Hjortejagt

Hjortejagt

Hjortejagt - nyheder og aktuelle artikler

Hjortejagt - tildigt udvalgte artikler

Hjortejagt

 Nyheder og oversigt over artikler om hjortejagt. 

Her kan du læse alt om jagt på kronhjort eller jagt på krondyr. Sektionen samler både artikler, video og jagtfilm fra Danmark og fra jagt i udlandet, da kronhjort i dag kan skydes i en lang række lande. Særlig populært blandt danske jægere er hjortejagt i Polen, Skotland og andre nære lande. Men i dag kan man opleve jagt på kronhjort i både New Zealand, Australien, Argentina og USA etc. Dermed kan man opleve brunstjagt og brølende kronhjorte på klodens modsatte side mens hjortene i Danmark endnu er i bast. 

Hjortejagt i Danmark

Hjortejagt har i de seneste år oplevet en stor opblomstring i Danmark, især takket være en meget positiv udvikling i bestandene af kronvildt og dåvildt. Forvaltningen af disse arter har været en succes, hvilket har medført et markant løft i antallet af både kronvildt og dåvildt. (krondyr og dådyr)

Sikavildt er også en del af den danske vildtfauna og nyder godt af de samme forvaltningsstrategier, selvom det ikke opnår samme opmærksomhed som de større hjortearter. Antalmæssigt nedlægges der omkring 600 stykker sikavildt i Danmark om året. Antallet af nedlagte krondyr og dådyr er for begge arter over 20.000 dyr årligt. 

Stigende bestande af kronvildt og dåvildt

Kronvildtet, som er Danmarks største hjorteart, har over de seneste år oplevet en markant vækst i antallet af dyr.

Dette skyldes både målrettet forvaltning og en generel øget opmærksomhed på naturpleje, som har skabt bedre forhold for dyrene. De store åbne landskaber og skovarealer, der er nødvendige for hjortebestandenes trivsel, bliver i stigende grad beskyttet og vedligeholdt. Det samme gælder for dåvildtet, som også er steget i antal, særligt i de områder, hvor vildtforvaltning og jagt er blevet tilpasset dyrenes naturlige livscyklus.

Det har ikke mindst været de vintergrønne marker i landbruget, der har været med til at starte den voldsomme vækst i bestanden af hjortevildt. 

Sæsonen for hjortejagt

Hjortejagtsæsonen i Danmark er en af de mest spændende og varierede, da den strækker sig over flere måneder og inkluderer forskellige jagtformer.

Sæsonen starter med den berømte brunstjagt, der finder sted i det tidlige efterår. Dette er en af de mest intense perioder på året, hvor kronhjortene kæmper om hindernes gunst, og jægere har en enestående mulighed for at opleve naturens dramatiske optrin på tæt hold. Lyden af brølende hjorte og deres imponerende kampe er en særlig oplevelse, som tiltrækker mange jægere.

Efter brunstjagten fortsætter sæsonen med flere forskellige jagtformer, herunder trykjagt og drivjagt (bevægelsesjagt). I disse jagtformer samarbejder jægerne om at drive dyrene frem mod skytter, hvilket kræver bådeindøvet teamwork.

Desuden er anstandsjagt en meget populære jagtform, da den giver mulighed for at opleve naturen og vildtet på nært hold i løbet af efteråret og vinteren, hvor det store hjortevildt ofte søger føde i de åbne landskaber.

Sikavildt: En undervurderet art

Selvom sikavildtet ikke nyder samme opmærksomhed som kron- og dåvildtet, er det stadig en vigtig del af den danske fauna. Bestanden af sikavildt er stabil og udgør en værdsat jagtoplevelse for de jægere, der søger en mere unik, men stadig spændende udfordring i skoven.

Sikavildt er ikke hjemmehørende i Europa og stammer oprindeligt fra Asien. 

Forvaltning af hjortevildt

De fleste kronhjorte (handyr) nedlægges under pyrschjagt og anstandsjagt. Men i flere regioner i Danmark falder der hvert år meget store kronhjorte under drivjagt og trykjagt på kronvildt.

Nævnte jagtformer benævnes ofte  som bevægelsesjagt, når store områder afdrives. Det gælder f.eks. når staten eller Naturstyrelsen afholder jagt. Her er princippet ofte baseret på nabojagt, så man kan sætte mange dyr i bevægelse på en gang og dermed nå i mål med de afskydningsplaner, man har formuleret med så få forstyrrende jagtdage som muligt.

I reglen sælges statens jagt som dagvagt, men der udlejes også jagt som almindelig jagtlejekontrakter med flereårige aftaler.

I Danmark er der regler for hvilke hjorte, der må skydes. De fleste steder gælder det, at der skal være tale som mindst en tiender. Dog er spidshjort tilladt vildt de fleste steder.

