Hvordan er Vildtforvaltningensrådet holdningen til forvaltning af dåvildt og herunder holdningen til arealbegrænsning. Det kan læses i referat fra møde i juni, som er udgivet i september 2018

Uddrag fra Vildtforvaltningsrådets møde d. 19. juni 2018, København 

Ad. 4: Forvaltning af dåvildt (Bilag 2018-02-03)

Resumé: Den nationale hjortevildtgruppe har med udgangspunkt i det kommissorium, som rådet godkendte i juni 2017 afsluttet drøftelserne om et oplæg til forvaltning af dåvildt. Hjortevildtgruppens formand præsenterede hjortevildtgruppens forslag.

Diskussion: Svend Bichel introducerede forslaget til dåvildtforvaltning fra den nationale hjortevildtgruppe. Der er både forskelle og ligheder med problemstillingen vedrørende kronvildt. Grundlæggende er det et mål, at forholdet mellem hinder og hjorte bliver 1:1. Det vil automatisk øge den ældre hjortebestand. Jagttiden for dåer og kalve foreslås fra 1. oktober til 31. januar, og for hjorte større end spidshjorte foreslås jagttid fra 1. september til 31. januar.

Udgangspunkt er, at det er de lokale hjortevildgrupper, der tager stilling til behov for indsats. I nogle områder kan det være, at man ønsker at sprede dåvildtet. I andre områder kan det være en fordel at holde dem samlet. Der mangler generelt basal viden om dåvildt, herunder om hvordan bestandene reagerer på forskellige forvaltningstiltag.

Der er et flertal i den Nationale hjortevildtgruppe, der har den opfattelse, at det er en forudsætning for en bæredygtig forvaltning af dåvildt er indførelse af et arealkrav, som ikke kan støttes af Danmarks Jægerforbund.

Kravet er, at der kan skydes en hjort for hver påbegyndt 50 ha. dog altid en hjort pr. ejendom.

Arealbegrænsningen gælder ikke for då og kalv, da man ønsker mulighed for jagt på disse, således at bestandene kan reguleres efter behov. Det er vigtigt, at der forvaltes på tværs af skel, da dåvildtet bevæger sig over store revirer. Der foreslås ikke forbud mod tryk- og drivjagt, da det grundet dåvildtets brunstperiode vil kollidere med jagt på øvrige arter.

Der er behov for at se på hjortevildtgruppernes struktur. Ideen er at medlemmer repræsenterer forskellige organisationer, men der er tendens til at alle medlemmet af hjortevildtgrupperne er jægere, og det skævvrider balancen.

Vildtforvaltningsrådets debat om arealbegrænsning
De lokale jaggtider på f.eks. dåhjorte svinger fra en uges jagt på hjorte større end spidshjort i januar til jagttider, der jfr. de generelle jagttider inkluderer brunstperioden og strækker sig fra første september til udgangen af januar. Vildtforvaltningsrådet støtter op om muligheden for tilpassede lokale  jagttider, men argumenterer også for arealkrav som nødvendig for forvaltningen, der skal føre frem til en hjort pr. då.

Det foreslås, at jagttiderne evalueres hvert andet år i forhold til vildtudbyttestatistikken og bestandsestimaterne, samt at jagttiderne evalueres hvert fjerde år sammen med kronvildtet.

Udfordringen er, at der ligesom med kronvildt er behov for ”opdragelse” til at skyde dåer og kalve. Eksempler viser, at det gribes forskelligt an forskellige steder i landet, men hidtil med begrænset succes.

Aksel Bo Madsen bemærkede, at der mangler en udredning om bestandssammensætning og adfærd for dåvildt – som der er udarbejdet for kronvildt.

Claus Lind Christensen bekræftede, at DJ ikke kan medvirke til arealkrav af principielle grunde. CLC mener det er vigtigt, at der ses på en toårs cyklus, at de forskellige processer tænkes sammen og at det overvejes, hvordan strukturen skal være i fremtiden, da Danmarks Jægerforbund ser arbejdet regionalt/lokalt som en løsning på de forvaltningsmæssige udfordringer. Her er Danmarks Jægerforbund af den opfattelse, at det regionale/lokale arbejde er løsningen frem for et arealkrav.

