Henning Kørvel mener ikke det er for sent at ændre et nej … til et ja til fortsat udsætning af gråænder, da han mener virkeligheden har ændret sig siden udsætningsforliget

Udsætningsforliget må revurderes

Fordi dansk landbrug vil få hårdt brug for alle jagtindtægter, og det således vil kunne være nødvendigt at kunne udsætte gråænder, når og hvis SMV-regeringen indfører en CO2-afgift, vil det være tudedumt at bibeholde udsætningsforliget, hvorefter udsætning af gråænder til jagt udfases om fem år, og fasaner kan udsættes i endnu 10 år. Derfor må Vildtforvaltningsrådet anstændigvis kalde udsætningsforliget tilbage for at kunne revurdere det, og det vil ikke være for sent for jægerforbundet at ændre et nej til ja til fortsat udsætning af gråænder sammen med Landbrug & Fødevarer og Dansk Skovforening.
Læserbreve, der ønskes optaget på netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk

Synspunkt: Henning Kørvel

Fordi SMV-regeringens planlagte CO2-afgift for landbruget var ukendt, da Vildtforvaltningsrådet traf den fatale beslutning om udfasning af udsætning af gråænder om fem år, og fasanudsætning fik endnu 10 år, bør Vildtforvaltningsrådet kalde ”udsætningsforliget” tilbage og revurdere det.

Dette fordi afgiften vil ændre landbrugets fremtidige indtjening radikalt, og landbruget således bliver nødt til at satse mere end i dag på at få indtægt på dels afvikling af jagt og dels jagtudlejning, og således får behov for fremtidigt at kunne udsætte både gråænder og fasaner.

Landbrugets vilkår vil med andre ord ændre sig drastisk, efter at Vildtforvaltningsrådet valgte at indstille til miljøministeren, at udsætning af gråænder udfases om fem år.

Det vil derfor være rivende forkert at lade forliget stå ved magt for blot at tilfredsstille Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Dyrenes Beskyttelse (DB).

Ingen ved i dag, om SMV-regeringen vil lægge sig fast på den høje afgift på 750 kroner pr. ton udledt CO2, eller det bliver den lave afgift på 150 kroner pr. ton CO2, men et synes uomgængeligt:

Der vil komme en afgift, og den spås at ville koste mange landmænd landmandsgeringen, og dertil kommer tab af landbrugsrelaterede jobs på slagterier, mejerier, maskinforhandlere og maskinstationer, samt andre leverandører.

LÆS flere LÆSERBREVE på netnatur.dk/LAESERBREV

 

Henning Kørvel mener udsætningsforliget bør trækkes tilbage og revurderes, da virkeligheden for en række private jordbesiddere ser anderledes ud end den gjorde, da forliget i Vildtforvaltningsrådet blev indgået.

 

SMV-regeringen vover ikke selv tage skraldet for afgiften, men tager gidsler – ”Treparten” – med deltagelse af Dansk Metal og Danmarks Naturfredningsforening, som skal give regeringen et bud på, hvilken afgift de foretrækker.

Goddaw do!

Man bør i den forbindelse have i tankerne, at Danmarks Naturfredningsforening i sin tid gik imod Storebæltsbroen og Øresundsbroen, men mon de tager robåd over de to farvande?

Næppe, de er ”på papiret” imod, og suser naturligvis selv over broerne, og det kan således udledes, at moral er godt, men dobbeltmoral dobbelt så godt.

Gidsel i afgiftspolitik 

Et analyseinstitut har lavet en analyse af danskernes holdning til en CO2-afgift, og ikke overraskende er folk i København, Odense, Århus og Aalborg stemt for en CO2-afgift, fordi de er revnende ligeglade med landbruget og fejlagtigt tror, at den mad, de spiser, daler ned fra himlen, mens landbefolkningen i Danmark sammen med Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne er mere jordnære, og ønsker CO2-afgiften hen, hvor pebret gror.

