Børnesangen “Så går vi rundt om en enebærbusk”, er vist kendt af de fleste. Men hvad ved du egentligt om selve planten?
Af Redaktionen
Få planter kan overleve på steder, der jævnligt afgræsses af kvæg og får.
Der er dog ét træ, eller rettere en busk, der har formået at klarer sig under disse betingelser, og det er enebær.
Navnet “ene” har faktisk ikke noget med plantes frugter (bær) at gøre – på gammelt dansk betyder det nemlig slet og ret “brænde”.
I gamle dage brugte man de høje ener til både brænde og ikke mindst hegnspæle, da de er næsten uforgængelige på grund af det høje olieindhold i veddet.
Det er vores eneste hjemmehørende nåletræ, der har blot lidt udbredelse i Danmark ud over skovfyr. Vores tredie og i øvrigt mindst udbredte hjemhørende nåletræ er taks.
Når husdyrene græsser, skal de nok få mulen væk, når de ved et uheld bider i en ene. Den stikker nemlig. Derfor har ene også bredt sig på gamle græsningsområder som hedearealer og overdrev, og mange steder har de lavet et tæt krat, som er til stor gavn for både dyr og fugle.
I Silkeborg-området står nogle af de flotteste enebær i Grøndal i nordøst-kanten af Hårup Skov øst for Hårup Sande. Flere af disse er høje og ranke som sydens cypresser, og her kan man nok med rette tale om træer – tætte og buskede træer.
Både høje og flade
Ene er i cypres-familien og findes i mange forskellige former, fra høje som søjler til mere flade buske.
Vækstformen er øjensynlig arveligt bestemt, og derfor får man en udvælgelse af de former, der passer bedst til netop det område, hvor de har etableret sig.
Det er en meget lyskrævende plante, og bliver derfor let “skygget” bort, hvis der kommer anden bevoksning med træer.
Enen vokser meget langsomt, og kan blive flere hundrede år gammel. Den blomstrer først efter 15 til 20 år. Bærrene er tillige to år om at modne. Derfor kan man se både umodne og modne bær på én gang på samme busk.
Forskellige køn
Enebær er han- og hun-planter, og bestøvningen foregår med vindens hjælp. For at bringe pollen rundt kræves det, at buskene kommer op i vinden, så på læsteder bliver den dominerende enebærtype den høje, og på vindomsuste pladser vinder de lave og brede.
Der er dog yderlig en faktor, der påvirker højden, nemlig kønnet. Når pollen skal bringes fra han- til hunplante med vinden, er det nemmest at bringe det nedad. Derfor er høje, slanke ener oftest hanner og lave og runde er hunner.
Undersøgelser viser, at hannerne faktisk i gennemsnit er 25% højere end hunnerne.
Endelig har enebær den gode egenskab, at de giver en fortræffelig smag til retter med vildt og lammesteg. Hertil er de også gode til både gin og kryddersnaps.
Alene af den grund er det en god idé at opsøge enerne ude i hede- og skovarealerne.
Kilde: Miljøstyrelsen
