Vil man udsætte fasaner, agerhøns eller gråænder på sin ejendom, skal der indberettes digitalt. Ved udsætning af fuglevildt i større antal, skal der laves en biotopplan
Udsætning af fasan, agerhøne og gråand
Af Miljøstyrelsen
Enhver udsætning af fasan, agerhøne og gråand skal indberettes digitalt til Miljøstyrelsen.
Alle med ejendomme på over 100 hektar, der ønsker at udsætte mere end én fasan eller én agerhøne per hektar på ejendommen, skal udarbejde, anmelde og gennemføre en biotopplan.
Biotopplaner
En biotopplan består af en række naturforbedrende tiltag, som skal sørger for at vildtets levevilkår på ejendommen forbedres.
Ved udarbejdelse af biotopplaner er der mulighed for at vælge mellem 18 tiltag, der giver forskellige point. Når der samlet er opnået 100 point, må der udsættes op til syv fasaner eller agerhøns per hektar.
Ved digital anmeldelse skal markkort vedhæftes, så disse kan med fordel klargøres. Anden information (brugerinformation, udsætningsansvarlig, biotopplanareal/dyrket areal, benyttede tiltag) indtastes ved anmeldelse.
Yderligere information
- Ved beregning af en biotopplanejendoms tiltag og samlede point kan nedenstående pointskemaer benyttes.
- Skemaerne indeholder både pointskema for 1- og 3-årige biotopplaner såvel som overbygning af biotopplanen (5-årig).Biotopplaner – pointskema, 1-3-årig – 9. marts 2018
Biotopplaner – pointskema, overbygning (5-årig) – 9. marts 2018Er der yderligere spørgsmål kan der rettes henvendelse via mail til soera@mst.dk - Vejledning om udarbejdelse af biotopplaner og udsætning af fasaner og agerhøns
“Enhver udsætning af fasan, agerhøne og gråand skal indberettes digitalt til Miljøstyrelsen. Det betyder at alle ejendomme uden undtagelse skal indberette enhver udsætning af fuglevildt.”
Retningslinjer for udsætning af vildt
Her er nogle generelle retningslinjer for udsætning af vildt, som du bør kende:
Udsat vildt må hverken af udseende eller i adfærd adskille sig væsentligt fra naturligt vildt.
Udsæt aldrig så meget vildt, at det forrykker eller ødelægger dit revirs økologiske balance.