Store kapitale hjorte som f.eks. 14´endere, 16´ender og hjorte med endnu flere ender i geviret er ofte ældre hjorte og flere steder i Danmark finder man i dag på fri vildtbane hjorte med giverer som vejer 7-8 kilo og endnu mere. Ikke altid er jægerne opmærksomme på disse store og ældre hjorte. Først nå de finde de enorme kastestænder, går det op for dem, at en gammel hjorte har klaret sig gennem endnu en jagtsæson. 

 

Jagt på kronvildt og dåvildt i udlandet

Jagt på hjortevildt som kronvildt og dåvildt er en populær aktivitet i hele Europa, og mange jægere søger eventyr uden for deres hjemland for at opleve nye landskaber og vildtbestande. Polen, Ungarn, Skotland, Norge, Sverige og England tilbyder nogle af de bedste jagtmuligheder for hjortevildt og tiltrækker årligt jægere fra hele verden.

Polen: Kronvildt og dåvildt i gamle skove

Polen er kendt for store og skovområder og rige jagttraditioner. Landet tilbyder noget af Europas bedste jagt på både kronvildt og dåvildt, især i de store skovområder i det østlige og sydlige Polen. Kronvildtet her er ofte stærkt, – både mit krop og gevir. Brunstjagten i september er en særlig populær tid for jægere.

Jagt på kronvildt og dåvildt i Polen er præget af en rig kultur og omhyggeligt forvaltede jagtområder. De polske jagtguider er erfarne og hjælper med at sikre, at jagten udføres efter etiske standarder og med respekt for dyrelivet.

Ungarn: Trofæjagt i de ungarske sletter

Ungarn har en stolt tradition for jagt på trofædyr, og især kronvildt og dåvildt er eftertragtede vildtarter. I landets lavland kan jægere opleve imponerende brunstperioder, hvor hjortene viser deres styrke og størrelse. Den ungarske jagtforvaltning er kendt for sin høje standard, og det er et af de bedste steder i Europa for trofæjagt på højt niveau med særlige stærke trofæer. 

Jagtsæsonen på kronvildt strækker sig fra september til januar, og det er muligt at kombinere jagten med andre vildtarter som vildsvin og råvildt.

Skotland: Klassisk højlandsjagt på kronvildt

Skotland er berømt for sin jagt på kronvildt, især i det dramatiske og forblæste højland. Kronhjortejagten i Skotland er en traditionel form for jagt, hvor tålmodighed og fysisk form er i højsædet. Jægerne færdes ofte til fods over store afstande i højlandet, hvilket kræver både fysisk udholdenhed og dygtighed.

Jagt i Skotland byder på en autentisk oplevelse, hvor man kan nyde landskabet og kulturen. Kronvildt er den primære vildtart, men nogle steder kan sikavildt og dåvildt også jages. Jagten foregår typisk fra september til februar, og brunsten i september og oktober er et særligt populært tidspunkt.

Norge: Jagt i vildmarken

Norge byder på en rå og uspoleret vildmark, som gør jagt på kronvildt til en unik oplevelse. De norske fjelde og skove er hjem for en sund bestand af kronvildt, og jagten foregår ofte i kuperet terræn, hvor en god kondition er afgørende.

I Norge er det også muligt at jage dåvildt, især i de sydligere dele af landet. Jagtsæsonen er lang, og jægerne kan forvente at møde udfordrende vejrforhold og krævende terræn, hvilket gør jagtoplevelsen i Norge både hård og givende.

Sverige: Bredt udvalg af hjortevildt

Sverige er en jagtdestination i verdensklasse, hvor både kronvildt og dåvildt er udbredt i de store skovområder. Sveriges alsidige natur giver mulighed for mange forskellige jagtformer, lige fra pürschjagt til drivjagt. Kronvildtet findes især i Sydsverige, mens dåvildtet også trives i skovklædte områder.

Jagt i Sverige er velorganiseret og strengt reguleret, hvilket sikrer bæredygtighed og kvalitet. 

England: Dåvildt og kronvildt i kultiverede landskaber

England tilbyder en anden type jagtoplevelse med sine kultiverede landskaber og gamle velplejede jagtområder. Dåvildt er særligt udbredt i England, hvor det kan findes i store skovområder og parker. Kronvildt jagtes primært i de vestlige og nordlige dele af landet.

Engelsk jagt er kendt for sin traditionelle og aristokratiske atmosfære, især på de gamle godser, hvor vildtbestanden er blevet plejet gennem århundreder. Brunsten for kronvildt starter i september, mens dåvildtets brunst starter i oktober. 

At jage kronvildt og dåvildt i udlandet tilbyder jægere en bred vifte af oplevelser, fra de tætte skove i Polen og de ungarske stepper til Skotlands vindblæste højland og Norges barske fjelde. Uanset hvor i Europa du vælger at tage på jagt, vil du møde storslåede landskaber, rige jagttraditioner og en dybt forankret respekt for vildtet.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...