CIC’s europæiske trofæopmålingssystem er grundlagt på en formel til opmåling af kronhjortegevirer, som den ungarske jagtjournalist Herbert Nadler opfandt i 1925
Europæisk trofæmåling
CIC’s europæiske trofæopmålingssystem er rettelig opfundet på basis af en formel til opmåling af kronhjortegevirer, som den ungarske jagtjournalist Herbert Nadler opfandt i 1925. CIC videreudviklede formlen på den internationale jagtudstilling i Berlin i 1937, og her blev også formlen til opmåling af råbukopsatser til, og der blev fastsat medaljekrav til både råbukopsatser og kronhjortegevirer. I Danmark opmåles jagttrofæer bl.a. af Nordisk Safari Klub, Danmarks Jægerforbund og Trofæmåling.dk (Sten Breith), men en samlet oversigt over opmålte jagttrofæer er en mangelvare.
Tekst: Henning Kørvel
Da trofæmåling blev indledt i Europa i første halvdel af 1900-tallet, var formålet med den at give jagtverdenen en ide om, hvorvidt afskydningen af trofæbærende vildt var på det rigtige spor. Men den drejning, som trofæmåling har taget siden hen, og foregår på i dag, strider imod det oprindelige koncept og er således ødelæggende for anstændig trofæjagt, fordi trofævildt ofte jages kun for medaljernes skyld. Prøv at se gruppen, Medaljebukke på Facebook.
Før CIC’s opmålingsformler for europæiske trofæbærende vildt opstod for først kronhjortes vedkommende i 1925, ved vi ikke noget om, hvordan jagttrofæer blev bedømt, men et gæt er, at den alene har været visuel, indtil den ungarske jagtjournalist Herbert Nadler i 1925 opfandt en formel til opmåling af kronhjortegevirer.
Formlen blev videreudviklet af det internationale jagtråd, CIC, på den internationale jagtudstilling i Berlin i 1937. Ved den lejlighed blev også formlen til opmåling af råbukopsatser fastlagt, og ved trofæudstillingen i 1937 var det første gang overhovedet, at begrebet, CIC-formel, blev anvendt. Hidtil havde jægere, der fik opmålt kronhjorte, omtalt formlen som Nadler-punkt”.
Skiftende medaljekrav til råbukopsatser
Ved jagtudstillingen i Berlin i 1937 blev der fastsat medaljekrav til kronhjortegevirer og råbukopsatser, og med baggrund i tyske erfaringer blev kravet til guldmedalje fastsat til 140 point, sølvmedalje 130 point og bronzemedalje 120 point. Men det er dog sært, at der skulle 140 point til guldmedalje, fordi det ikke matcher tyske bukke, men ligger i overkanten af landets generelle niveau for råbukopsatser.
Ved jagtudstillingen i Düsseldorf i 1954 blev kravet til guldmedalje sat ned til 130 point, sølvmedalje 115 point og bronzemedalje 105 point. Ved jagtudstillingen i München i 1963 blev kravet til guldmedalje sat ned til 115 point, sølvmedalje 105 point og bronzemedalje 95 point, men ved jagtudstillingen i Budapest i 1971 blev kravet til guldmedalje atter hævet til 130 point, sølvmedalje 115 point og bronzemedalje 105 point.
Disse krav gælder fortsat, og de matcher i rimelig grad europæiske råbukopsatser, men på den lokale jagtudstilling i Bramming i 1980 blev kravet til guldmedalje ikke desto mindre sat ned til 125 point, mens kravet til sølv- og bronzemedalje blev bibeholdt uændret med henholdsvis 115 og 105 point, men fordi kravene var knyttet til en lokal udstilling, så bortfaldt de ved udstillingens afslutning.’
Den ungarske jagtjournalist Herbert Nadler lagde med sin formel til opmåling af kronhjortegevirer grunden til CIC’s opmålingssystem, der blev udviklet på den internationale jagtudstilling i Berlin i 1937.
Herhjemme blev trofæmåling indledt og varetaget af Gregers greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille, og i 1950 gav han stafetten videre til Vildtbiologisk Station. Fra 1950-1965 blev opmålingen udført af Kai Ulfkjær, og i 1965 tog Finn Kristoffersen – ”Stoffer” – over.