Der er dog ingen tvivl om, at SMV-regeringen vil lytte mere til de store byers holdning end landbefolkningens, for storbyernes befolkning er jo overvejende Socialdemokrater, mens andre igen stemmer på partier til venstre for Socialdemokratiet.

Hvis det ikke forholdt sig sådan, ville Enhedslisten jo ikke have haft 25% af stemmerne i København, der således er underkastet dette partis politik, hvilket bl.a. ses på de kaotiske parkeringsforhold i hovedstaden, modstanden imod Lynetteholm, og partiet ikke vil have flere indbyggere i København. For bare at nævne nogle få af partiets mærkesager.

Fasaner må udsættes til jagt i endnu 10 år, hvis det står til Vildtforvaltningsrådet. Herefter skal fasanjagtens fremtid genovervejes i rådet.

 

Jeg ved ikke, om her skal les eller grædes, men pinagtigt er det, at Dansk Metal, men derimod ikke Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet, der står til at miste arbejdspladser på slagterier og mejerier, når Danmark med et CO2-udslip på kun 0,3% som det eneste land i verden indfører en CO2-afgift, deltager i afgiftsfesten i Treparten.

Man får en stærk mistanke om, at det er ”båndet” imellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen, der tæller, og ikke sagligheden, hvis der overhovedet findes saglighed i, at Danmark som den mindste udleder af drivhusgas overhovedet vil indføre en CO2-afgift som det eneste land i verden.

At det højeste trin i afgiften vil tilfredsstille Danmarks Naturfredningsforening, siger sig selv, for før Maria Reumert Gjerding blev præsident for DN, var hun miljøordfører for det det yderliggående parti, Enhedslisten.

Hun vil som det parti, hun er en del af, gå ind for den høje afgift, som vil lægge dansk landbrug ned på stribe.

I lighed med sit parti kan hun ikke lide hverken privatejede virksomheder (landbrug) eller privatbiler. Landbruget skal derfor afgiftbelægges, og det bliver det med Treparten som gidsel.

Bagefter må man så håbe på, at de der brændende ønsker sig CO2-afgift, klager højlydt, når de ser, at fødevarepriserne vil stige voldsomt, når danske mejerier og slagterier ikke længere kan dække de danske forbrugeres behov, og kød og mejerivarer skal importeres fra udlandet, hvor det ikke bliver produceret bare halvt så bæredygtigt som i Danmark.

CO2-afgift forståelig, hvis den kom fra EU

Det vil nok være utopi at håbe på, at den resterende del af det stærkt amputerede Venstre og Demokraterne vil komme til fornuft og træde ud af CO2-afgiften og lade Socialdemokratiet selv tage skraldet for indførelsen af denne, eller lade den falde og lide et mega prestigetab.

Danmark har det mest frugtbare landbrugsjord i verden, og danske landmænd der er verdens dygtigste og mest innovative, har allerede leveret på udledning af mindre CO2, så dansk landbrug i dag er verdens mest effektive og bæredygtige. Innovationen fortsætter, og den teknologiske udvikling skal vel også have en chance for at hjælpe landbruget med reducere udledningen af CO2, eller er det uden betydning?

Jeg ville være forstående, hvis EU smed en CO2-afgift i hovedet på alle landmænd i EU, og de således blev ”straffet” kollektivt, men at Danmark går enegang i EU og verden som helhed for at inspirere andre lande til noget lignende, når atmosfæren som alle leder CO2 op i, er et fællesanliggende for hele verden, er den danske holdning ynkelig. Og ynkeligt og pinligt er det at høre allehånde ”eksperter” tale for og imod en afgift, men mest for.

Jeg mistænker regeringen for, at den under dække af, at det er den grønne omstilling, der er målet, drejer sig om at score millioner af kroner på CO2-afgiften, men den jo ikke gavner verdens samlede CO2-udslip en disse, for skulle det batte, så skulle afgiften først og fremmest indføres hos de store CO2-udledere: Indien, USA, Kina og Rusland, men her kommer der ikke afgift, men derimod kun i Danmark, hvor CO2-udledningen andrager kun 0,3% af verdens samlede udledning af drivhusgasser, hvilket får en dansk afgift til at fremstå som det, den er: En dråbe i havet.

