Henning Kørvel mener ”Det er vigtigt at støtte SCI Denmark” og hævder at “SCI fører med flere hestehoveder” i forhold til mange andre organisationer
Velkommen i kampen
Synspunkt af Henning Kørvel
SCI Denmark, der er ny på jagtscenen i Danmark, har markeret sig på en simuleret klapjagt på fasaner, hvilket ikke kan være tilfældigt, men netop indvarsler, at organisationen bl.a. vil forsvare jagt på udsat vildt i Danmark, hvor venstreorienterede jagtmodstandere forsøger at gøre livet surt for jagtudøvere og godser bag industrijagt. Nok så vigtigt støtter SCI Denmark bæredygtig jagt overalt på kloden, og som noget meget essentielt bruges indsamlede penge ikke til høje gager til præsidenter, men derimod på vildt- og jagtbevarende initiativer. De fortjener alle ros, og et af dem der lyser op, handler om markhor – skruehornsgeden – i Pakistan, fordi en stor del af trofæafgiften går til de lokale menneskers finansiering af veje, skoler, elektrisk lys og andre vigtige ting. Et frisk pust, der lover godt for organisationens fremtid i Danmark.
”Det er vigtigt at støtte SCI Denmark, så vi med fakta og indsigt kan påvirke beslutningstagere og sikre fremtidige generationers mulighed for at jage i både Danmark og i udlandet”.
Sådan lyder det fra SCI Denmark, der er det ene af to chapters af Safari Club International (SCI) i Danmark. Og budskabet falder utvivlsomt i god jord hos mange danske jagtudøvere, der savner udmeldinger af netop denne art.
Chaptrets fremtid tegner derfor lovende, og til dette bidrager en simuleret fasanjagt, hvor fasaner var erstattet af lerduer.
Det er modigt af SCI Denmark at gå imod de ”frelste venstreorienterede” i deres felttog imod jagt på udsat vildt – fasaner, (gråænder og agerhøns) – til jagt i Danmark.
SCI fortjener al mulig ros for dette og for den måde, organisationen – verdens stærkeste – af sin art er strikket sammen på, og dens arbejdsmetoder.
Førsteprioriteten er nemlig ikke en højtbetalt præsident med frynsegoder og flest mulige højt gagerede ansatte med tvivlsomme arbejdsområder, men at det er interessen for sagen, der driver værket, og kun resultater, der netop sikrer jagtudøvelse overalt på kloden i fremtiden, som tæller. Det er det, som en jagtorganisation skal vurderes på, og ikke på ”skåltaler” på en årlig seance.
Den ulønnede præsident for SCI, der globalt har over 50.000 medlemmer, kan kun sidde på posten i to år. Så skal han ud af vagten, og erstattes af en ny person, som det således ikke er meningen, skal gro fast på taburetten.
Her har organisationer i Danmark noget at lære.
SCI fører med flere hestehoveder
Hvis man holder SCIs resultater op imod det danske jægerforbunds, så fører SCI med flere hestehoveder, fordi de penge som organisationer får ind på auktioner over jagtrejser, doneret af jagtrejsebranchen, netop ikke går til ansattes privatforbrug, men derimod til konkrete projekter rundt om i verden, hvor millioner af dollars investeres i tiltag, som jagtudøvere senere nyder godt af gennem bæredygtig trofæjagt.
Jeg vil fremhæve indsatsen i Pakistan, hvor lokalbefolkningen er gjort til direkte part i beskyttelsen af markhor – skruehornsgeden – fordi pakistanerne får andel i trofæafgiften på cirka en million kroner til drift af deres landsbyer, som de således har kunnet supplere med elektrisk, lys, vandforsyning, veje, skoler og undervisningsmateriel for de penge, som udenlandske trofæjægere betaler for afskydning af markhor.
Fordi markhor nu er blevet penge værd for lokalbefolkningen, fordi jagten på dem efterspørges af udenlandske trofæjægere, så vover ingen lokale mennesker at skyde en af disse ”til gryden”, hvilket også ville koste en hård fængselsstraf. De lokale vogter derimod nidkært over markhoren. Den er lig en indestående banksum, som de hvert år hæver renten af til fælles goder og infrastruktur.
Markhorprojektet er blot en af SCIs succeser, som fremhæves her, fordi den er så markant for organisationen, og står som en lysende stjerne for SCI, der gør jagtmodstanderne mundlamme, fordi de jo ikke kan argumentere plausibelt imod, at der skydes et beskedent antal markhor ud af bæredygtige bestande, der tidligere var truede mod, at de lokale beboere får en betydelig del af trofæafgiften til understøttelse af deres samfund og derfor beskytter markhorerne, fordi de er mange penge værd for dem.
