Bordet fanger måske i forhold til underskrevet principaftale og fredning af taffeland kan trække jagtformer og andre arter i samme retning
Af Redaktionen (opdateret 23.8. med svar fra Jesper Lindgaard)
Hvilken betydning kan det få, at taffelanden nu ikke længere er jagtbar.
Er det “bare” en enkelt art, der nu forsvinder fra listen over jagtbare arter? En iøvrigt jagtligt set ret ubetydelig art, der fylder meget lidt i den danske vildtudbyttestatistik?
I følge Vildtinformation nedlægges der kun nogle få hundrede årligt af den lille dykand, som har fået sit navn, da den betragtes som den mest velsmagende blandt de jagtbare dykænder.
Fredning af taffelanden kan dog meget vel få en helt anden betydning end det umiddelbart kan se ud til.
Det kan blive begyndelsen på en helt anden debat. Nemlig diskussionen om skumring- og dæmringsjagtens fremtid i Danmark.
Kan fredning af en enkelt andeart, bringe en helt jagtform i fare?
I mørket er alle katte som bekendt grå og under aften- og morgentrækket på svømmeænder og små dykænder kan det være vanskeligt at se forskel på de enkelte arter. Kritikere hævder det i mange situationer kan grænse til det umulige.
Derfor er der risiko for, at der fredningen til trods, alligevel vil blive nedlagt nogle taffelænder og at fredningen derfor kun har symbolsk værdi.
Men den symbolske værdi kan dog få stor betydning i forhold til en mere overordnet agenda.
Kritikere af skumringsjagten og dæmringsjagten er naturligvis meget bevidste om at jægerne kan tage fejl. Dette kritikpunkt har været fremført i årtier i forhold til f.eks. gravand. En art som dog i størrelse og adfærd er mere sin egen og derfor vanskeligere at forveksle med jagtbare arter.
Der er dog begrundet mistanke om, at fredning af taffelanden vil virke som tiltrængt ilt i de miljøer, der ønsker den meget populære danske jagtform til livs.
Kan fredning efterlade edderfugl som eneste jagtbare dykand?
Men muligheden for at forveksle jagtbare arter med ikke jagtbare arter kan måske også få et helt andet negativt udfald for de jagtlige interesser.
Den danske biolog og jagtkritiske debattør Søren Wium-Andersen er af dem, der vejrer morgenluft i forbindelse med fredningen.
I et læserbrev på hjemmesiden Gylle.dk d. 8. august 2020 forholder han sig kritisk til Vildtforvaltningsrådets (VFR) fredningsforslag og skriver bl.a. følgende:
” Men selvom VFR i foråret 2020 indstillede, at de tre andearter skal fredes, levede VFR ikke engang op til sine egne regler for fastsættelse af jagttiderne, når der er en væsentlig risiko for, at fredede arter skydes, fordi de kan forveksles med lignende jagtbare arter”.
Søren Wium-Andersen henviser i linket herover til Vildtforvaltningsrådets principper for fastsættelse af jagttider og skriver også:
” Havde VFR levet op til de standarder, de selv har fastsat for jagttider, burde sortanden, bjerganden, troldanden og hvinanden også have været fredet”.
Dermed har fredningen ikke blot åbnet op for en debat om trækjagtens fremtid.
Den har også startet en diskusion om hvorvidt det bør være tilladt at nedlægge de andre små dykænder, der ikke mindst i det tidlige morgenlys kan forveksles med den nu ikke længere jagtbare taffeland.
Hvis dette synspunkt falder i god jord hos miljøminister Lea Wermelin, vil kun ederfuglen være tilbage på listen over jagtbare dykænder. Huskes bør det at Lea Wermelin har bemærket sig ved også at gå egne veje, når det f.eks. gælder vildtarternes jagttid.
Principaftale – borgfred eller stille afvikling?
Den omtale principaftale herover er i dele af det danske jagtmiljø udlagt som en aftale, der sikre en slags borgfred mellem jægerne og den store naturorganisation, som historisk set ofte har været ude med riven i forhold til dele af den danske jagtudøvelse.
DJ’s aftale med DN er dog også blevet udlagt helt anderledes i andre dele af det danske jagtmiljø.
Aftalen kan nemlig være med til at udhule store dele af den danske jagtudøvelse, har kritikere hævdet.
Aftalen kan læses i en fælles skrivelse forfattet af hhv. Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Jægerforbund herunder.
PRINCIPPER FOR FASTSÆTTELSE AF JAGTTIDER
Spørgsmålet er nu om bordet fanger jægerne i forhold til den aftale jægernes repræsentant har indgået med de øvrige organisationer i Vildtforvaltningsrådet?
Vil fredningen af taffelanden uvilkårligt føre til fredning af f.eks. de mindre og endnu jagtbare dykænder. Og vil den blive anvendt som afsæt for en debat om det populære morgen- og aftentræk på især svømmeænder, men også mindre dykænder som f.eks. troldand.
Spørgsmålet er sendt videre til de to formandskandidater i Danmarks Jægerforbund.
I en principaftale med bl.a. Danmarks Jægerforbund som medunderskriver kan man læse at man skal rejse spørgsmålet: – Kan der fastsættes en jagttid på arten, uden væsentlig risiko for forveksling med andre lignende arter, som ikke kan tåle en jagt ? Kan denne formulering bringe en helt jagtform i fare? Spørgsmålet er rejst overfor de to kandidater til formandforposten i Danmarks Jægerforbund.
Danmarks Jægerforbund vælger i september 2020 ny formand for en ny periode på fire år.
Netnatur har derfor d. 17. august bedt de to formandkandidater Claus Lind Christensen og Jesper Lindgaard vurdere den fremlagte bekymring.
I en mail til begge kandidater skives følgende:
De fremsendte svar fra de to formandskandidater vil blive offenliggjort umiddelbart efter modtagelsen.
Læs også: Spørgsmål på principper
Udbyttetabel for taffeland udarbejdet af DCE
