Det et populært blandt mange hundeejere at gå spor med hunden – men hvordan er reglerne i grunden for udlægning- og træning af spor i skovene?

Af Redaktionen

På Schweiss-sekretariatet får man undertiden spørgsmålet: ”Kan jeg uden forudgående aftale benytte statsskoven til sportræning?” og ”Må jeg uden forudgående aftale træne spor på veje og stier i private skove?”

Det korte svar til begge spørgsmål er, desværre, nej!

Begrundelsen findes bl.a. i en afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet fra 2001, som slår fast, at det ikke er lovligt at sportræne i offentlige skove uden ejerens tilladelse.

Følgende er baseret på:

Naturbeskyttelseslovens § 23 definerer adgangen til skovene; her slås det fast, at hvor man lovligt må færdes i private og offentlige skove, må man medbringe hund i snor.

Offentlige skove

I bekendtgørelse om offentlighedens adgang § 8 slås det fast, at man i offentlige ejede skove (eksempelvis statsskovene) må færdes udenfor veje og stier.

Der er således hjemmel til at færdes over alt i offentlige skove. Netop dette har gennem tiden ført til den fejlagtige antagelse, at man uden forudgående tilladelse kan træne sporarbejde i offentlige ejede skove.

Det følger af Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen § 15, at sportræning eller træning med dyr i øvrigt ikke er lovligt i skove, der ejes af staten, kommuner, Folkekirken samt offentlige stiftelser uden ejerens forudgående tilladelse.

Dette fremgår af Natur- og Miljøklagenævnet afgørelse fra 2001, at sporsøgning efter udlagt slæbespor må anses som træning af dyr og derfor omfattet af bestemmelsen i Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen § 15. ,

Private skove

I private skove er det tilladt at færdes ad stier og veje, jf. naturbeskyttelsesloven § 23 stk. 5. Det forudsætter dog ikke, at sportræning langs stier og veje er tilladt, da det i hundelovens § 3 fastsættes, at for at en hund ”føres i bånd”, skal snoren være så kort, at hunden holdes tæt ind til ejeren. Heri ligger, at båndet ikke må være så langt, at vedkommende reelt ikke har kontrol over hunden.

En hund, som udreder spor i en traditionel schweissrem på 10-14 meter, er således ikke i snor, i henhold til Hundelovens bestemmelser. Derfor har en hund i schweissrem ikke uden videre lovlig adgang i skove.

Derudover fremgår det af bekendtgørelsen om offentlighedens adgang § 7 stk. 2 at: … aktiviteter, der forudsætter afmærkninger m.v. med materialer, der ikke naturligt forekommer på stedet … kræver ejerens tilladelse.

Det er Naturstyrelsens opfattelse, at udlægning af spor til sportræning er en sådan aktivitet.

Sportræning kræver således en forudgående tilladelse – både i statsskovene og i private skove. Derudover skal alle, der færdes i naturen rette sig efter de anvisninger, der gives dem af ejeren eller dennes repræsentant, jf. Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen § 25.

Det betyder, at såfremt du ønsker at træne spor med din hund, så kræver det ejerens forudgående tilladelse til at træne på det pågældende areal.

Såfremt du ønsker at søge denne tilladelse på arealer som forvaltes af Naturstyrelsen, sker dette ved kontakt til den lokale enhed, som kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside under Lokale enheder i Naturstyrelsen (http://naturstyrelsen.dk/lokale- enheder/).

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version