reichsbund Deutsche Jägerschaft indførtes jagtprøve med tilhørende jægereksamen, æresdomstole og vildtforvaltningsplanlægning, hvilket resulterede i en mærkbart forbedret vildtbestand.
To måneder efter Østrigs befrielse i 1945 blev landets nationale jagtlov, der havde været i kraft indtil ”Anschluss” i 1938 genindført som østrigsk jagtlovgivning.
De sejrende magter opløste som et led i afnazificeringen af Tyskland Reichsbund Deutsche Jägerschaft 12. oktober 1945, og forbundets ejendomme blev beslaglagt.
Herefter opstod den demokratiske jagtorganisation ”Deutsches Jagdverband” – DJV. Ud af de 403.420 personer, der havde tysk jagttegn i 2020, var 252.548 medlem af Deutsches Jagdverband, hvilket er en højere organisationsprocent end den danske.
Herman Göring var Reichsjägermeister, og som ministerpræsident i Preussen var han herudover Landesjägermeister i den tyske delstat.
LÆS flere JAGTHISTORISKE ARTIKLER