Selv om vi i Danmark i forvejen har verdens hårdeste skattetryk, er alle partier i Folketinget med undtagelse af Danmarksdemokraterne enige i, at skatteskruen skal strammes endnu mere, når blot det ikke går ud over dem selv, men derimod rammer landbruget hårdt, og mange bliver tvunget til at opgive deres erhverv og måske Danmark for eventuelt at etablere sig i Polen eller et andet land i Østeuropa, hvor de ikke bliver straffet for at udføre deres erhverv.

Al form for udsætning af ænder til jagt bør lukkes ned om fem år, mener Vildtforvaltningsrådet.

 

Vildtforvaltningsrådets revurdering af udsætningsforliget vil kunne give Danmarks Jægerforbund en tiltrængt mulighed for at genvurdere sin fatale beslutning, fordi forbundet valgte at tilslutte sig udfasning af udsætning af gråænder sammen med ornitologer, naturfredningsforeningen og Dyrenes Beskyttelse, mens kun Landbrug & Fødevarer og Dansk Skovforening gik imod.

Det ville have set godt og rigtigt ud, hvis jægerforbundet – som i henhold til navnet er en forening for jagtudøvere, havde forstået alvoren i et forbud imod udsætning af gråænder til jagt, og derfor havde stået last og brast med Landbrug & Fødevarer og Dansk Skovforening i modstanden imod et forbud.

Udsætningsforbud en glidebane

Forbuddet imod udsætning af gråænder til jagt er nemlig en glidebane, der vil gribe andre vildtarter og jagtformer med sig, og der på sigt således kun vil være hjortevildtjagt og regulering af nogle få skadevoldende gæs, ringduer og invasive arter tilbage. Jægerforbundet har jo demonstreret, at man kan tage af jagten fra jagtudøverne uden indsigelser, og forbundets slogan ”God jagt i generationer” klinger derfor noget hult.

Dansk Skovforeningens formand, Peter A. Busck, har om jægerforbundets formand sagt, at når han åbner munden, lyder han som Dansk Ornitologisk Forening. Med sin støtte til udsætningsforbuddet om fem år deler jægerforbundets formand i hvert fald ornitologernes og naturfredningsforeningens holdning, hvilket vil vise sig at være fatalt for ikke kun danske jagtudøvere, men også for jægerforbundet.

Hvis Kristian Raunkjær (formand fra 1992-2006) i dag havde været formand for jægerforbundet, tør jeg godt tillægge ham, at det så ville have set væsentlig anderledes ud, og han naturligvis ville have modsat sig et udsætningsforbud sammen med Landbrug & Fødevarer og Dansk Skovforening.

 

Som uddannet herregårdsjæger havde Raunkjær tæft for sit kald, og han ville have været bevidst om, at et forbud imod udsætning af gråænder er en glidebane, som man for alt i verden ikke skal betræde.

Men heller ikke for Danmarks Jægerforbund er det for sent at blive klogere, hvilket kan ske ved en revurdering af udsætningsforliget, og sammen med Landbrug & Fødevarer og Dansk Skovforening bør man sige ja til, at vi i Danmark fortsat skal kunne udsætte gråænder til jagt.

I sidste ende bliver det dog miljøministeren (embedsmandsværket), der skal trække en streg i sandet.

Jeg har dog en tro på, at miljøministeren trods alt vil kunne indse, at DOF, DN og Dyrenes Beskyttelse har en dårlig sag, og han – om ikke andet – vil hæve størrelsen af vandhuller, som der kan udsættes gråænder i og hæve arealenheden pr. udsat and, således at der fortsat kan udsættes gråænder til jagt i Danmark.

Alt andet er simpelthen tude dumt …

Læserbreve, der ønskes optaget på netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk

LÆS mere på netnatur.dk/LÆSERBREVE

KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker. Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhol

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version