Jan Eriksen opsummerede, at der med dette nye forslag lægges vægt på ændret adfærd. Der lægges op til en større regional autonomi, og der er åbenlyst behov for en evaluering af de regionale hjortevildtgrupper, som har fungeret 14 år uden evaluering, herunder af om organisationerne er retmæssigt repræsenteret.

Ella Maria Bisschop-Larsen takkede for oplægget og erklærede sig enig i indstillingen. Det er ikke helt klart hvad det betyder for bestanden, hvis der skydes en hjort på alle ejendomme. Desuden savnes der forklaring på, at der ikke fastsættes begrænsning på afskydning af dåer og kalve. Med hensyn til sammensætningen af hjortevildtgrupperne bemærkede EMB, at deltagerne i grupperne forventes at have en jagtinteresse, hvilket afholder mange DN’ere fra at gå ind i arbejdet. Der er derfor behov for et klart kommissorium for repræsentanternes rolle i de regionale grupper.

Birgitte Heje Larsen anførte, at der er forskel på drivjagt og trykjagt, og at Dyrenes Beskyttelse er imod drivjagter. Hertil svarede Svend Bichel, at de to jagtformer har noget overlap, men at hensigten er at bremse for jagt på hjorte men ikke på andre arter.

Flemming Torp takkede ligeledes for forslaget men ønskede svar på, hvilke forslag Danmarks Jægerforbund har for at løse de problemer, som løses med arealkravet. FT så gerne, at der var flere redskaber og spurgte til erfaringerne i de andre nordiske lande.

Henrik Bertelsen argumenterede for, at der holdes fast i arealkravet, som vil sikre den lille mands jagt. Det er et problem, at der ikke skydes nok kalve, og der må gøres en aktiv indsats for at sætte det i gang.

Claus Lind Christensen svarede, at der skal være fokus på at ændre menneskelig adfærd, han argumenterede for at den store debat i forbindelse med forvaltning af kronvildt havde flyttet noget blandt jægerne. Der er brug for at se på organisering, herunder hvordan data samles ind. Problemet med dåvildtet kan klares regionalt ud fra en national ramme uden arealkrav, men det kræver kortere jagttid nogen steder. I Sverige og England reguleres jagten på dåvildt gennem jagttider og ikke arealkrav. Anvendelse af et så vidtgående instrument som arealkrav kræver mere faglig viden, hvilket ikke er tilvejebragt på nuværende tidspunkt i relation til indførelsen af et arealkrav

Birgitte Heje Larsen spurgte om det havde været overvejet at stille krav om, at man skal have skudt en då for at kunne skyde en hjort, og Ella Maria Bisschop- Larsen foreslog at man kunne have en fredsperiode for hjorte over et antal år fx 3 år, hvor man kunne skyde dåer og kalve.

Niels Iuel Reventlow bemærkede, at der er stor forskel på dåvildt og kronvildt, idet dåvildtet er sværere at skyde, og bestanden er i en eksplosionsagtig vækst i bestanden.

Jan Eriksen opsummerede holdningerne i rådet i forhold til det fremlagte forslag.

–  Der er bred opbakning til jagttiden på då, kalv og spidshjort

–  Der er bred opbakning til forslag om jagttid på hjorte større en spidshjort

–  Der er bred opbakning til anbefaling om fyldestgørende indberetning

–  Der er bred opbakning til en evaluering hvert andet år

–  Der er bred opbakning til forbud mod udbragt fodring med kraftfoder og valset korn

–  Der er opbakning af alle med undtagelse Danmarks Jægerforbund til det foreslåede arealkrav.

Lars Hvidtfeldt bemærkede, at det kan være vanskeligt at forhindre dåvildt i at tilgå foder, som er udbragt til fasaner og råvildt. Hertil svarede Miljøstyrelsen, at der findes løsninger, så man kan styre adgangen til fodret.

Jan Eriksen takkede for forslaget og debatten og tilkendegav, at forslaget via Miljø- og Fødevareministeriet vil blive formidlet videre til ministeren.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version