I nattens mørke markerer mosehornugle-hannen sit territorie med en sangflugt. Nordpå i Skandinavien, hvor det er lyst om natten, kan man opleve denne flotte flugt
Af Redaktionen
Mosehornugle (Asio flammeus) har aldrig været almindelig forekommende i Danmark, men den var tidligere udbredt i Jylland.
I slutningen af 1970’erne var der omkring 30-40 ynglepar, men i dag findes der kun 10-15 par, og de findes især i den vestlige del af Jylland. Generelt er antallet af ynglende par dog i tilbagegang.
Mosehornugle er almindeligt forekommende som trækgæst i Danmark. Det er fuglene fra de skandinaviske ynglepladser, som enten passerer landet for at overvintre længere sydpå, eller som overvintrer her i landet.
Mosehornuglen har et vingefang på 90-105 centimeter. I modsætning til de andre hornugler, han den kun meget små “horn”, som rejses, når den er vagtsom.
Levevis
Strandenge og ådale med lav vegetation samt mose- og hedeområder er mosehornuglens foretrukne ynglesteder.
Reden placeres på jorden, oftest i en fordybning, og som regel i højt græs eller nær en busk.
Mosehornugle lever af gnavere, hovedsageligt markmus, som fuglene jager over meget store arealer af hede, mose og strandenge.
Det er vigtigt, at der ikke er forstyrrelser i nærheden af reden i yngleperioden.
Hvad kan hjælpe mosehornuglen?
Tilbagegangen i antallet af ynglepar skyldes i høj grad en forringelse af egnede levesteder, og det vil skabe bedre vilkår for arten, at disse potentielle leveområder plejes. Det kunne eksempelvis gøres ved at lade strandenge afgræsse og ved at fjerne opvæksten af træer og buske i moseområderne.
Man kan også hjælpe arten ved at undlade at færdes inden for en afstand af 300 meter fra reden i perioden april til midten af juli.
Kilde: Miljøstyrelsen