I 1960-erne blev der opmålt i størrelsesordenen 100 råbukopsatser årligt, og i hæftet ”Dansk Vildtforskning” orienterede Vildtbiologisk Station om opmålingen året forinden.
I 1981 udgav Vildtbiologisk Station publikationen ”Danske råbukopsatser 1966-1977” (hæfte 31). Materialet, der er bearbejdet af cand. Scient. Johnny Lund Jeppesen, omfatter 2.226 opsatser.
I 1980-erne blev opmålingen af danske jagttrofæer overtaget af vildtkonsulenterne, mens Nordisk Safari Klub opmålte udenlandske jagttrofæer. Ved dannelsen af Danmarks Jægerforbund i 1992 overgik opmålingen af danske jagttrofæer til jægerforbundet.
I 2021 fyrede Jægerforbundet imidlertid sin hidtidige trofæmåler, Fritz Heje Hansen og uddelegerede trofæmålingen på freelancebasis til Nordisk Safari Klub, mens Fritz Heje Hansen startede som selvstændig trofæmåler.
Samlet trofæoversigt en mangelvare
Sten Breith havde i mange år været trofæmåler for Nordisk Safari Klub, og opmålte både danske og udenlandske jagttrofæer, men da klubben ønskede at sprede opmålingen på flere hænder, takkede Breith af, og mens klubben har allieret sig med konservatorer som opmålere, så kører Sten Breith trofæmåling i sit eget firma: Trofæmåling.dk.
Fordi lysten til at få sine jagttrofæer opmålt er steget eksplosivt, og skydningen af et trofæ, som indrangeres i medaljeklasse ikke længere betragtes som en gevinst i naturens lotteri, men nærmest er selvfølgeligt, når man blot har ussel mammon nok, er det sørgeligt, at landets trofæmålere ikke kan finde sammen og enes om at udgive en fælles oversigt over opmålte trofæer.
Tidligere udgav Nordisk Safari Klub sine opmålingsresultater i tidsskriftet ”Trofæ”, men Danmarks Jægerforbund har aldrig offentliggjort sine opmålinger udover ”Bukkeopsatsernes Top-10” i majnummeret af ”Jæger”.
Herudover offentliggør Sten Breith sine opmålingsresultater på hjemmesiden, trofæmåling.dk, men fordi en samlet oversigt er et stort savn, får parterne hermed ideen til at tage en snak sammen og arbejde frem imod en samlet udgivelse af danske trofæmålinger. For overskuelighedens skyld bør oversigten kun omfatte bukkeopsatser, fordi råbukke er Europas mest udbredte trofævildt.
Det er lidt sært, at CIC først tog trofæmåling til sig ved jagtudstillingen i Berlin i 1937, for siden 1892 havde afrikanske og asiatiske jagttrofæer været opmålt efter Rowland Wards system, opfundet af konservator James Rowland Ward, (1848-1912), der i 1892 udgav den første udgave af ”Records of Big Game”, som siden hen er udkommet hvert fjerde år. Siden 2015 har rekordbogen været ejet og udgivet af Safari Press, USA.
Herudover har Safari Club International – SCI – udviklet sit eget opmålingssystem, og for kun nordamerikanske jagttrofæer findes yderligere et opmålingssystem: Boone & Crocket.
For nogle år siden begyndte SCI at opmåle bukkeopsatser, og klubben gjorde sort råbuk fra Nordtyskland til en underart, for hvilke opmålingsresultater oplistes særskilt, men fordi SCI’s opmålingssystem for råbukke er for optimistisk i forhold til CIC-systemet, er det fortrinsvis amerikanske jægere, der får opmålt råbukopsatser efter SCI’s koncept.
Fordi råbukke er det mest udbredte trofævildt i Europa, er der ikke overraskende opmålt flest råbukke i Europa.
Capra hispanica:
Mens Sten Breith endnu var opmåler for Nordisk Safari Klub opmålte han denne skotske råbuk, nedlagt af Henning Kørvel, til 112,60 CIC-point, der er en ”stor” bronzemedalje.
Bronzebuk:
Måleskema for spansk stenbuk, der har fået sølvmedalje. For stenbukke spiller alderen en rolle, fordi bukke får 1 point for hvert år over 10 år, og denne 12-årige buk har således fået to point for alderen.
LÆS også:
JAGTUDSTILLINGEN I BERLIN 1937
