Jægernes udbytte-statistik afslører en underlig udvikling

Vildtudbyttet tegner en underlig udvikling

Kommentar af Michael Sand

Jagtsæsonen 2021/2022 afslører en underlig udvikling set i forhold til den foregående sæson. Ikke alene var det samlede udbytte i fald. Det har det været i årevis (se tabel herunder). Men også art for art gik udbyttet tilbage.

Denne redaktion fandt ikke en eneste art i fremgang. Samtlige arter var målt i forhold til året før i tilbagegang.

Selv dåvildtet, der har været på himmelflugt de seneste år, udviste pludselig nedadgående tendens i forhold til året før. Og ræven: Ja der skal man tilbage til besættelsestiden for at finde tilsvarende lave udbyttetal.

Det vil her være alt for omfattende, at se på den procentuelle nedgang art for art. Men data er nem at aflæse på DCE’s hjemmeside, hvor adgang til overskuelige søjlediagrammer viser jægernes indberetninger art for art. Nogle går lidt tilbage, andre mere. Men samlet set går alle arter tilbage.

Der er ikke noget underligt i, at en vildtart målt over sæsoner går op og ned i antal og at udbyttetstatstikken følger med. Men at samtlige arter udviser samme nedadgående tendens betragtes herfra som underligt. Det er både det såkaldte standvildt såvel som trækkende fuglevildt, der indberettes i mindre antal end tidligere.

Det ligger desværre uden for denne artikels formål at sandsynliggøre årsagen til denne udvikling. Men nærliggende er det at rejse spørgsmålene: Går jægerne mindre på jagt og/eller har de ændret adfærd, når de er på jagt?

En artikel her på siden om harens frie fald – aflæst i udbytte-statistikken – udløste mere en 300 kommentarer på Netnaturs Facebook side (d. 2. april). Langt de fleste gav udtryk for, at de ikke kunne genkende den udvikling, der afspejler sig i udbytteoversigten.

Læs: Harebestand stadig i frit fald

Flere skrev om en helt anden tendens og enkelte gik så vidt som at betegne harebestanden i deres område, som den bedste i mere end 30 år.

Dette skal altså ses i lyset af, at udbytteoversigten viser en halvering af harebestanden alene de seneste syv år.

Tilsvarende debat er der omkring udviklingen i råvildtbestanden. Her gives der også udtryk for vidt forskellige oplevelser med lokale bestande, selv om udbyttestatstikken tegner en meget dyster udvikling.

En undersøgelse gennemført på Netnatur viser, at omkring halvdelen af deltagerne ikke oplever nedgang i bestanden – flere endda tværtimod.

LÆS: Råvildt i udvikling og afvikling

Udbytteoversigt på DCE’s hjemmeside viser det samlede udbytte indberettet af jægerne gennem årerne. Årsagen til udviklingen kan bunde i alt fra færre jagtbare arter, kortere jagttider, udvikling i bestandene og ændring i jægeradfærden etc.

 

Knækkede dåvildtets himmelflugt virkelig i forrige sæson eller ligger der en anden årsag bag udviklingen afspejlet i det indberettede udbytte, som art for art alle udviser samme negative tendens?

 

Råvildtsygen er stadig uafklaret og selv om ingen rigtig ved, hvad det er årsagen til, at dyrene bliver syge bruges det ofte som forklaring på udviklingen i bestanden, der der meget dyster ud, da udbyttet nærmere sig en halvering i forhold til de mest udbytterige jagtsæsoner. Spørgsmålet er dog om der er andre tendenser, der i måske ligefrem stigende grad påvirker udviklingen i udbyttet og dermed overtegner den tendens, som fremkommer, når man alene aflæser bestandens udvikling via udbyttetudviklingen?

 

Ræv næsten truet. Det kan man læse i bl.a. en artikel her på siden, og forrige jagtsæson blev et trist rekordår for rævejægerne, da man skal tilbage til anden verdenskrig for at finde tilsvarede lave afskydningstal. Afspejler denne udviking bestanden, der over årerne har været præget af flere bestandregulerende tendenser som sygdom og skab.

 

Udviklingen i antal nedlagte mårhunde er i jagtmiljøet anvendt som udtryk for, at jægernes indsats har bremset den uheldige udvikling af den invasive og uønskede vildtart. Men mårhund er ikke den eneste vildtart, der udviser nedadgående tendens i forhold til året før. Det gælder samtlige arter i den danske vildtudbyttestatistik. Der blev i 2021/22 nedlagt flere mårhunde end det gjorde i 2019/2020

 

Læs mere på netnatur.dk/JAGTEN

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version