Jægere og dyreværnsfolk over hele verden danner fælles front, når det gælder kampen mod krybskytteri. Men i kampagne iværksat af dyreaktivister bliver jægerne syndebuk i egen sag
Leder af Michael Sand, Netntur 9. juli 2015
Krybskytteri har udviklet sig til en velorganiseret industri med brug af automatvåben, helikopter og kikkerter med nattesyn etc.
Dertil er der med tiden etableret et velorganiseret kriminelt netværk, der boltrer sig som fisk i vandet i de mere fattige lande, som ofte kendetegnes ved høj grad af korruption.
Overfor dette står nationalparkernes vildtbetjente magtsløse.
Alene det at fremskaffe ordentlig fodtøj til de lange patruljer, kan være en udfordring på små budgetter. Og selv om donationer i disse år tilflyder krybskyttebekæmpelsen fra især de internationale jagtorganisationer, rækker det som en skrædder et vist sted.
Rejseglade jægere har ikke været i stand til at løse problemet og de mange fordømmelser, som har regnet ned over det organiserede krybskytteri fra alle sider, har ikke reddet næsehornet fra udryddelse i f.eks. Mozambique.
Her i landet lider vi ikke under krybskytteri, men alligevel kan problematikken og de tiltag der tages for at bekæmpe det, alligevel påvirke den generelle opfattelses af lovlig og bæredygtig jagt.
Også selv om debatten om jagt her til lands for længst har passeret det mere følelsesladede i at skyde og dræbe vilde dyr. Dansk jagt er generelt bredt accepteret og kampen om jagtens fremtid foregår i dag på et langt mere fagligt niveau.
Men ser man ud over landegrænserne, ser det ud til, at bølgerne stadig går både højt og følelsesladet. Med afsæt i bekæmpelse af krybskytteri har alverdens flyselskaber f.eks. lukket ned for transport af jagttrofæer. Også trofæer der stammer fra dyr, der er nedlagt på helt legal vis.
Flyselskaberne er nemlig også set hoppe med på en sympatibølge iværksat af dyreaktivister. Tilsyneladende uden smålig skelen til nuancerne og det faktum, at jagt og krybskytteri er hinandens modstætninger.
Bæredygtig jagt defineres også som bevaringsjag. Selv jagtskeptikere anerkender, at indtægterne fra jagt ikke kan undværes, da de er med til at finansiere de projekter, der skal bevare verdens vilde dyreliv.
Flyselskabernes embargo har derfor vakt underen i alverdens jagtmiljøer.
Men ethvert selskab er afhængig af positiv omtale og ser man på de virkemidler, som aktivister anvender i kampen mod krybskytteri, kan man få en lidt bedre forståelse for de sikkert svære overvejelser, som flyselskabernes ledelse har stået overfor, da de skulle tage stilling til den fortsatte transport af lovligt nedlagte elefanter, næsehorn eller antiloper etc.
Organisationen Anima går f.eks. til den yderste grænse, for at skabe fokus på problemet med ulovlig jagt på elefanter. I en produceret film appelleres der uhørt stærkt til følelserne og de sætter lighedstegn mellem jagt på dyr og jagt på mennesker. (Link til film desværre ikke længere tilgængelig red.)
Konsekvensen af den slags tiltag kan blive, at jægerne bliver syndebuk i deres egen sag, da der uvilkårligt rejses modstand mod al form for jagt. Ikke kun mod ulovlig jagt, men også mod bæredygtig bevaringsjagt på elefanter og andre vilde dyrearter.
Uanset hvad man måtte mene om jagt og trofæjagt, bliver taberne af den slags uheldige eller måske ligefrem bevist manipulerende kampagner desværre vildtet. Det er der næppe to fagligt begrundede meninger om.
Der er tid til alting. Og lige nu er det vigtigt, at både jægere og dyreaktivister står sammen i kampen mod det kriminelle netværk af organiserede krybskytter.
Først når dette uvæsen engang er under kontrol, bør man overveje at hive de gamle ideologier op ad skuffen og fortsætte debatten om drab af vilde dyr.
Men det er tiden slet ikke til nu.
KLIK og læs flere artikler om KRYBSKYTTERI