En del af det overskud, som SCI Denmark genererer, skal endvidere gå til finansiering af en lobbyist i Bruxelles, der i bl.a. Europarlamentet skal arbejde for at beskytte jægernes rettigheder i både Danmark og på den internationale scene.
Sammenslutningen af europæiske jagtorganisationer, FACE, har allerede en fast mand på denne post. Mon ikke, at SCI Denmark kan hægte sig på denne i stedet for at skulle finansiere endnu en skandinavisk lobbyist i Bruxelles?
De penge, som man derved sparer, kan så bruges på andre tiltag til gavn for internationale jagtudøvere.
Fordi SCI Denmark har slået tonen an med simuleret klapjagt på fasaner, må man håbe, at organisationen vil være proaktiv for at bevare udsætning af vildt – fasaner, gråænder og agerhøns – til jagt i Danmark.
Det er nok muligt, at en stor operatør på Sydsjælland har overtrådt reglerne, og således har sat for mange ænder ud, men fordi regeringen jo ikke forbyder BMW i hele Danmark, fordi et par bøller kører hasarderet i dette bilmærke på Helsingørmotorvejen, bør andeudsætning ikke bandlyses, blot fordi nogle få overtræder reglerne. Det er synderne, der skal strafforfølges, men ikke andre lovlydige jagtudøvere.
Mange almindelige jægere, som netop er kernesegmentet i den danske jagtorganisation, har stor glæde af sætte nogle få ænder ud i deres andehuller, som agerer lokkeænder, og således fra afstikkere til søterritoriet har vilde ænder med sig tilbage, som skydes på træk.
Mon medlemmerne er bevidste om, at deres hovedorganisation vil have dette forbudt?
Sæt fokus mod råvildt og kronvildt
SCI Denmark bør desuden se på kronvildt og råvildt i Danmark. Afskydningen af råvildt er tæt på at være halveret i forhold til 2009-2010, uden at Miljøministerens rådgivende udvalg, Vildtforvaltningsrådet, foretager sig det fjerneste, men ”sidder på hænderne”.
SCI Denmark bør lægge pres på Miljøministeriet til at få gennemført en tilbundsgående undersøgelse for at finde ud af, hvad råvildt dør af i Danmark.
I populær tale bruger vi betegnelsen ”den fynske råvildtsyge”, fordi råvildtsygen opstod på Fyn i 2001, men hvad er den for en størrelse, og kan vi gøre noget for at reducere dens indhug i råvildtbestanden?
Samtidig kunne undersøgelsen afdække mistanken om, at svinegylle med indhold af kobber og zink, som gives til smågrise, for at de kan holde føden i sig, er årsagen til, at råvildt dør.
Jeg ved meget vel, at dødfundet råvildt undersøges for dette, og at symptomerne ikke er entydige, men derimod peger i forskellige retninger.
Et sidste emne, som SCI Denmark bør tage til sig, er jattiden for kronvildt, især for hjorte større end spidshjorte.
Vi har i Danmark nær aldrig set så mange ubegavede udspil som for kronvildt, hvor man både har foreslået arealbegrænsning, der er afvist flere gange, og adaptiv vildtforvaltning, som vi ikke skal have i Danmark, fordi det koster det hvide ud af øjnene, uden at vi får resultater, der svarer til omkostningerne ud af det, og det derimod er besværligt for også jagtudøverne.
SCI Denmark bør bakke synspunktet, at hjorte skal reguleres med jagttiden, op. Fjern brunstjagt. I Nordjylland og på Sjælland kan der godt skydes store kronhjorte fra 1. oktober til 15. november og fra 16. oktober til 30. november.
Hvorfor kan man ikke det i fx Midtjylland? Fordi nogle store godser siger, at de ikke kan ”styre hjortene” uden for brunsten, og de derfor vil have adgang til at kunne jage dem i netop denne periode, hvor store hjorte kun tænker på formering.
Overvej at foreslå, at godser får licens til undtagelsesvis at kunne jage i brunsten, og kronhjorte større end spidshjorte i resten af landet jages fra enten 1. eller 15/16. oktober og indtil enten 15. eller 30. november.
Hvis SCI Denmark spiller sine kort strategisk, så kan organisationen få stor indflydelse på jagt i ikke blot Danmark, men også udlandet, men det kræver prioritering af de emner, der skal bruges manpower på.
Velkommen i kampen.
