Jægernes vingeindsamling sætter ny rekord og man skal tilbage til 2008 for at finde et bedre år. Årsagen til den store fremgang ligger lige for

Af Redaktionen 

I sidste sæson var overskriften for årets vingeindsamling ”Dårligste år siden 1998! – Behov for flere jægere”.

Sådan lyder det i takkebrev udsendt af DCE til alle dem, som har deltaget i undersøgelsen.

I sæsonen 2020/21 ser det dog helt anderledes ud …

I alt blev der indsendt 19.185 vinger for sæsonen og set i forhold til sidste sæsons 8.973 vinger er der sket en stigning på mere end 10.000 vinger. Altså mere end en fordobling.

DCE mener resultatet af sæsonens vingeundersøgelser kan skyldes flere ting.

Den mest markante forklaring og ændring i forhold til vanlig praksis menes dog at være opsætning af 13 frysere rundt om i landet, hvor man kan indlevere vinger.

Cirka 30% af samtlige vinger er indleveret i fryserne.

” Indlevering til fryserne gør det mere fleksibelt at være med i vingeundersøgelsen, da vingerne kan gemmes i almindelige plastikposer derhjemme og afleveres i fryserne når det lige passer. ”

Det skriver DCE som til indlevering i fryserne har produceret labels, hvor man kan skrive de informationer, som skal med vingerne.

Disse labels kan man få ved fryserne, men de kan også bestille per mail, som ved bestilling af kuverter.

“Skriv navn og adresse og angiv ”kuvert” og/eller ” labels” til vinger@bios.au.dk, så sender vi det ønskede” lyder det. 

Har man spørgsmål til vingeundersøgelsen kan men læse mere på DCE’s hjemmeside eller skrive til ovenstånde adresse.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version