Amerikansk skarvand er stadig forholdsvis sjælden i Danmark, men på trods af dette, er fuglen faktisk konstateret ynglende hos os

Af Redaktionen

Amerikansk skarveand er naturligt hjemmehørende i Nord- og Mellemamerika.

I 1940’erne blev den importeret som prydfugl til England. Herfra undslap arten og dannede vilde populationer.

Da populationen blev for stor, begyndte fuglen at sprede sig til andre steder i Europa blandt andet Danmark. I 2006/2007 blev der for første gang konstateret ynglende par i Danmark.

Udseende

Amerikansk skarveand er en lille andefugl med en længde på 35 til 43 centimeter. Den vejer 310-795 gram.

Hannens hals og krop er kastanjebrun.

Toppen af hovedet, nakken og halen er mørkebrun/sort. Dens kinder er hvide og næbbet lyseblåt. Hunnens krop og hals er brunmeleret.

Toppen af hovedet er mørkebrunt, mens nakke og kinder er hvidlig med en mørk linje. Hos hunnen er næbbet brunt.

Amerikansk skarvand
Amerikansk skarvand, han

Føde

Amerikansk skarveand lever af hvirvelløse smådyr, som de finder på bunden af søer og damme.

Levevis

Arten ses i søer, damme, vandløb og andre fugtige områder.

Yngletiden er fra april til august. De yngler først, når de er 1 år gamle.

Arten får normalt kun ét kuld pr. år (2-3 unger pr. hun pr. år), men der kan forekomme to kuld.

Amerikansk skarveand anses for at være en invasiv art og kan bekæmpes som skadevoldende vildt hele året.

Amerikansk skarveand er stadig relativ sjælden i Danmark.

Ved regulering kan den minimeres i antal således, at tilstedeværelse af fuglen er betinget af indvandring udefra.

Derfor opfordres jægere til at holde fokus på arten.

Kilde: Miljøstyrelsen

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version