Ud over beskæring af træer og buske i remiserne kan man også sagtens plante, når jorden er til at arbejde i

Af Peter Thisted

Det er langt bedre at plante i efteråret og gennem vinterperioden, når jorden er til at arbejde med.

Træer og buske som kommer i jorden i denne periode, har bedre overlevelseschancer, end når de plantes i foråret.

Et gammelt råd siger, at om sommeren gror planterne over jorden, og i vinterperioden under jorden.

Med andre ord har planterne haft bedre tid til at fæstne sig gennem vinteren, og kan således meget bedre klare f.eks. en forårstørke.

Beskæring

Ud over plantning er det også en god idé netop nu at gå en runde med grensaksen og saven.

Mange træer har godt af at blive beskåret, så de igen bliver tættere i bunden, og således yde bedre læ og beskyttelse for vildtet. Samtidigt vil vildtet elske alle de nye skud.

Grantræer kan med fordel topkappes i en højde på 1,5-2 meter, så de forbliver tætte og lægivende i bunden.

Du skal naturligvis være forsigtig med, hvad du beskærer af løvtræer – ikke alle træer tåler beskæring. For eksempel skal du ikke beskære bøg, birk og ahorn (løn), hvorimod både eg, el, tjørn, slåen og mirabel sagtens tåler beskæring. Selv efter en fældning (stævning) vil de skyde igen fra støddet.

pt@netnatur.dk

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version