Udsætning af ørreder: Fortidens synder skræmmer stadig

Indtil for godt 20 år siden foretog man mange steder i Danmark forsøg på ophjælpning af lokale ørredbestande. Dette skete ved at udsætte ørreder fra deciderede dambrugsstammer, det vil sige fisk avlet i fangenskab i mange generationer.

På trods af massive udsætninger klarede disse ørreder sig generelt dårligt. Men en voksende forståelse af problemer med genetisk forurening overgik man til kun at anvende afkom fra lokale vilde bestande, såkaldt støtteopdræt, til at producere ørreder til udsætninger.

Men skaden var sket: På trods af generelt dårlig overlevelse hos dambrugsfiskene, havde de massive udsætninger betydet, at genprofilerne hos de vilde bestande mange steder var blevet en blanding af generne fra de oprindelige, vilde fisk, og generne fra de udsatte dambrugsstammer. Det skete, fordi dambrugsfiskene blandedes og fik afkom med de vilde fisk på gydepladserne.

Nutidens ørredbestande slæber derfor flere steder stadig rundt på ’genetisk forurening’ fra dambrugsstammerne.

Men betyder det noget for fiskene i naturen, om de er genetisk ’rene’ vildfisk, eller ’dambrugs-forurenede’?

Det har forskere fra DTU Aqua undersøgt i samarbejde med forskere fra Havforskningsinstituttet i Bergen, og resultaterne er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Evolutionary Applications.

Hovedforfatter på artiklen seniorforsker i fiskegenetik, Dorte Bekkevold, siger:

”Vi tog udgangspunkt i ørreder fra Varde Å, hvor vi vidste fra undersøgelser foretaget kort efter dambrugs-udsætningerne stoppede, at den vilde bestand generelt havde haft en betydelig genetisk forurening fra dambrugsfiskene. Da forsøget startede i 2012 forventede vi derfor at kunne finde opgangsfisk med varierende grad af genetisk forurening.”

46 opgangsfisk fra Varde Å blev indsamlet ved elfiskeri og sendt til Danmarks Center for Vildlaks, hvor de blev strøget og der blev produceret 22 familiekryds, der varierede i grad af ’genetisk forurening’.

Familiekrydsene repræsenterede hele spektret fra genetisk ’rene’ oprindelige Varde-fisk, over forskellige grader af genetisk forurening, til afkom fra ’rene’ dambrugsstamme-fisk.

Den klækkemodne yngel blev herefter i samarbejde med norske forskere ved Havforskningsinstituttet fragtet til et norsk forsøgsanlæg. Her kunne man over de følgende år måle fiskenes vækst, overlevelse og kønsmodning under eksperimentelle forhold.

Resultaterne kunne så sammenlignes for de familiekryds, der repræsenterede de genetisk oprindelige ’rene’ Varde-ørreder, med kryds, der repræsenterede Varde-ørreder, der var naturligt produceret, men stadig rummede en grad af genetisk forurening.

Resultaterne viste tydeligt, at yngel fra dambrugsfisk og genetisk forurenede fisk voksede langt hurtigere end familierne fra genetisk ’rene’ Varde-ørreder.

Yngel med ca. 50 % dambrugs-gener voksede således i snit 70 % hurtigere end ’rene’ Varde-fisk, og selv blandt familier med relativt lille input af dambrugs-gener var væksten signifikant højere, end for de ’rene’ Varde-ørreder.

Selvom forsøgene blev foretaget under kontrollerede forhold i et opdrætsanlæg, og ikke ude i vandløbet i ørredens naturlige miljø, viser resultaterne, at det har en betydning for de enkelte fisks livshistorie, hvad deres genetiske sammensætning består af.

I forhold til de genetisk oprindelige fisk, der gennem tusindvis af år er tilpasset livet i Varde Å og Vadehavsregionen, ser det ud til at dambrugsstammerne kommer med en genetik, der giver afvigende livshistorie-træk, hvilket formodentlig er en af årsagerne til, at de ikke slår an på den lange bane.

Koordinator for projektet, prof. Einar Eg Nielsen udtaler:

”Vi har længe vidst, at vilde oprindelige laksefisk kan blive genetisk forurenet af dambrugsfisk, der generelt klarer sig dårligere i naturen. Men her er vi faktisk i stand til at identificere et specifikt træk, der afviger mellem rene vildfisk og fisk med selv en lille andel af ”dambrugsgener”.

Måske skulle man tro at hurtig vækst er en fordel i naturen, men hurtig vækst er ofte forbundet med mere aggressiv og mindre sky adfærd og dermed større risiko for at blive spist. Så de vilde fisk har sandsynligvis gennem tilpasning fundet en balance mellem vækst og overlevelse.”

Der mangler stadig viden, om ørreder med små rester af dambrugs-gener generelt klarer sig dårligere end de genetisk ’rene’ ørreder, men man ved, at de genetiske spor af dambrugsstammerne gradvist forsvinder mere og mere, når bestandene ikke længere tilføres udsatte dambrugsfisk.

Dette kunne skyldes en højere dødelighed blandt fisk med dambrugsgener. Med den nye viden er forskerne kommet nærmere en forståelse af, hvorfor udsætninger med ikke-oprindelige fisk generelt er en ikke-bæredygtig løsning for at forbedre vores fiskebestande

KLIK OG LÆS MERE

KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker.
Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhold